Tolosana I – dag 11

Start bySaint Gervais-sur-Mar til Murat-sur-Vèbre
Dato16. april 2019
Vejr+10C   regn / regn /overskyet
Højdemeter op910 m
Højdemeter ned400 m
Sværhedsgradkrævende
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt236 km
Mura-sur-Vèbre, er endnu en lille landsby med knap 1.000 indbyggere på Via Tolosana. En by der ligger ud til landvejen der går igennem den. Byen ligger også ud til den lille flod Vèbre, som den tager navn fra. Byen har købmandsbutik, hvor jeg fik handlet ind. Bageri, hvor jeg fik køb brød og tærte til næste dags vandring. Ellers er der ikke meget at skrive om, bortset fra at byen har en høj Menhir - bautasten - fra præhistorisk tid. Jeg gik en tur rundt i byen og fik også købt vand til næste dag og lidt snacks. Der var for langt ud til byens kirke, som jeg i øvrigt kommer forbi i morgen. Hver dag sine høje bakker at vandre over, i dag var det ved Col de la Croix de Mounis. Da vejret var dårligt var det tilrådeligt at vandre på de lokale veje, så jeg valgte den korteste D 622. Der var nu ikke meget trafik, hvilket også var forståeligt på grund dens mange (hårnåle)sving og dens til tider stærke stigning. Vejret var ikke til den store udsigt, men man fik dog et godt indtryk af den fantastiske udsigt over bakkemassivet ved Croix de Mounis i kote 852 m. Da jeg valgte landvejen, kom jeg ikke forbi den store præhistoriske bautasten ved ind gang til byen. Der er ikke megen valg i overnatningssteder i denne region, hvor jeg nu er nået til - Tarn. 
Byen har ét hotel - Hotel Duran - der er et ældre provinshotel med restaurant. Venligt ældre værtspar tog imod og jeg fik et pænt stort værelse med rent og ordentlig badeværelse/toilet. Og da det var koldt, var der varme på værelset. Restauranten har lukket ind til aftensmad, der serveres ved kl. 19.30 tiden. Det var i øvrigt et rigtig godt måltid - 3 rette, hvor desserten var speciel - nemlig noget der havde konsistens af Marsmellows med vaniljecreme. Betalte € 76 for overnatning, aftensmad og pæn morgenmad.