CHEMIN DE SAINT JACQUES I DAG 12

Start byCajarc til Tour de Faure
Dato23. april 2018
Vejr+22C – +25C let overskyet / sol
Højdemeter op70 m
Højdemeter ned70 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag17 km
Afstand tilbagelagt i alt312 km
Dagens vandring er en af dem man drømmer om., men som kun er 1 ud af 100 vandringsdage. Ikke kun fordi den kun er 17 km, ikke kun fordi der er få højdemeter (70 op/70 ned), ikke kun fordi det er behageligt vandrevejr (+22C og let overskyet) og ikke kun fordi det er en behagelig strækning, men også fordi, at vandringen går igennem et smukt landskab, hvor flodens stille strøm bevæger sig med de 4 km/t jeg vandre med, fordi jeg vandre igennem nogen charmerende flækker med flotte nyistandsat landhuse, huse og gårde i smukt forfald, velholdte haver med forårsbloster i fuldt flor, bier der summer, fugle der flyder travlt rundt, bønderne som udføre markarbejde, den stille lyd af ingenting.
Dagens vandring er en af de vandringer, som gør at vandringen fra A til B bliver meget lettere og tidmæssig kortere og mere overkommelig Og vandringen får tillagt en yderligere dimension roen og ens eget nærvær. Dagens vandring følger floden Lot det meste af vejen, nogen gange er man i niveau med floden andre gange hæver man sig 20-30 m over floden og får et flot syn ud over løbet.
At se denne dovne brede flod flyde, giver både en ydre og indre ro hvor man nærmest vandre småsovende gennem landskabet. Men på et tidspunkt skal jeg skilles fra floden, da jeg vandre uden for pilgrimsruten til Tour de Faure. Jeg bliver nødt til at finde en overnatning mellem Cajarc og Cahors, hvor der er 50 km. Jeg kan dele den i 17 km og i morgen 33 km.
Tour de Faure er som nævnt uden for pilgrims ruten, men dog kun at Lot er i baghaven på mit overnatningssted. Jeg kommer noget tidligt omkring middag og da det er uden for sæsonen, åbner hotellet først kl.16.00. Men den lille langstrakte samling af huse, er forsynet både med en lækker moderne restaurant, supermarked, bage og slagter. Man skal bare finde de rigtige tidspunkter for åbningstiderne. Så mens supermarkedet har lukket til middag er restauranten åben, og jeg bestiller et godt middagsmåltid. Restauranten lukker nemlig når supermarkedet åbner. Så da der ikke er restaurant på hotellet, skal jeg købe til et koldt aftens måltid i supermarkedet. Herefter er det tjek ind på hotellet - Hotel le Gabberes (med swimmingpool) 67€ inkl. morgenmad.

Skriv et svar