Jeg har længe set frem til denne dags vandring. Da jeg i sin tid vandrede til Santiago de Compostela første gang i 2012, vandrede jeg fra Col de Somport på Camino Aragonés og videre ind på Camino Frances ved Eunate (den smukke lille tempelridderkirke) ved Obanos.
Jeg har ikke i de år der gået, kunnet tale med om at vandre over Pyrenæerne. Og det har irriteret mig.
Men nu hvor jeg har vandret fra Le Poy en Velay til Saint Jean Pied de Port på Via Podiensis, kan jeg nu fortsætte på Camino Frances.
Sammen med mere end 100 andre pilgrimme starter jeg ud denne september morgen omkring kl. 8.00 for at tilbagelægge dagens vandring til mit slutmål Burguete - der er en skøn lille landsby ca. 6 km efter Rocenvalles - hvor jeg har bestilt overnatning på et lokalt hotel.
Alt er påtaget på klosteret i Rocenvalles.
Min plan er denne gang at vandre til Pamplona - et par dage længere fremme.
Vejret er forrygende til vandring over Pyrenæerne, god sigt, tilpas temperatur og sol og ikke for varmt.
Mange har åbenbart fået den samme ide at starte deres pilgrimsvandring mod vest denne dag, så der er fyldt godt op på ruten af pilgrimme i alle aldre, mænd som kvinder, unge som gamle, nye ud i vandring og erfarne vandrede. Man fornemmer hurtig hvem der er de seje og hvem som har kastet sig ud i denne vandring med mindre god kondition.
Der er jo 1.250 højdemeter op at forcere og 470 ned til dagens slutmål for de fleste i Rocenvalles.
Det er heller ikke vandring, som der skal tages let på, meget af vandringen er på asfaltvej en del er på udmærkede grustier og noget er i let stenet terræn. Men gennemgående er vandringsruten overkommelig, når der indlægges passende pauser. Det er der også mulighed for, bl.a. i Orrison ved Auberget og ved impoviserede mobile cafeer et par gange mere.
På vandringen op mod Col de Lepoeder i kote 1.430 m er der en fantastisk udsigt over det grønne landskab.
Jeg havde forestillet mig en lidt anderledes barsk natur, med nøgne bjergsider og sne på toppen, som det er tilfældet i ved Col de Somport. Så det skuffer mig en lille smule. Terrænnet er mere som ved Croz de Ferro I Galicien, der ligge i ca. samme højde. 
På vejen op ses pilgrimme som bliver mere og mere trætte inkl. mig selv, men trods alt er min kondition efter over 8.500 vandrede kilometer stadig god. Så et par pauser er trods det kærkomment inden pashøjden nås ved Col de Lepoeder.
Vandringen ned til Rocenvalles kan foretages af to veje, hvilken der er den bedste eller korteste er jeg ikke klar over, men jeg vælger sammen med en gruppe på 5 amerikanere og en australier at tage den til højre, som viser sig at være ganske udmærket - på grus og asfalt vej og småstier. De sidste stykke mod Rocenvalles for løber faktisk på en skovsti langs med landevejen. Den tager jeg ned til Rosenvalles, men den er ikke længere væk, end at jeg kan høre de øvrige stemmer inde fra skoven.
På vej ind til Rocenvalles åbenbares det store klosterområde sig alt dominerende i denne lille forjættede by, som alle pilgrimme taler om.
Klosterkirken er imponerende og utrolig smuk med religiøse kunstværker og et utroligt smukt alter med en baldakin over. Så der er en dejlig oplevelse, at sidde og betragte dette smukke kirkerum og samtidig få en til trængt pause efter at have vandret næsten 50 m ned - hvilket i øvrigt er lige så krævende som at vandre dem op.
Uden for klosterområdet er der selvfølgelig en bar, som denne sene eftermiddag er godt befolket af glade pilgrimme, der nu har betvunget Camino Frances måske nok vanskeligste pas.
Ved baren møder jeg et par pilgrimme, som jeg nogle dage tidligere mødte og vandrede sammen med en dag tid, nemlig en ung dansk fyr, der startede i Odense og er på vej til Portugal via Santiago. Hvilken bedrift.  Og en ung belgisk fyr, der startede hjemmefra i Brugge i Belgien og vandre til Santiago og retur. Også noget af en bedrift.
Så jeg er bare en ren amatør, for det er utroligt som der vandres i Europa på den gamle kulturveje. Et ægtepar jeg stødte på var startet fra deres gadedør i Paris og var på vej til Santiago. Noget der liger 1.800 km.
For min del skulle jeg videre på 6 km til en lille smuk by Burguete, hvor jeg havde bestilt logis på et lokalt hotel - Hotel Real Luiso. Pænt og nydeligt hotel og et god restaurant med et godt køkken.
Jeg var godt nok træt efter en god dags vandring - som jeg med glæde tænker tilbage på.