Jeg havde booket overnatning på et hotel, som jeg forstod lå i dagens planlagte vandremål Brax.
Senere tilbage til det.
Jeg startede ud efter en lidt specielt morgen mad, der blev serveret som buffet, hvor hver enkelt emne var pakket ind, og kun med een gæst kunne blive betjent ad gangen.
Da jeg forlod hotellet støvregnede det og med mundbind vandrede jeg ud på Toulouses gader med regntøj og mundbind. En lidt særegen kombination. Med nogle problemer med duggede briller gik det derudaf. 
Vandringen ud af Toulouse forløb problemfrit med god afmærkning og senere kom jeg ud på lokale veje med ringe trafik og et par gange på stier.
På vejen skulle jeg lige kontrollere afstanden til mit bookede overnatningssted og blev noget overrasket over at vandrede over 85 km dertil.
Det viste sig, at der er to Brax med 70 kilometers af stand.
Så gode råd var dyre, da jeg simpelthen ikke kunne finde overnatning inden for 20 km, så jeg ikke skulle vandre ud over 40 km på første dag. Da jeg vandrede over en jernbaneoverskæring til Léguevin efter 20 km måtte jeg finde ud af om jeg kunne overnatte i omegnen. Det viste sig, at der var et offentligt herberg midt i byen, men efter det oplyste, var det lukket ned midlertidigt på grund af corona.
Da jeg vandrede lidt rundt i byen blev jeg mødt at en ændre dame som på godt engelsk spurgte om jeg savnede et overnatningssted. Det kunne jeg jo kun bekræfte. Hun ledte mig frem til herberget og der fik hun kontakt til en hospetalero, som oplyste at herberget var lukket. Den ældre dame tog mig i ærmet og sagde at nu gik vi op på rådhuset, for så måtte de hjælpe mig med overnatning.
Efter en del snak og telefonopringninger kunne hun begejstret oplyse mig, at det var lykkedes hende at få herberget åbnet, så jeg kunne overnat ter der, men selv måtte klare min aftensmad og morgenmad.
Jeg takkede hende rigtig mange gange for den store hjælp og spurgte hvad jeg kunne give hende for ulejligheden.
Hun sagde tænd et lys for mig i den næste kirke du besøger. Hvilket beskedent eller stort ønske det var? 
Jeg fik anvist en madras på gulvet i et oplagsrum, fordi gulvet i soverummet lige var blevet lakeret og skulle tørre.
Jeg betalte €10 i donation. Fantastisk hjælp.
På vandringen var jeg på besøg i Basilica Sainte-Germaine og eglise Sainte-Gemaine. Der er valfartskirker på grund af en ung pige der som 22 årig døde i 1601 og blev i 1867 helgenkåret.