Vendagues er en forstad til Montpellier. Byen er på ca. 5.000 indbyggere. I og med at byen er blevet forstad, så er det en by i udvikling. Der er flere nybyggeri i gang af boliger og erhverv. I udkanten er der et Megacenter med en stort shoppingscenter og de sædvanlige store butikker både med food og nonfood. Det hotel jeg overnatter på ligger i dette indkøbsområde og det er interessant at se, hvordan det er opbygget i forhold til danske forhold. Dagligvarebutikkerne har et langt større udvalg end i Danmark. Dagen startede i solskin, men lidt koldt, så de første timer med fleecejakke på. Senere kunne jeg vandre i t-shit med oprullede ærmer. Vandringen var først på en markvej langs floden Le Vidourle og vekslede derefter på markveje og lokale sogneveje og igennem nogle småflækker. Der er ikke maget at skrive om, da vandringen mest er gennem kultiveret agerlandskab og små skove. Vandringen ind til Vendargues og mit overnatningssted var lidt problematisk, så jeg måtte tage en taxa de sidste 2 km til hotellet.
Hotellet jeg har booket overnatning i ligger i et megacenter område med et stort shoppingscenter i en forstad til Montpellier - Vendagues - Hotel The Originals Montpelier Est Ecoparc. Hotellet er af nyere dato og med moderne indrettet værelser. Pænt stort værelse med veludstyret bad og toilet. God beliggenhed midt i indkøbsområdet. Pris for overnatning inkl. morgenmad 84 € Der er flere restauranter, pizzarier og cafeer i området. Jeg købt mig en pizza og spiste den til aftensmad på værelset.