For at komme retur til Danmark og Københavns Lufthavn, har jeg valgt at rejse med fly fra Pamplona via Madrid til København.
Jeg har valgt at flyve med Vueling/Iberia Express hjem. Afgang og ankomst passer mig udmærket og transittiden er også fornuftig. Jeg havde booket to nætter på et hotel ikke langt fra Tyrefægterarenaen og Plaza Del Castillo, noget af det mest centrale i byen.
Der er kun 10 km fra Centrum til Pamplona Lufthavn.
Jeg synes det er nemmere at flyve fra Pamplona til Madrid end tage tog eller bus eller tage via Barcelona.
Inden eg skulle med flyet, havde jeg lejlighed til at tage en sightseeing i byen.

Min oprindelige plan var at vandre fra Pamplona til Obanos, da jeg ikke på Camino Frances har vandret denne etape. Der er ca. 24 km.
Jeg må så medgive, at jeg havde tabt lysten at vandre dette stykke, nu hvor jeg har vandret 426 km på Chemine de Saint Jacque de Compostele.
I 2012 vandrede jeg forbi den lille smukke tempelridder kirke Iglesia de Santa Maria de Eunate fra Camino Aragonés til Camino Frances.
Det er efter min opfattelse en af de smukkeste kirker på de spanske caminos. Den er ottekantet og har derfor nok reference til tempelridderordenen. Den nu værende kirkebygning er fra 1200'tallet, men der har tidligere været kirkebygning på stedet.
Det siges, at det var den sidste kirke de spanske tempelriddere afholdt messe i, inden de drog til Jerusalem 1100'tallet.
Jeg valgte at tage taxa fra Pamplona både ud til kirken og tilbage igen.
Da jeg ankom ved 10tiden var der allerede kommet to busfulde tyske og amerikanske "luxuspilgrimme", som skulle have stempel i deres pilgrimspas. Kirken var derimod ikke så interessant at besøge.
Jeg mødte to danske pilgrimme i kirken, der var startet i Sant Jean Died de Port og skulle vandre til Santiago. Deres første pilgrimsvandring. Så de var meget interesseret i oplysninger om caminoen.
Det er en helt særlig oplevelse, at se og besøge denne lille smukke kirke. At sidde i dette ottekantet kirkerum, der er spartansk og udsmykket med et nøgent alter med en Mariafigur  bag, kun oplyst af et vindue med alabast "glas". Det giver et helt specielt defust lys i kirkerummet.
Rundt om kirken er en søjlegang i samme sten som kirken.
Denne lille øde beliggende kirke har fascineret mig siden jeg så og besøgte den første gang.
Tilbage i Pamplona havde jeg eftermiddag og aftenen. Jeg skal retur med fly fra Pamplona via Madrid til København i morgen tidlig. Det er den nemmeste og hurtigste måde at komme retur til Danmark.
eftermiddagen blev brugt på endnu en tur rundt i Pamplona bl.a. til fæstningen og til et besøg ved byens Parlements bygning, da Pamplona er regeringsby i Navarra.
Om aftenen var jeg til messe i Iglesia de San Lorenzo, hvor relikvierne af San Fermin er opbevaret. San Fermin er skytshelgen for Pamplona, og tyreløbet afholdes som minde om ham.
Sidst på aftenen var jeg til åben koncert på Plaza Consistoronal, med det smukke Rådhus som bagkulisse.
Koncerten blev fremført af et stort harmoniorkester, der spillede Spansk populærmusik.
Det blev en rigtig god oplevelse af afslutte 20 dages vandring på.

Jeg stod op før det var lyst. Jeg hader at sove sammen med andre. Jeg gik ud på toilettet og børstede tænder og det var hvad det blev til denne morgen.
Det var mørkt og jeg besluttede indtil det blev lyst nok til at se stien, at vandre på landevejen. Det var der i øvrigt også nogle andre pilgrimme som gjorde.
Det blev dog hurtig lyst og i den første by efter ca. 4 km, som jeg vandrede ind i kunne jeg ved en cafe konstaterer der faktisk var mange som var startet tidligt. Der var godt fyldt op inde som ude med gæster som skulle have morgenmad. Det fik jeg så også spist her. Det var et meget hyggeligt sted.
De sidste kilometer ind til centrum af Pamplona blev vandre på en asfalt sti langs Rio Arga. Der er god afmærkning ind gennem forstæderne mod centrum og Katedralen.
Pamplona er en by med omkring 200.000 indbyggere og mest kendt for de årlige tyreløb gennem centrum til Tyrefægterarenaen.
Pamplona har en flot gammel bymidte med et stort fæstningsanlæg.
Jeg har booket overnatning på et hotel midt i centrum - Sercotel Europa - der i øvrigt har en Michelin restaurant med *.
Efter at have tjekket ind, tager jeg på vandring op til Katedralen for at få et stempel i mit pilgrimspas. Der er høflig selvbetjening.
Videre gik jeg over til Tyrefægterarenaen for at tage en rundtur i anlægget. Det var en interessant gennemgang, hvor der både var videooptagelser fra tyreløbet, af en historisk gennemgang af tyrefægtning og om de berømteste tyrefægtere og en vandring gennem anlægget og ud i arenaen.
Det var en særlig oplevelse.
Hen mod aften gik jeg en tur i centrum Pamplona og var en tur rundt på Plaza del Castillo og rundt i gaderne omkring torvet.
Var inde i en af souvenirbutikkerne og fik købt et rødt skærf og rød tørklæde, som minde om opholdet i Pamplona. Der var utrolig mange borgere på gaden denne aften, så der var kø alle steder, men fik tilkæmpet mig en bar stol på en tapasbar, hvor jeg spist spændene tapas med kold hvidvin til.

Da jeg stavrede ud efter et godt morgenbord kl. 8.00. Var lidt slap i koderne oven på sidste dags vandring over Pyrenæerne.
Jeg er nu i Navarra i Spanien og det er en helt anden verden i forhold til Frankrig.
På denne side af Pyrenæerne er det lige så varmt som på den anden side i Frankrig.
Selvom det er varmt, skal jeg heldigvis ikke slæbe på så meget vand som tidligere, hvor der var langt mellem tappestederne. Her er der mange cafeer på ruten. Det er hyggeligt.
Jeg vandre ud af byen og det varer ikke længe inden jeg møder de første pilgrimme. Der er en del højdemeter i dagens vandring og op igennem den første bakke ind i en skov kommer jeg til at vandre sammen med en irlænder, der lige som jeg tager på et par pilgrims vandringer om året. Han er lidt yngre end jeg og vi for en god snak om pilgrimslivet.
Det går noget op og ned af bakkerne og igennem nogle skove og til passet Alto de Erro
Udsynet ud over landskabet til bjergene i baggrund er et flot skue.
På en stejl sti ned til Zubiri skal der vandres over en middelalderbro for at komme over Rio Arga og her er det et godt sted at tage et for syningsstop.
Jeg har booket overnatning på et albergue, da det er den eneste overnatning jeg kan finde inden Pamplona. Og der er der forlangt i en dagsvand ring.
Det private albergue - Abergue San Nicolas - ligger i Larrasoaña. Det er en meget stor villa først i byen, der indeholder en række soverum med 2 dobbeltkøjer og baderum/toilet. Forholdene er rene og pæne og hospetaleroen er venlig men bestemt.
Efter at have fået tildelt en køje, gik jeg i bad og fik samtidig vaske mit tøj og hængt det til tørre på de opstillede tørrestativer i en solrige gård.
På den anden side af gaden er der en købmandsforretning/bar, hvor små indkøb er muligt.
Ellers er der ikke meget at se på i byen, der er en traditionel pilgrimsby, med en lang gade med bygninger på begge sider.
I køjerummet overnatter jeg sammen med to amerikanere og en franskmand.
Jeg har meldt til aftensmad, som er en traditionel 3 retters pilgrimsmenu, suppe, svinekød med kartofler og en dessert.
Som jeg tidligere har nævnt overnatter jeg ikke gerne på albergues og det bliver heller ikke nogen udpræget fornøjelse denne nat.

Jeg har længe set frem til denne dags vandring. Da jeg i sin tid vandrede til Santiago de Compostela første gang i 2012, vandrede jeg fra Col de Somport på Camino Aragonés og videre ind på Camino Frances ved Eunate (den smukke lille tempelridderkirke) ved Obanos.
Jeg har ikke i de år der gået, kunnet tale med om at vandre over Pyrenæerne. Og det har irriteret mig.
Men nu hvor jeg har vandret fra Le Poy en Velay til Saint Jean Pied de Port på Via Podiensis, kan jeg nu fortsætte på Camino Frances.
Sammen med mere end 100 andre pilgrimme starter jeg ud denne september morgen omkring kl. 8.00 for at tilbagelægge dagens vandring til mit slutmål Burguete - der er en skøn lille landsby ca. 6 km efter Rocenvalles - hvor jeg har bestilt overnatning på et lokalt hotel.
Alt er påtaget på klosteret i Rocenvalles.
Min plan er denne gang at vandre til Pamplona - et par dage længere fremme.
Vejret er forrygende til vandring over Pyrenæerne, god sigt, tilpas temperatur og sol og ikke for varmt.
Mange har åbenbart fået den samme ide at starte deres pilgrimsvandring mod vest denne dag, så der er fyldt godt op på ruten af pilgrimme i alle aldre, mænd som kvinder, unge som gamle, nye ud i vandring og erfarne vandrede. Man fornemmer hurtig hvem der er de seje og hvem som har kastet sig ud i denne vandring med mindre god kondition.
Der er jo 1.250 højdemeter op at forcere og 470 ned til dagens slutmål for de fleste i Rocenvalles.
Det er heller ikke vandring, som der skal tages let på, meget af vandringen er på asfaltvej en del er på udmærkede grustier og noget er i let stenet terræn. Men gennemgående er vandringsruten overkommelig, når der indlægges passende pauser. Det er der også mulighed for, bl.a. i Orrison ved Auberget og ved impoviserede mobile cafeer et par gange mere.
På vandringen op mod Col de Lepoeder i kote 1.430 m er der en fantastisk udsigt over det grønne landskab.
Jeg havde forestillet mig en lidt anderledes barsk natur, med nøgne bjergsider og sne på toppen, som det er tilfældet i ved Col de Somport. Så det skuffer mig en lille smule. Terrænnet er mere som ved Croz de Ferro I Galicien, der ligge i ca. samme højde. 
På vejen op ses pilgrimme som bliver mere og mere trætte inkl. mig selv, men trods alt er min kondition efter over 8.500 vandrede kilometer stadig god. Så et par pauser er trods det kærkomment inden pashøjden nås ved Col de Lepoeder.
Vandringen ned til Rocenvalles kan foretages af to veje, hvilken der er den bedste eller korteste er jeg ikke klar over, men jeg vælger sammen med en gruppe på 5 amerikanere og en australier at tage den til højre, som viser sig at være ganske udmærket - på grus og asfalt vej og småstier. De sidste stykke mod Rocenvalles for løber faktisk på en skovsti langs med landevejen. Den tager jeg ned til Rosenvalles, men den er ikke længere væk, end at jeg kan høre de øvrige stemmer inde fra skoven.
På vej ind til Rocenvalles åbenbares det store klosterområde sig alt dominerende i denne lille forjættede by, som alle pilgrimme taler om.
Klosterkirken er imponerende og utrolig smuk med religiøse kunstværker og et utroligt smukt alter med en baldakin over. Så der er en dejlig oplevelse, at sidde og betragte dette smukke kirkerum og samtidig få en til trængt pause efter at have vandret næsten 50 m ned - hvilket i øvrigt er lige så krævende som at vandre dem op.
Uden for klosterområdet er der selvfølgelig en bar, som denne sene eftermiddag er godt befolket af glade pilgrimme, der nu har betvunget Camino Frances måske nok vanskeligste pas.
Ved baren møder jeg et par pilgrimme, som jeg nogle dage tidligere mødte og vandrede sammen med en dag tid, nemlig en ung dansk fyr, der startede i Odense og er på vej til Portugal via Santiago. Hvilken bedrift.  Og en ung belgisk fyr, der startede hjemmefra i Brugge i Belgien og vandre til Santiago og retur. Også noget af en bedrift.
Så jeg er bare en ren amatør, for det er utroligt som der vandres i Europa på den gamle kulturveje. Et ægtepar jeg stødte på var startet fra deres gadedør i Paris og var på vej til Santiago. Noget der liger 1.800 km.
For min del skulle jeg videre på 6 km til en lille smuk by Burguete, hvor jeg havde bestilt logis på et lokalt hotel - Hotel Real Luiso. Pænt og nydeligt hotel og et god restaurant med et godt køkken.
Jeg var godt nok træt efter en god dags vandring - som jeg med glæde tænker tilbage på.

Jeg vandrede ind i Saint Jean Pied de Port som slutning på min vandring på Via Podiensis (Le Puy - Roncesvalles). Jeg ankommer først på eftermiddagen i et dejligt varmt solskinsvejr. 
Jeg har booket et værelse på et hotel, der ligger i den nye del af byen. Jeg vandre ind gen nem den gamle byport og ned af gågaden til byens kirke. 
Efter at være tjekket ind på hotellet og have taget et bad, gik jeg tilbage til kirken.
Det er en tradition at pilgrimmen tænder et lys og beder en bøn for en god og sikker vandring over Pyrenæerne.
Byen er lidt af en turistfælde, hvor der er mange souvenirbutikker med alt tingel og tangel og dårlige restauranter.
Der er selvfølgelig også mange pilgrimme, der overnatter i byen, for den følgende dag at begynde vandring mos Santiago, ved første dag at vandre over Pyrenæerne. For mange en an strengende. men også en spændende og for- løsende dag, for de som for første gang vand re ud som pilgrim.
Saint Jean de Pied de Port er den by som flest pilgrimme starter deres vandring mod Santiago, som samtidig er endemålet for de næste mange dages vandring på Camino Selvom jeg har været på mange pilgrimsvandring er, så er det også første gang for mig at vandre over Pyrenæerne.
Det har irriteret mig, at jeg ikke har kunnet tale med om den for mange pilgrimme ikonisk vandring op til og over Col de Lepoeder.
Så i morgen tidlig vil jeg også starte ud sammen med den sikkert blandede flok af forventnings fulde pilgrimme, der nu vandre mod Santiago.
Det bliver en spændende og sikkert også anstrengende dag med de mange højdemeter op og ned.
Nu har jeg jo prøvet at vandre over mange pas, så for mig bliver det nok ikke en ikonisk vandring, men trodsalt er det et af de pas der skal vandres op til og over.
Som nævnt gik jeg også ind i kirken for at tænde et lys og holde et stille øjeblik og bede en bøn. Det var der så også mange andre der gjorde denne sene eftermiddag - både pilgrimme og turister.
Derefter gik jeg op til Pilgrimskontoret i gågaden i den gamle bydel for at få et stempel i mit pilgrimspas.
Byen er nu ikke så spændende, men den har dog en tiltrækning fordi den er udgangspunkt for mange menneskers drømme om at vandre til Santiago.
For mig er det endnu en middelalderby og stoppe sted på vandringsvejen.