Byen Avignonet-Lauragais ligger ca. 3 km fra havnen ved Canal du Midi. Byens kirke - Eglise Notre-Dames-des-Miracles er fra det 14. århundrede. Ikke langt fra kirken er Tour Poiviere, der er et vagttårn fra det 17. århundrede. Fra byen er der udsigt over engarealerne ned til Canal du Midi. Mellem byen og kanalen, er der et trasporttrache, kanalen for båd trafik, på diget er cykel og vandresti, derefter toglinje, så landvej og endelig motorvej. For at komme til havnen skal man krydse alle disse linjer. Hele om rådet er en motorvejsraste plads med alle faciliteter, havn, tankstation, overnatning og proviantering og indkøb. Dagens vandring har jeg faktisk bragt ned fra 41 km til 25 ved at benytte de lokale veje i lige linje og ikke som guiden foreskrev zikzak kurs fra Le Casses til Avignonet. Imidlertid betød det, at jeg måtte forcere nogle bakker og da det blæste mere end kuling, var det en hård omgang. Man bliver helt kulleret i den blæst, når man nærmest må stride sig igennem. Vindmøllevingerne gik så hurtigt, at man nærmest kunne snitte agurk med vingerne. Vandring ned af bakken og over engarealet var også en blæsende omgang. Jeg valgte et overnatningssted noget uden for Avignonet-Lauragais, nemlig ved Canal du Midi - La Couchee, hvor der er en havn og raste plads ved motorvejen - Relais Fasthotel "La Couchée" Avignonet.
Hotellet er både til overnatning for de trafikerende og bådfolket i havnen. Der er et stort cafeteria og en stor restaurant, der har døgnåbent. Der er også cafe og butik. Jeg har booket et enkelt værelse med eget bad/toilet. Det er pænt værelse i god standard, rent og ordentligt. For overnatning inkl. velassoteret morgenmad betalte jeg € 56.