2. dag på vores pilgrimsfærd starter vi med at få et rigtig dejligt morgenmåltid med hjemme bagt brød, hjemmelavet marmelader, ymer, ost og frugt - dejlig at starte på den måde.
Vi skal ud på en lang dags rejse fra Dilijan til 2 nordligt beliggende byer - Alaverdi og Haghapat - hvor der fra Delijan er ca. 100 km.
Vi kører i regionen - Lori - der ligger op til Georgien og området er en udløber af Kaukasusbjergene, hvorfor vi kommer ud for en del bjergkørsel, da området ligger mellem kote 1.000 til 2.500 m.
Vejen er af noget vekslende kvalitet og trafikken er ligeledes også af vekslende mængde og med en del lastbiler, der køre mod grænseovergangen til Georgien.
Vi kører nordvest på til en lille provinsby Alaverdi, hvor der ligger en af de mange klostre - Sanahin - der er et klosterkompleks, der består af 6 bygninger, hvor den centrale er klosterkirken.
Klosterkomplekset blev først rømmet af munkene i mitten af 1800 tallet, efter i mere end 1000 år at have været kloster for en munkeorden.
Ikke langt fra Alaverdi ligger en mindre landsby - Haghapat - hvor der med vid udsigt over bjergområdet er opført et klosterkompleks med nogle meget ekseptionelle velbevarede bygninger, hvor bl.a. kirkebygningen fortsat benyttes til messer.
Noget særligt i klosteret er der en bygning, hvor der i gulvet er indbygget lerkrukker til opbevaring af olie og vin,
Klosterkomplekset omfatter over 10 bygninger.
På vejen retur kommer vi ud på en omvej på næste 15 km, idet vores GPS vil have os af en vej, som det efterfølgende viser sig er lukket på grund af et længerevarende vejarbejde.
Vi må køre i mørke de sidste ca. 50 km og det er ikke just en fornøjelse, da vejbelægningerne ikke just er de bedste, men også fordi de armenske bilister ikke ligefrem er de mest hensynsfulde og i øvrigt køre de hurtigt.
Vi når tilbage til vores overnatningssted i Delija og på vejen køber vi ind til et aftensmåltid, da vi er så sendt retur at vi ikke kan få aftensmad.
Hvordan er Armenien?
Armenien er et utrolig spændende land med en skøn, gæstfri og serviceminde befolkning.
Armenien er et sikkert land med lav kriminalitet og der bliver passet godt på befolkningen, idet der er meget politi i gadebilledet og på veje, selv i yderområderne.
Klimaet i Armenien er markant kontinentalt med tørre og solrige somre, der varer fra juni til september. Foråret er kortvarigt, men efteråret er langt og præget af smukt og farverigt løv. Vintrene er temmelig kolde med masser af sne.
Omkring halvdelen af de 29.800 kvadratkilometer af den armenske overflade har en højde på 2.000 meter eller mere, og kun 3% af det område af landet er under 650 meter. Lavere elevation steder er i Vallos den Araks og Debet floden, nordlige del af landet, med højder på 380 og 430 meter hhv. Højden i Sydkaukasus varierer mellem 2.640 og 3.280 meter. Sydvest for bjergkæden, er den armenske højslette, som er oversået med små bakker og hvilende vulkaner. Den største af disse, Aragats, 4.095 meter, er det højeste punkt af landet. Størstedelen af befolkningen bor i vest og nordvest, hvor områdets to største byer: hovedstaden Jerevan og Gyumri.
Infrastukturen er ganske udmærket.
Elforsyningen er 230 V og der er mobil- og internet overalt i landet med god dækning.
Vand- og vandafledning er som europæisk standard.
Offentlige transportmidler er under europæisk standard.
Vejnettet har vekslende kvalitet, hvor der i yderområderne kan være grusveje. Der er ofte kvæg, får, geder m.v. langs vejene, især i sletteområderne.
Det armenske køkken vil enhver vegetar elske. Friske grøntsager og frugt er der ikke mangel på.
