David Gareja Monastery ligger omkring 60 km sydøst for Tbilisi i Kakheti regionen, der ligger op til Azebaijan i en bakket halvørken.  Klosteret ligger næsten på til grænsen mellem Georgien og Azebaijan. Selvom klosteret ligger omkring 60 fra Tbilisi, tager et besøg til klosteret frem og retur det meste af en dag. Vejen gennem dette halvørken område er noget af en oplevelse i sig selv. På vejen frem og tilbage kommer man kun gennem een by - Udabno - der oversat betyder - Ørken  - og det må man sige også næsten er tilfældet. To træer på denne halvørken er en skov - det er nu ikke helt rigtigt, idet der netop i disse år plantes store arealer med mandeltræer, der er hårføre og økonomiske fordelagtige for området. Ved klostret skal man have en god kondition og klatreevne for at komme op for at besøge det både udenfor klosterområdet og indenfor.  Men anstrengelserne er det hele værd. Dette kloster er noget helt særligt.
David Gareja Monastery er grundlagt i det 6. år- hundrede af 13 syriske munke, der ankom på samme tid. i det 9. århundrede blev klosteret ud- videt. I det 12. og 13. århundrede havde klosteret sin storhedstid. Stedet var et kulturelt og religiøst center for det georgiske Kongedømme. Klosteret overlevede både en massakre på klosterets munke i 1600 tallet. I 1920 blev klosteret lukket på grund af Boshevikernes brutale overtagelse af Georgien. I 1997 blev klosteret igen beboet af munke og præster og har så været det siden. Da klosterkomplekset ligger på grænselinjen mel lem Georgien og Azerbajain, har der gennem tiderne været diskussioner om grænsedragningen, da der for begge nationer er nationale interesser om at kunne regere over om rådet på grund af dens strategiske beliggenhed. Imidlertid er landene enige i at disse diskussioner skal ske gennem samtaler og ikke militær løsning. det afholder dog ingen af parterne fra, at der er militær tilstedeværelse fra begge sider i området. For turister og pilgrimme er det dog tilladt at krydse grænsen for at besøge kompleksets bygninger og huler.
David Gareja Lavra var den oprindelige del af det samlede kloster og blev allerede i det 6.  århundrede grundlagt som et hule kloster med celler for de daværende munke. Senere er der udvidet med enn kirke, der også er hugget ud i bjergvæggen og suppleret med et fritliggende klokketårn og endnu senere med murstensbygninger, tårne og ringmur. Dermed bliver der en lukket klostergård. Murstenbygningerne er dels boliger og dels studer-lokaler.
I overleveringerne nævnes det, da klosteret var på sit højeste var det beboet af 6.000 personer.
Den lille udhuggede kirke er smukt dekoreret med fresco og smukke ikoner, der har relation til de oprinde ligere munke og hellige, der grundlage klosteret. Selvom det er hugget ind i bjerget, er den lille kirke utrolig lys indvendig.
Klosteret var i middelalderen et kulturelt og religiøst centrum og var meget betydende for Georgiens konge dømme og kongedømmet udvikling i den gyldne og fredelige periode. Det var muligt på grund af den øde beliggenhed og de fredelige omstændigheder at opnå lærdom og skrive Georgiens historie. Desværre er al den historiske viden og de nedskrevne vidnesbyrd forsvundet på grund af at klosteret blev øde lagt og munkene myrdet under mongolernes hærgen i regionen i 1600 tallet. At se og besøge klosteret giver en en meget god fornemmelse af hvor isoleret det er beliggende og hvor omfangsrigt arbejdet har været med at etablere det og hvor hårdt det må have været at leve der. På den anden side har det været beskyttet, både af klippen/bjerget og det, at det ligger i denne halvørken, hvor der kun er få som har haft viden om det og kendt til det uden for de religiøse samfund.
Jeg bad hotellets reception om de kunne finde en chauffør og en bil til at køre mig de ca. 140 km frem til David Gareja Monastery og retur. Om morgenen næstedag blev jeg mødt af en ung mand, der kunne en lille smule engelsk og en Toyota Hybrid. De første 30 km var ud af Tbilisi på en bred landevej mod sydøst. De sidste 30 km var for at sige det midt rædselsfulde. Ofte måtte vi næsten stoppe ved huller i vejen der var 10-15cm dybe og flere m2 store og køre i zigzag med 10 km/t. Derfor tager det så lang tid til klosteret. Ofte må der køres på alternative markveje over bakkerne. Det er et flot landskab. Min chauffør og jeg holder frokost på vej hjem i den ene landsby på vejen på en polsk restaurant . Et godt traditionelt måltid. Vi var var retur sidt på efter middagen.