CAMINO DE INVIERNO HVILEDAG – SANTIAGO

Start byBandeira til Santiago de Compostela
Dato15. november 2017
Vejr+16C – +20C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt274 km
Selvom jeg nu for 8. gang er i Santiago tog jeg en ekstra dag i byen.
Her i midten af november er der ikke mange turister og antallet af pilgrimme som kommer til byen om dagen er også for nedadgående. Men nogen er der selvfølgelig.
De sås jo også i går, da jeg skulle have mit Compostela og afstandsbevis udstedt på Katedralkontoret, hvor der ikke var nogen kø og ventetid for at komme frem til skranken.
At der ikke er mange turister og pilgrimme gør også, at katedralen ikke er overrendt og fyldt til mere end sidste plads ved messerne.
Det gør også, at besøget er mere behageligt og man bedre kan opleve indholdet i katedralen og byen uden at blive trådt over tæerne eller mangle udsigt  på grund af højt hævede mobiltelefoner.
Så tidlig om morgenen gik jeg en rundtur i katedralen og oplevede den uden stress og jag og havde tid til at dvæle ved skulderne af Skt. Jakob og for en gangs skyld få et længere ophold ved relikvieskrinet i krypten og se og opleve tomme sidekapeller.
Til pilgrimsmessen til middag, der var det muligt at få siddeplads på de første rækker.
Og som den store oplevelse som det altid er blev det store røgelseskar svunget igennem kirkerummet for en af de sidste gange i mere end et år, nu hvor alteret i katedralen skal restaureres.
Fantastisk igen at have den oplevelse.
Dagen i morgen tager jeg Iberia retur til Danmark via Madrid.