CAMINO DE INVIERNO DAG 2

Start byPonte Domingo de Florez til A Rua
Dato12. august 2017
Vejr+ 45C sol
Højdemeter op600 m
Højdemeter ned350 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag29 km
Afstand tilbagelagt i alt76 km
Jeg mindes ikke at have vandret i en sådan hede tidligere end ikke på Dehesaen - da jeg vandrede på Via de la Plata.
Det meste af dagens vandring er på grusstier og grusveje. Ud fra Domingo Florez er vandringen langs en jernbanelinje og ud af byen langs en smukt beliggende sø. Senere vandrede jeg langs Rio Sil.
I denne varme er vand et must, men der er ikke mange byer på vejen, så fra start havde jeg 2½ l med i rygsækken. Og det var ikke nok.
det sidste stykke ind mod A Rua er på asfaltvej - den nærmest var flydende i denne varme og man kunne se varme flimre op fra den sorte asfalt.
Min overnatning er alberguet i A Rua, der selvfølgelig ligger i den modsatte ende af byen ca. 4 km fra første byskilt.
Alberguet drives af datteren af en gammel dame og begge er utrolig søde mennesker og værelset og baderummet er beliggende i en ældre bygning. Forholdene er OK. Og både aftensmad og morgenmad er ligeledes OK - især når prisen tages i betragtning.