Da jeg stod op regnede det voldsomt, nok derfor jeg ikke fik den bestilte morgenmad. Traskede ud i morgenregnen på tom mave og fortsatte nord på af en våd vej, hvor lastbiler kaster kold våd spray op på mig. Den første cafe er åben og udvalget er en halvtør og kedelig kage og en kop industrite. Videre går det umærkeligt op ad uden andet end vandre i venstre side. Hos en bager køber jeg en lækker hotdog og en Fanta til middag. Landskabet bliver mere bakket. Vejen bliver fra at være meget lige og bred også til at være med sving og smallere op over pashøjden 995 m. Sidst på dagen begynder det at gå lidt ned mod Ananuri. Vandre over landevejsbroen ved Ananuri Fortress Complex stadig i regnvejr. Efter besøg på borgen og kirken  inden for borgmuren, vandre jeg til mit overnatningssted omkring 1 km længere fremme.
Dagen skulle blive ret våd. Regnen var begyndt før jeg stod op og det fortsatte lagt efter jeg igen var gået i seng. Jeg måtte finde min store røde langærmede røde rengfrakke - der kan indeholde en rygsæk - frem og have den på hele dagen.
Om jeg har den på eller ikke er nærmest lige meget, da jeg bliver lige våd udvendig, som indvendig på grund af duggen den danne, når man er kold udvendig og våd og varm indvendig.
Derfor har jeg en regnjakke på inde under regnfrakken. Det er et være arbejde at få alt tøj af og på for ikke at tale om rygsækken der er inde under regnfrakken og skal have et regnslag på.  Når det er regnvejr, er det også besværligt og vådt at tage mobiltelefonen frem under alt det regntøj for at tage regnvåde billeder med det. Derfor er der ikke så mange billeder på regndage. Man bliver også sjask våd i vandreskoene af alt det regnvand.
Vejen eller pilgrimsvejen i dag er faktisk ikke særlig interessant, forstået, at der ikke rigtig er meget at se på. Der er selvfølgelig Zhinvali Resevoir, et besøg i en lille landsbykirke, lidt slagsmål med et par uregerlige hunde og et besøg i Ananuri Fortress Conmplex inden mødet med det venlige værtspar på det B&B jeg skal overnatte i. Zhinvali er imponerende at se på mens man vandre til og langs den. Et stort ingeniør- og opstemningsprojekt.
Da jeg besøgte den lille landsbykirke var messen næsten færdig og jeg blev budt på nadverbrød og måtte kysse præsten kors. Menigheden kikkede noget på den røde trold med vandrestav. Da jeg vandrede over Anunari Bridge kan man se borgen på den anden side af kløften. Jeg besøgte borgen og dens kirke, som er et interessant turismål. Lige nu har jeg to følgesvende. Før denne vandring havde jeg kun een. Den sorte tynde vandrestav af kulfiber, der vejer under 150 g og kan foldes sammen, så den kun er 30 cm lang. 
Den anden er blot et stykke 4 kantet stykke træ der er ca. 180 cm lang, 1½ cm på hver side. Jeg fandt den i vejsiden, måske tabt af en vogn med byggematerialer. Nu er den min ven. Jeg har brug for den, har jeg fundet ud af. Den kan sammen med den sorte vandrestav holde de uregerlige vejside-hunde på afstand. I dag har jeg igen måtte tage truende adfærd op over for et par lidt nidkære hunde, som holder på deres ret til, at jeg ikke skal vandre forbi deres revir i rødt. Der er dog et problem, jeg er nemlig vant til kun at vandre med en stav og det virker akavet at vandre med 2 uens stave. Så derfor slår jeg den sorte vandrestav sammen, når jeg ikke ser, der er brug for den. 
Villa Ananuri ligger lidt nord på efter Ananuri Fortress Complex og er et B&B i en kæmpe villa, der ligger ud til Military Highway.  Jeg har fået overladt et meget stort værelse i stueetagen. og stuens store badeværelse. Da jeg var ankommet og har været i bad og vasket tøj efter dagens regnvåde vandring. I min overnatning er kun aftalt morgenmad og da jeg spørger til aftensmad, får jeg svar om at der kun kan serveres de samme retter som resten af familien skal have som aftensmad. Det viser sig at være et festmåltid for en sulten pilgrim. Der er dejlig varm te og kage som dessert. Da det simpelthen vælter ned med regn, har jeg ingen lyst at vandre ned i byen og bliver på værelset resten af aftenen og går tidlig i seng. Overnatning, aftensmad og morgenmad alt inkl. 100 GEL.

I dag skal jeg videre mod nord fra Mtskheta til Misaktsieli hvor jeg skal overnatte. Vandringen er noget rodet noget de første flere kilometer. Først på hovedlandevejen, der her ikke er særlig befærdet. I øvrigt langs motorvejen, som jeg skal over noget længere fremme. Først skal jeg igennem en landsby og derfor bliver jeg ført op på en lokalvej, der går over en bakkekam, hvor jeg kommer i klammeri med 2 ret hysteriske hunde, som jeg må overbevise om jeg skal forbi. det lykkes at finde vejen over motorvejen og derefter ind på Military Highway ved 0 km. Nu er det blot at vandre mod nord, det meste af den i venstre side. Der er på det første stykke ret meget færdsel, men der er også meget bebyggelse og dermed bred rabat at vandre på.
Dagen starter med den obligatoriske og rituelle morgenmad på hotellet. Derpå vandre jeg ud i mod Mtskheta gamle by, hvor jeg skal besøge den store Svetitskhoveli Cathedral. Langs katedralens ene ringmur er der mange boder med det sædvanlige turistsouvenirs.
Da jeg ankommer vandrende, var der allerede mange besøgende ved og i katedralen. Jeg var lidt af et blikfang, da jeg vandre de rundt med rygsæk og vandrestav.
Jeg gik ind i katedralen for at tage den i øjesyn og vandre rundt for at se på ikonerne og kalkmalerierne og de øvrige udsmykninger. Videre vandre jeg over til Samtavro Convent og kommer frem til, at der er messe. Der er mange kirkegængere. Der er et nonnekor, der synger under messen. Jeg bliver lidt og ser på. Går rundt i conventets gård og stiller mig foran Nino Korset, der er ved ind gangen til conventet. Heller ikke denne gang lykkedes det at få så meget som et billede inde fra kirken. Jeg må videre og vandre ud på den lokale vej.
Vejen jeg vandre på fører mig forbi en gammel borgruin, der ligger oppe på en bakker, hvor der er udsigt over hele Mtskheta. Nede igen fra udsigten vandre jeg ud af landevejen og kommer gennem en bebyggelse, hvor der holder flere taxa er, som spørger til om jeg ikke ønsker at blive kørt. Jeg afslå venligt og jeg kan se, at snakken går livligt bag mig. Omkring en km længere frem går landevejen ned i motorvejen i den forkerte retning. Lige før til højre er en asfaltvej op i en klynge huse, hvor GoogleMaps leder mig rundt af småveje og ud på en grusvej. På grusvejen op ad en bakken står 2 store gulbrune hunde og begynder at gø og komme imod mig. De er bestemt ikke venlige og bliver mere og mere ophidsede da jeg nærmer mig.
Jeg er klar til at tage kampen op, da de begynder at cirkle omkring mig. den ene får et slag med staven. Og den anden går bag mig. Jeg går videre frem og de følger mig. Jeg gør anfald mod dem. Og endelig lusker de tilbage.
Endelig kommer jeg ned fra grusvejen og frem til et stort kryds, hvor motorvejen skille i 2 og ud i Military Highway. Jeg er ved 0 km og jeg er halvvejs både på dagen og på dagens vandring. På den første restaurant spiser jeg en let frokost. Herefter vandre jeg ud igen på rabatten, der her er nærmeste et meget bredt nødspor med fastkørte sten, senere går det at vandre på noget som ligner et fortov eller gang- areal uden for husene og butikker m.v., der ligger langs vejen. Vejen er bare lige ud og den er flad. Hastigheden er begrænset til 80 og gennem de små bebyggelser 60 km. Ingen overholder de grænser, trods de op- satte trafikkarmaraer og advarsler om hastighedskontrol og selv om politiet kører op og ned i biler med blåt og rødt blik på. Det er lige som der er en stiltiende overenskomst om, at der ikke er hastighedskontrol.
Jeg har booket en overnatning på Caucasus Gate Hotel, der ligger ud til Military Highway. Det ligger noget uden for bebyggelse. Jeg har ikke tænkt på aftensmad. Morgenmad er inkluderet. Da jeg booker ind får jeg anvist et værelse i en bagbygning, hvor der er indrettet en række værelser. Stort rum med et pænt og udmærket kombineret toilet og badeværelse. Vejret har været ret lunt og her er mulighed for at hænge det vaskede tøj ude. Der er godt nok mørkt her ude på landet. Jeg har bestilt aftensmad, som kommer som bestilt. det begynder at regne og tordne med lyn senere på aftenen. Overnatningen er inkl. morgenmad og betaler i alt 75 GEL.                               

Min pilgrimsvandring slutter i dag i Mtskheta, der er den oprindelige hovedstad i det samlede middelalder Georgien og hvor 3 af det mest søgte religiøse steder for georgierne er beliggende nærheden af hinanden. Vejen ud af Tbilisi forløber gennem forstæderne mod nord og vandringen foregå det mest på den meget brede 4 sporede landevej med masser af erhvervsbygninger, butikker, tankstationer o. lign. De sidste 6 km er på en sidevej op til den mest besøgte kirke i Georgien - Jvari Church, der er et pilgrimsmål for de georgiske ortodokse kristne. Det er umuligt at vandre fra Jvari Church til den gamle bydel i Mtskheta. Det er temmelig indviklet bl. a. på grund af der skal over to floder og 2 motorveje.
Min pilgrimsvandring starter i Tbilisi og fortsætter frem til den russiske grænse i det Høje Caucasus. Fra det lille hotel i den gamle bydel vandre jeg først ned forbi Sioni Church før jeg vandre over The Peace Bridge og over på den anden side af floden - Kura - for at vandre op ad bakken til The Holy Trinity Cathedrale. Da jeg kommer er morgenmessen i gang.
Der er ikke mange kirkegængere denne morgen og særlig en person tiltrækker min opmærksomhed - en ældre sovende gammel præst.
Under messen tænder jeg et stort lys ud for en ikon af Ærkeenglen Michael. Det vil være ved hans ikon i Dariali Monastery of the Archangels St. Michael and Grabiel, hvor jeg afslutter min pilgrimsvandring. På min vej ud af Tbilisi vandre jeg på den befærdede ud/indfaldsvej der fører til Kutaisi (næststørste by i Georgien) og til Batumi - badebyen ved Sortehavet. Jeg kommer forbi den meget store og flotte statue af den største af de middelalder konger som skabte Georgien - King David The Builder- der er placeret meget iøjenfaldende. Ved Gate to Caucasus skal jeg vandre til højre af en sidevej, der viser 6 km til Jvari Church, som er mit mål for dagens vandring. Hidtil har vandringen været uden særlig mange højde meter, da vandringen foregår i dalen til floden Kura. Vejen op til kirken er befærdet med biler og busser med besøgende til kirken. Kirken er det mest besøgte pilgrimsmål i Georgien Se nærmere herom under Jvari Church. På vejen vandres forbi et mindre og nyere kloster, der ligger skønt i en stor park. Fra Jvari Church er en storslået udsigt over Mtskheta, hvor de to store floder løber sammen. Den mørke fra nord - Aragvi og  den grønne fra vest - Mtkvari - løbe sammen mod sydøst. Vandringen er meget op gennem nogle hårnålesving og gennem et flot naturområde. Fra Tbilisi og nord på er forløbet på befærdet landevej. Ved Gate of Caucasus starter den lavere del af det sydlige Kaukasus op gennem først dalen med floden Aragvi på højre hånd, hvor landskabet over omkring 100 km langsomt stiger fra omkring 600 til 1.800 m højde. Det er en umærkelig højdeforskel, da del løber over så lang en distance. Ved Gudari ca. midtvejs på The Military Highway sker et højdemeterløft på ca. 700 m op til Jvari Passet i kote 2.395 m. og der vandres ind i dalen med floden Terek, der for det meste vandres langs til den russiske græns på sydsiden af det High Caucasus med bl.a. det 3. højeste bjerg i Kaukasus - Kazberg - på 5.065 m. Fra Gudari i High Cacasus er det en ganske anden natur og vejr, der venter end i den sydlige del. Her mærkes, at det nu er et højtliggende platau.
Jeg har booket overnatning i Mtskheta, desværre lidt i den forkerte retning, på "Hotel Mtskheta Palace". Jeg har overnattet på flere hoteller, der har haft Palace i navnet. Det her var så et af de bedre. En hel stor lejlighed på 1. sal med terrasse og udsigt over floden. Stort badeværelse med et løst toiletbræt.  Oven på dagens vandring fik jeg vasket tøj og kunne hænge det til tørre på terrassen. Og et blev tørt. Ovre på den anden side af floden er en større restaurant. Jeg gik derover og fik et traditionelt georgisk måltid. Da hotellet lå i den forkerte retning af Mtskheta, gik jeg tilbage til hotellet for at gå tidlig i seng og få en god nats søvn. Overnatningen inkl. morgenmad blev i alt 120 GEL.                                         

Jeg ankom til Tbilisi Airport kl. 16.30 med fly fra Türkish Airlines via Istandbul fra København. Flyet afgik kl. 7.30. Der var 3 timers tranfer i Istanbuls nye enormt store lufthavn. Rejsen forløb planmæssigt. Jeg hyrede en taxa fra lufthavnen til mit hotel inde i den gamle by. 35 GEL.  Jeg har booket hotel i den gamle bydel. Efter at have booket ind er det første jeg gør, at få købt vand og proviant til næste dages vandring. Herefter var jeg en tur rundt i den gamle bydel og ude at spise. Vejret var lunt denne aften og der var mange mennesker ude. Jeg gik op i den nye bydel omkring Freds Pladsen og i Galleria Tbilisi for at få noget at spise på en restaurant. Efterfølgende gik jeg en tur ned til Rike Park for at kikke på aftenlivet, som det udfolder sig. Det er en skøn aften i det sensomre Tbilisi, lun dag og aften. Der er mange mennesker på gaden - men det tror jeg der altid er . Det var der også i maj/juni. Der er et folkeliv uden lige, men vejret giver det også mening. Fra mit værelse har jeg udsigt til  The Holy Trinity Cathedral. Den er både markant om dagen og om aftenen. Den er ikke til at holde ude af syne. På min rundtur denne aften, er jeg både i den gamle bydel og i den nye .
Jeg har hele aftenen for mig og slentre rundt. Først igennem den gamle bydel til Sulfer Baths Squar og langs åen op til vandfaldet i den anden ende. Derefter vandre jeg gennem de små gader op til Liberty Square ned langs bygningerne rundt om pladsen. Det var på pladsen at Rosenrevolutionen i 2003 fandt sted, hvor præsident Eduard Sjevardnadse blev afsat ved en fredelig revolution. Det er fra det tidspunkt georgierne regner deres nye frihed. Sulfer Baths er en attraktion i Tbilisi og har været det i mange århundrede endda fra før Persernes tid. Svovlbadene er populære, så man skal bestille tid i de mest fashionable. Badene er delt op i et par  eksklusive og i nogle mere almindelige og i nogle, som man kan folkelige. I juni besøgte jeg et af de mere fashionable badhuse. Jeg bestilte tid 2 dage i forvejen og på det bookede tidspunkt mødte jeg op og blev forsynet med en hvid badekåbe, et stort hvidt håndklæde, badesko og en Coca Cola. Baderummet lejes for 1 time var til 2 personer (man kan få op til 24 personer), stort rum med stole og bord, bruserum og stort rum med badekar. Vandet er ca. +45C og lugter ganske lidt af svovl. Behageligt og beroligende bad. Koldt brusebad afsluttede opholdet som var en rigtig god oplevelse. Rundt om svovlbadehusene er der en grøn park og en lang promenade langs et åløb, der ende i et vandfald. Langs parken og promenaden er der restauranter og cafeer og masser af vekselbutikker. Veksling af valuta foregå i vekselbutikker og der er overvejende kontant økonomi.
Der er regler for veksling, at der skal skiltes med aktuel kurs og om der er gebyr ved veksling. Der er stor konkurrence på kursen og gebyr. Så det er ret trygt at bruge veksel- butikker, Restauranter, cafeer, hoteller og butikker foretrækker kontant betaling. Det skal bemærkes, at Georgien er et billigt land at være turist i og turister fra vesten især EU er værdsatte, da de er mere værdsatte end dem som kommer fra nord eller øst. Georgien vil meget gerne orientere sig mod vest.
Jeg har booket overnatninger i Tbilisi på et lille hotel, som jeg boede på i juni 2019 og som ligger lige mellem den gamle og den nye bydel. Rigtig praktisk med gåafstand til de vigtigste og mest interessante attraktioner og religiøse steder. Hotellet er ikke særlig stort vel omkring 10 værelser med et sødt og venligt personale. Der er døgnåbent i receptionen. Mit værelser er et pænt rum med dobbelt seng samt toilet og bad. Det er pænt og rent og så er prisen overkommelig af en storby at være. Hotellet ligger lidt nede ad en sidegade, hvorfor der er stille og roligt. Der serveres traditionel morgenmad.  For 3 overnatning har jeg betalt 320 GEL svarende til ca. 725 DKK inkl. morgenmad.
 

Der blev for længe siden sagt "er du først begyndt på den første pilgrimsvandring, så slutter du aldrig, du få en evig trang til at fortsætte, lyst til at opdage, lyst til at vide, lyst til at lytte, lyst til at se - og lyst til at fortælle, så hun/han du møder bliver overbevist om, at hun/han også skal tage det første skridt på en første pilgrimsvandring"

Jeg starter min pilgrimsvandring på The Georgien Military Highway i  katedralen i Tbilisi og vandre de ca. 184 km på 9 etaper. Tbilisi ligger i kote 380 m - 770 m. Som du kan se af kortudsnittene er der vandring stort set op, op og op hele vandringen frem til Jvari Passet i kote 2395 m, hvorefter det blive en varieret vandring ned og op frem til den russiske grænse i Dariali kløften ved Archangel Monatery, hvor min vandring tager sin slutning. Den næstsidste vandredag er opdelt i 2 etaper, en kort etape på 8 km til overnatningsstedet og derefter en etape til Gegerti Trinity Church, der er det højst beliggende kloster i Georgien i kote 2.200 m og med Georgiens højeste bjerg på 5.100 m som baggrund.
Den moderne Georgian Military Highway er en europavej. Den er befærdet med trafik med både lastvogne og personbiler i moderat omfang. Lastvogne fra Iran, Tyrkiet, Armenien, Azerbaijan bruger vejen til Rusland lige som der er lastvogne den anden vej. Der udover kører der turistbusser samt lokaltrafik. Meget af vejen er i fin stand frem til Jvari Passet og resten er udmærket, dog er nogle mindre afsnit nedslidt og smalle strækninger i den høje del af Kaukasus.  Jeg er ikke særlig nervøs ved at vandre på vejen, da jeg jo ved selvsyn har set og kørt på den i juni i år. Det vil nok være en god ide at have trafikvest på, da en vandre næppe er det mest åbenlyse at møde på Military Highway.
Det nordlige Georgien er beliggende i det Høje Kaukasus mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav og er grænsen mod Rusland, hvor der er bjergrigt, men på en smuk og utrolig frodig måde. Store høje grønne bakker op til snegrænsen. Bjergkæden har toppe op til 5.642 m (Mount Elbrus). Georgien er beliggende i Transkaukasien, der er sydskråningen. Kaukasus har været et område, der har været omstridt i århundrede mest mellem småregioner både nord og syn for bjergkæden og altid i konflikt med Rusland og dets interesser i regionen. Senest var der krig mellem Rusland og Georgien i 2008, hvor de nordlige regioner løsrev sig fra centralregeringen i Tbilisi med Ruslands hjælp og godkendelse. Der er fortsat spredte konflikter langs løsrivelses grænsen. Senest har der været konflikt i Gori ca. 150 km vest for Military Highway, hvor der ikke har været problemer. Ind imellem er grænsen mellem Rusland og Georgien lukket i kortere eller længere tid.