Et overdådigt morgenmåltid, hvor jeg sørgede for at tage brød og ost med mig, da der ikke forventes at være mulighed for at købe mad og vand.  Det er der så alligevel. Først gang ved Russian-Georgian Friendship Monument og ved Mineral Springs køber jeg en velvoksen hotdog Georgisk type. De skide hunde er stadig et problem, især her ude i ingenting. De passer på får for hyrderne. Dem er jeg ved at være stresset af og efter 14 km vandring af de i alt 25 km vælger jeg at kontakte en taxa og bliver kørt de 11 km til Sioni. Noget af en oplevelse. Trods den lille by, lykkedes det ham ikke af finde hotellet, der i øvrigt ligger ud til Military Highway.
På vandringen i dag skal jeg vandre yderligere op, jeg skal over Jvari Pas, der er det højeste punkt på Military Highway i pashøjden 2395 m. Passet er kun 70 meter lavere end Col de Saint Bernard Passet mellem Schweiz og Italien. Og i passet ligger der også et lille kloster. Jvari betyder på georgisk - kors. Det står i dag noget væk fra vejen. Længere fremme står det store mildest talt usædvanlige russisk/georgiske monument -  Russian-Georgian Friendship Monument. Det er et turistmæssigt tilløbstykke. Dets størrelse og dets placering gør, at det er spetaku-lert og udsigten fra monumentet er utrolig flot.
Umiddelbart efter monumentet går vandringen lidt yderligere op, og herefter er det nedad mod den sidste by i Georgien inden Rusland - Stephansminda.
Jeg skal dog nogle få kilometer kortere i dag til byen før Sioni. Inden da skal jeg over floden Baidara og det sker nær Mineral Springs, hvor det jernholdige vand strømmer ud igennem sprækker i bjerg et og farve det brunt.
Sioni er en lille by hvor Military Highway går igennem. Den ligger i dalen hvor floden Terek løber. Dalen er omkranset af disse høje lidt bløde bjerge, hvor kun spidsen er skarp og med sne på toppen.  Byen før Sioni - der er endnu mindre - Kobi - er en lille skiresort med en flere kilometer skilift op til pisterne i over 2000 m højde. Sioni er en strategisk beliggende by helt fra tidligere end middelalderen. I dag er der et middelalderligt vagttårn beliggende på en bakke. Byens bebyggelse er vildt spredt og hvor købmanden og bageren ligger skal man vide for at kunne finde dem.
Da jeg kørte de sidste 11 km til Sioni fik jeg et indtryk af denne fantastisk beliggende dal, der godt nok er bred, men virker klemt med disse høje bjerge på hver side. Folk der bor her siges at være mere hedninge end kristne, men de er nu uhyre venlige og hjælpsomme og det skal vi se på i morgen.
Hvorfor nu et billede af en gammel bulldozer? Lige efter den nye bro som bulldozeren har været anvendt til og her stopper jeg dagens vandring.
På byggepladsen fik jeg kontakt med en ung polsk bygningsarbejder og spurgte om han kunne engelsk. Jo, da og norsk. Han hjalp mig med at få kontakt med et taxaselskab, så jeg kunne blive kørt de sidste 11 km til overnatningsstedet i Sioni. Jeg følte mig stresset af de agresive hunde, som jeg også 3 gange i dag har mødt. Efter en halv times venten kom en gammel Toyta personvogn med lange revner i frontruden, en passagerdør der kun kunne åbnes inde fra, et bagage klap, der kun kunne åbnes med Supermandskraft. Chaufføren var vel i 60'erne og kunne ikke tale engelsk. Russisk. Jaså. Kørte meget besynderligt med slukket motor ned ad bakke og så i 4 gear, når motoren skulle startes for at køre op.
Hotel Sioni er en stor 2 etagers villa, hvor værten bor i stuetagen og der er værelser på 1.sal. Et nyt byggeri med gode faciliteter og pæne værelser med miderne badeværelser. Der er et stort fællesrum, hvor der serveres morgenmad. Aftensmad må jeg selv sørge for. På vej retur fra besøg i Sioni Basilica, kommer jeg forbi en lille købmandsforretning og køber igen en dåse tun, pølse og ost. Igen ikke noget brød. Ser et gammelt slidt skilt med et brød og virkelig, der er et bageri, hvor du køber et stort brød for 1 GEL. Godt forsynet kan jeg nu spise igen et koldt aftensmåltid. Bedre end intet. Overnatningen  inkl. morgensmåltid betaler jeg 65 GEL.