CHEMIN DE SAINT JACQUES I DAG 8

Start byEstaing til Conques
Dato19. april 2018
Vejr+10C – +30C sol / blæst
Højdemeter op562 m
Højdemeter ned591 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag38 km
Afstand tilbagelagt i alt218 km
Lad os få det slået fast - byens navn udtales - Kånk - og jeg fik aldrig set byen. Der ligger ellers en katedral i byen. Så det må blive en anden gang. Det var en lang dags vandring, som aldrig fik en ende. Sådan føltes det. Hen over dagen vandrede jeg bare op, op og op på små lokale veje, grus veje og i pashøjen ca. 2-3 km før Congues var det bare ned af skovveje, grusveje og den sidste del på asfaltvej, ned til vandmøllen, som jeg havde booket overnatning på - Hotel-Restaurant Herve Busset - Domaine de Cambelong, der ligger et par kilometer uden for Conques. Det var varmt at vandre, men i pashøjden var der blæst og den var naturligvis imod vandreretningen. Det var lidt af en hård dag. Særligt nedstigningen var de sidste hundrede højdemeter med en hældning på op til 15-20 % og det er hårdt for knæ og skinneben. Terrænet løber nu langs floderne Dourdou de Conques og Ouche. Min værtinde i Estaing havde dækket et godt morgenbord til mig. Efter at have taget afsked med hende og hendes hvide Shi Tzu, var det bare ud at vandre i den halvkolde morgen langs Lot, dog kun de første 3 km.
Herefter var det at vandre op fra dalbunde til en kultiveret højslette med landbrugslad og store bløde bakker. Og yderligere 32 km gik det mere eller mindre op. En hel skoleklasse var på vandring denne morgen. Det meste vandring var på lokale asfaltveje uden nævneværdig trafik og som dagen gik blev det varmere og varmere. Der var nogle småbyer at vandre igennem, men ellers var det agerland. Ca. 5 km fra Conques blev der vandret op på en ås, hvor der var fantastisk udsigt 360o rundt med udsigt til sneklædte bjerge langt ude i horisonten. Som nævnt var de sidste kilometer strenge at vandre ned. Så jeg var godt udmattet da jeg vandre ind på mit overnatningssted ca. 2 km uden for Conques. Netop på grund af afstanden til byen, kom jeg aldrig til at se den.
Faktisk er den lille by på ca. 300 indbyggere en vigtig pilgrimsdestination på Jakobsvejen, fordi i Cunques ligger en klosterkirke, der i sig selv er et pilgrimsmål, indviet til Saint Foy, der var en ung kvindelige martyre i den 4. århundrede. Jeg var godt klar over, at det var en luxusovernatning jeg havde valgt, men jeg havde behov for en god overnatning efter 38 hårde kilometer.
Overnatningen er en gammel vandmøller, der er ombygget til et hotel med kun få værelser, men som det viste sig med en  * Michelin restaurant. Efter et velfortjent bad, gik jeg ned for at aftensmad. Det blev den største kulinarisk oplevelse jeg til dato har haft. 10 små retter i en lang række af excelente smagsoplevelser.
Overnatningen på Moulin de Conques - Hotel de Charme - der ligger lidt uden for Conques - kostede inkl. overnatning, aftensmad og morgenmad € 250.