1. dag på vores pilgrimsfærd startede med at køre til den største apostolske kirke i verden - Saint Gregory the Illuminator Cathedrale - i Yerevan. Katedralen er indviet i 2002 og er opført i en utrolig smuk gulbrun sandsten. De apostolske kirker er meget spartansk udsmykket og sædvanligvis er det muligt at dække alteret ved at trække et tæppe foran det.
I katedralen opbevares relikvierne efter Sant Gregory, som gjorde Armenien kristent omkring år 300, hvor kristendommen blev stats religion i Armenien.
Katedralen er på næsten 4.000 m2 og et står er på 54 m i højden.
I Yerevan besøgte vi også byens ældste kirke opført i 1694, der er beliggende i en ældre del af Yerevan - Zoravor Surp Astvatsatsin Church. Kirken er renoveret i 1970erne og er en smuk lille traditionel apostolsk kirkebygning med en krypt under.
Fra Yerevan kørte vi nordøst på af M4 - en 4 sporet motortrafikvej op mod Lake Sevan - der er Armeniens største sø på ca. 1.000 km2 og som ligger i kote 2.000 m. Søen ligger i et naturskønt område og for armenierne et rekreativt område ca. 100 km fra Yerevan. Nær Sevan by på en landtange ud i søen, er der på en høj bakke på den opført et kloster - Sevanavank - der er fra år 300.
Klosteret er stadig et pilgrimsmål og for turister.
Der er en meget smuk udsigt fra klosteret ud over hele Lake Sevan.
Vi kørte derefter videre nord på mod Dilijan, hvor vi skal overnatte 2 nætter på Casanova Inn. Dilijan er hovedsæde for Armeniens Nationalbank og huser ca 14.000 indbyggere. Dilijan ligger i den nordøstlige region Tavush. For at komme fra Lake Sevan skal man af M4 køre igennem en godt 3 km lang tunnel ved Semyonovka, der samtidig er pashøjden ind i Tavush provinsen. Området omkring Dilijan kaldes også "Det Armenske Schweiz"
Dilijan er et godt udgangspunkt for den videre færd til klostre i den nordlige provins.
KLOSTRENE I ARMENIEN ........
bygget ved at blande byzantinsk gejstlig byggestil med Kaukasus-regionens traditionelle folkelige arkitektur, som dermed udgør det ypperste af armensk religiøs arkitektur .......
I det armenske landskab ser man disse utrolig smukke klosterbygninger på lang afstand, der hvor de er bygget på skrænter og udhæng i bjergerne med svær tilgængelighed, endog via svævebaner, beliggenheder der henleder opmærksomheden på, at klostrene ikke blot var religiøse steder, men også forsvarsværker og kulturcentre, steder der også gav sjælen ro og tid til fordybelse ved de mageløse skønne scenerier med udsigt over dale og bjerge i et flot skønmaleri. Når man i dag besøger disse klostre, der for manges vedkomne stadig står tilgængelige og stadig benyttes til gudstjenester, overvældes man af historiens vingesus og kan føle, at disse steder helt tilbage fra det 3. århundrede har bidraget til at holde sammen på et land og forme dets kultur og religiøse retning. Disse religiøse mænd helt tilbage fra det 3. århundrede har været med til at lægge grundstenen til de sociale og religiøse værdier som vi i dag har i vores samfund. De første kirkesamfund i Armenien blev grundlagt i 1. århundrede, og kirken er apostolsk. Armenien var et af de første lande, kristendommen nåede: allerede i 287 konverterede kong Trdat III til kristendommen, og i 301 blev landet det første, der fik kristendom som statsreligion. Den hellige Gregor Lysbringeren (257-332) medvirkede til, at kongen blev helbredt og sørgede med kongen for, at den første kirke blev opført og indviet i 305. Kirken blev etableret af to af Jesu apostle: Thaddæus og Bartholomæus. De skal have missioneret i landet mellem år 40 og 60. At det liturgiske sprog blev armensk, skyldes i høj grad katholikos Isak den store. Indtil 400-tallet, hvor Isak den store var ved magten, var det liturgiske sprog syrisk. Den armenske bibel bygger på en oversættelse af Peshitta, den syriske bibel. Til forskel fra mange vestlige kirker har den armenske kirke antaget læren om monofysitisme. Teologisk er den beslægtet med den koptiske kirke i Egypten og den assyriske kirke i Mellemøsten.
