I dag er en spændende dag - jeg skal vandre ind i Saint Jean Pied de Port (SJPDP) - det virker på en eller anden måde stort. Startede med at vandrede næsten 400 m ned. Det er hårdt. Morgenmad er nødvendigt for at få en god start på dagen. I dag vandre jeg ind i Saint Jean Pied de Port - indgangen til Camino Frances - og som er begyndelses by på mange pilgrimsvandringer. Jeg vandre ind på pilgrimsruten tidlig på formiddagen. Der er nu rigtig mange pilgrimme. Det er mest vandring på små lokale veje og igennem nogle flækker og småbyer. Hyggelige byer med cafeer, som giver mulighed for gruppe at finde sammen.
Da jeg kom ind på pilgrimsvejen igen i løbet af formiddagen, så var der mange medpilgrimme.
Jeg havde fornøjelsen af at få en længere snak med en ung belgier fra Brugge, som var vandret hjemme fra hoveddøren og skulle fortsætte til Santiago og retur igen. Godt gået. Senere kommer jeg frem til en gruppe, hvor der var en ung dansk fyr, som var vandre fra Odense og skulle vandre via Santiago til Porto i Portugal. Også godt gået.
Også et fransk ægtepar var på langtursvandring.
De var startet fra Paris og skulle vandre til Santiago. Sammen med denne gruppe vandrede jeg ind gennem byporten til SJPDP og ned af gågaden til katedralen. Byen er lidt af en turistfælde med sovenierbutikker med pilgrimsgøgl m.v. og en masse restauranter og cafeer.
Saint Jean Pied de Port er en klassisk pilgrimsby - og ikke en hvem som helst pilgrimsby. Den er den mest benyttede start by til vandre på Camino Frances. Over 800 km til Santiago de Compostela. Jeg har booket en overnatning på et hotel 1½ km uden for bykernen. Det er et familiehotel med en ældre vært. Værelset er pænt og rent med udgang til en stor solvendt terrasse. Ikke lang fra ligger et Lidl. Jeg vandrede ind til bykernen og fik aftensmad på en restaurant ved byporten. Jeg var også på besøg i katedralen, tændte levende lys og holdt en lille stille stund. Nu var et må nået. For overnatningen inkl. morgenmad på Hôtel Camou betalte jeg 62€.