TOLOSANA I – DAG 13

Start byLa Salvetat-sur-Agout til Angles
Dato18. april 2019
Vejr+10C – 15C    strid blæst / overskyet
Højdemeter op400 m
Højdemeter ned350 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt278 km
Anglès - Tarn er en lille landsby med omkring 600 indbyggere. Der er en enkelt cafe, der har begrænset begrænset udvalg. Der er et lille super- marked, så der kan provianteres. Ellers er der faktisk ikke noget at besøge, bortset fra den lokale kirke. Byen er hensygnende og den virker ikke særlig interessant. Mange huse står tomme eller er i direkte forfald. Efter en god morgenbuffet fik jeg taget mig sammen til at vandre ud igen i en småkold morgen med blæst. Det meste af vandringen var langs søen Lac de la Raviege. Vandringen er på lokale veje og på nogle markveje og stier over dagen. Der er kun nogle små flækker i løbet af vandringen, så det er nødvendigt at have vand og proviant med på dagens vandring. Der er i øvrigt ikke meget andet en udsigt til søen, så det er ikke den mest spændende vandringsdag. 
La Bastid Saint Poul, er et gitte med 2 selvstændige værelser med eget bad og toilet. Herudover er der en sovesal med 6 senge. Det er en utrolig venlig snaksalig vært, der kan et godt engelsk. At finde indgangen til gittet er lidt vanskeligt. Det værelse jeg fik tildelt, var med et nyindrettet badeværelse med toilet og et retro indrettet værelse, Ganske hyggeligt overnatnings sted. Både middagsmaden og aftensmaden blev pizza på den lokale cafe. Indkøb til næste vandringsdag fik jeg klaret i det lokale supermarked.