Min hjemrejse er planlagt til at jeg tager det første Iberia fly til Madrid her til morgen. Jeg skal der efter med ligeledes Iberia fra Madrid til København.
Jeg har været mange gange i Santiago, så det er ikke med tåre i øjnene jeg tager afsked, men mere et spørgsmål om hvornår jeg igen er tilbage i Santiago
Det har været lidt af en oplevelse at vandre på Camino de Invierno, fordi denne lille camino har været en udfordring på mere end en måde.
De mange højdemeter og den høje temperatur har  naturligvis tæret på kræfterne på vandringen i august, men det var mere det maveunde jeg pådrog mig på første vandring, der slog mig ud.
Det er nok et varsel om, at man ikke bare ukritisk spiser af alle de gode frugter som ligger foran en på vandringen.
Jeg tror maveondet kom på grund af  jeg ukritisk plukkede frugterne og blot spiste dem uden at få dem vasket inden.
Camino de Invierno er en camino, der er værd at vandre. Det er den fordi, den er en af de meget smukke caminos, hvor man kommer igennem en del af Galicien, man ellers ikke oplever.
Der er mange naturoplevelser på vejen bl.a. det meget spektakulære Las Medulas, der godt nok er en populær turistattraktion.
Når man vandre frem til Ponferrada på Camino Frances, har man valget mellem at fortsætte eller vandre ind på Camino del Invierno, men det er der ikke mange som gør, jeg mødte hverken i august - der ellers er den del af året, hvor der er mange pligrimme eller i november - en eneste medpilgrim. November kan jeg forstå.
En af årsagerne er nok, at den er ret krævende både hvad terrænet og overnatningsmulig- heder angår.
Der er mange højdemeter i vandringen, end på de sidste dage på Camino Frances, men værre er det heller ikke.
Overnatninger havde jeg ingen problemer med at skaffe mig, men jeg overnatter også gerne på Parados, hoteller, B&B, men overnatter også gerne på albergues.
Afmærkningen er præcis lige så god som på Camino Frances, så den kan ikke bruges som undskyldning til ikke at vandre på Camino de Invierno til Santiago.
Som nævnt er det en fantastisk natur og der er et særligt klima i dalene langs Rio Sil, som gør at landskabet er anderledes end når der vandres på Camino Francès.
Den højeste pashøjde er ved Alto do Faro på ca. 890 m og det skulle jo ikke betyde så meget, men faktisk er de mange højdemeter med til at gøre Camino de Invierno til en krævende camino rent fysisk også fordi der de fleste dage ikke er mulighed for at få vådt eller tørt stort set mellem dagens begyndelse og afslutning.
Så det er nødvendigt at have både flere liter vand og noget at spise med i rygsækken alle dagene, så man ikke oplever vandmangel eller ikke får tilstrækkelig at spise og dermed ret styrke til de mange højdemeter og lange vandredage.
Er man til stilhed og ensomhed og er man til den fysiske udfordring med lange vandredage og mange højdemeter, så får man på Camino de Invierno tilfredsstillet alle disse ønsker og krav.
Katedralkontoret skriver 257 km i Afstandsbeviset, min GPS viste sammenlagt 262 km fra Ponferrada til Santiago.