Hvordan slår man 3 dage ihjel i Santiago, når man har været der flere gange tidligere og har stort set besøgt alle de religiøse steder og mange at de øvrige turistattraktioner, cafeer og restauranter.
Det blev nu heller ikke til så meget, da jeg var medicineret, for at få bugt med det maveonde jeg havde fået.
Noget af tiden var at slumre og hvile lidt på hotel værelset.
I øvrigt havde jeg indlogeret mig på et lille hyggeligt hotel, som ligger ikke så langt fra postkontoret og ud til et lille hyggeligt torv.
Når jeg så endelig tog mig sammen til at gå ud, hav de jeg ikke langt til kvarteret, der flittigt bliver besøgt af de indkomne pilgrimme. Og det var hyggeligt at overvære denne brogede skare af "slidte" pilgrimme.
Den obligatoriske messe overværede jeg begge dage og var så heldig at den ene dag blev det store røgelseskar "botafumeiro" svunget gennem katedralrummet.
det er lige imponerende hver gang man overværer det og ser det.
Jeg havde indlogeret mig for 2 overnatning for at komme på benene igen.
På tredjedagen rejste jeg med Vueling til Madrid og videre derfra tilbage til København.
Hvorfor en rejsedag 2?
Årsagen er den kedelige, at jeg om aftenen den 16. aug. blev kørt i ambulace de ca. 25 km fra Rodeiro til Lalin for at blive behandlet for både et hedeslag og en maveforgiftning.
Efter at være kommet til Pension Carpinteiras og tjekket ind fik jeg det rigtig dårligt og kastede voldsomt op og dermed på vej til at blive dehydreret, da jeg samtidig ikke kunne få min temperatur ned.
Mine værter var meget bekymrede og tilkaldte en ambulance og jeg blev kørt til akutmodtagelsen i Lalin, hvor jeg blev lagt i drop med satsvand og senere med penicillin, for at blive behandlet mod dehydreringen og maveforgiftningen.
Grunden til, at jeg skriver dette indlæg er, at det måske kan være med til at informere om, at det ikke er problematisk at blive behandlet i Spanien og at der tages hensyn til den ekstreme hede, der kan være i Spanien og dermed risiko for hedeslag. Maveforgiftningen er antagelig et udslag af, at jeg har spist frugt fra træer som pære og druer og spist brombær fra hegn langs stierne.
Det skal nævnes, at jeg blev kørt på akutmodtagelsen I Lalin omkring kl. 20.00 og blev kørt retur til Rodeiro omkring kl. 01.00, hvor min vært var oppe for at tage imod mig.
Den Blå Sygesikringsbevis gjorde sin gavn, sammen med forevisning af pas, så jeg ikke på stedet skulle stille sikkerhed eller betale for behandlingen, som i øvrigt var rigtig effektiv via en engelsktalende læge og sygeplejerske og et venligst og kompetent plejepersonale.
Den 17. aug. 2017 tog jeg om morgene en taxa til Lalin.
Lalin er en by med 20.000 indbyggere, hvor jeg den 18. aug. tog bus til Santiago.
Jeg blev derefter 3 dage i Santiago for restituere mig inden jeg rejste hjem til Danmark.
Det skulle vise sig at det blev lidt af en skæbnedag i dag.
Startede ud relativ tidligt, da vejre nu igen havde slået om det det glohede.
Spise morgenmad på en bar ud af byen og var godt forberedt på en ikke så lang vandredag, men en relativ hård dag i varmen.
Vandringen var mest på lokale veje og grustier ud i det bakkede terræn, der bød på en meget varieret natur.
Dagens højdepunkt i mere end en forstand er at vandre op over Alto do Faro, hvor fra der er en fantastisk udsigt over landskabet i alle retninger.
Alto do Faro ligger i kote 880 m, så det er ikke så spektakulært, som at vandre op til O'Cebreiro.
Men her i middagsheden er det en bedrift i sig selv og vandringen ned over ganske kort afstand er også anstrengende og vandre ned i dalen giver ligesom en dyne af varme.
Dagens overnatningsby er Rodeiro - en by med ca. 3.000 indbyggere.
På dagens vandring er der kun en enkelt bar imellem byerne.
Jeg har aftalt overnatning på Pension Carpinteiras, der ligger lidt oppe i byen.
På vej op spiser jeg et stort middagsmåltid på en restaurant inden jeg tjekker ind.
det skulle jeg vist aldrig have gjort.
Det er nok den meste kedelige dagsvandring i lang tid. Først ud af byen for at vandre på en lokal asfaltvej gennem nogle uinteressante vinmarker.
Selv om der var vandring i gennem nogle mindre bebyggelse var der ingen mulighed for at få noget at spise eller drikke før efter 22 km. Så godt jeg i går havde købt vand og noget brønd og "Den glade Ko" ostetrekanter, så jeg trods alt kunne få noget at spise på vandringen.
Den første bar ind mod Chantada solgte ikke mad, men jeg kunne få en "Magdalena" - en lille indpakket sukret sandkage, der kan spises i 3 bidder.
Dagens vandring byder på en del højdemeter også selvom jeg tog en beslutning om at vandre på hovedlandevejen over en moderne højbro for i stedet at vandre ned til og over og op igen fra en gammel romersk bro. Men havde derimod en fantastisk udsigt til broen mellem skrænterne ned til Embalse dos Peares.
I Chantarda med sine ca. 10.000 indbyggere er der kun et hotel, som til gengæld er nyt/nymoderniseret og det overnattede jeg på. Jeg var en tur rundt i byen og var på besøg i byens to kirker, en gammel kirke fra omkring 1600tallet og ligeledes et besøg i den moderne kirke fra omkring 1950erne.
Byen har i øvrigt ikke ret meget andet at byde på, så aftensmad blev indtaget på en af byens restauranter på gågaden.
Oven på dagens lange vandring gik jeg tidligt i seng for at være frisk til morgendagens vandring.
Startede tidlig ud får at for at udnytte morgen køligheden, men vejret var skiftet og det var mere behageligt.
En lang dags vandring forude og ingen mulighed for at få tørt eller vådt før efter 20 km. Og en dag igen med mange højdemeter igennem dette grønne og bakkede landskab uden nævneværdige bebyggelser.
I de 4 dage jeg har vandret har jeg ikke mødt en eneste medpilgrim og møde andre mennesker på dagenes vandring er kun få. Så her hersker stilhed og ensomhed til fulde og er man til det, så er det en fantastisk vandrevej.
Lang i forvejen kan man se klosteret Monforte de Lemos, som byen er opkaldt efter, trone på en høj bakke lang ude i horisonten.
Dagens mål er Monforte de Lemos, der er en by på ca. 20.000 indbyggere og hvor Monastery of San Vicente do Pino, er hovedattraktionen.
Klosteret er et meget betydende bygningsværk, som nu om dage er ombygget til et Parador (den spanske stats hotelkæde i historiske bygninger).Jeg har booket en overnatning på Paradoret for knap 100€, hvilket er en god pris i forhold til den luxus hotellet tilbyder sine almindelige gæster.
Til klosteret hører en kirke, hvor jeg deltager i messen og nadveren om aftenen.
Efter messen gå jeg en tur ned i byen og oplever stemningen ved floden og byens liv og spiser aftensmad.
Godt jeg i går fik provianteret, fik købt 2½ l vand og lidt brød, dåsetun og tomat. Det var dig køligere end i går.
Der er en lang dag forude og der er langt mellem "pitstop" på caminoen.
Allerede fra morgenstunden var det varmt, men heldigvis var den meste af formiddagens vandring på lokale asfaltveje der lå i skygge fra de høje bakker.
Der er rigtig mange højdemeter i dagens vandring og i varmen er det noget der tærer på konditionen.
Men det er et fantastisk landskab at vandre igennem og kunne se ned på landsbyer og Rio Sil.
Overnatningen i er planlagt til Quiroga - en søvnig provinsby med 3.500 indbyggere - og her en varm søndag er byen sidst på eftermiddagen nærmest mennesketom. Den første bar i byen kastede jeg mig straks over, da der de foregående 27 km ikke har været nogen steder at får noget at spise eller drikke.
Overnatningsstedet er direkte ud til Caminoen i den anden ende af byen lidt uden for den.
Jeg fik værtinden til at lave mg et aftensmåltid og bestilte samtidig morgenmad.
Jeg mindes ikke at have vandret i en sådan hede tidligere end ikke på Dehesaen - da jeg vandrede på Via de la Plata.
Det meste af dagens vandring er på grusstier og grusveje. Ud fra Domingo Florez er vandringen langs en jernbanelinje og ud af byen langs en smukt beliggende sø. Senere vandrede jeg langs Rio Sil.
I denne varme er vand et must, men der er ikke mange byer på vejen, så fra start havde jeg 2½ l med i rygsækken. Og det var ikke nok.
det sidste stykke ind mod A Rua er på asfaltvej - den nærmest var flydende i denne varme og man kunne se varme flimre op fra den sorte asfalt.
Min overnatning er alberguet i A Rua, der selvfølgelig ligger i den modsatte ende af byen ca. 4 km fra første byskilt.
Alberguet drives af datteren af en gammel dame og begge er utrolig søde mennesker og værelset og baderummet er beliggende i en ældre bygning. Forholdene er OK. Og både aftensmad og morgenmad er ligeledes OK - især når prisen tages i betragtning.
Første dags vandring starter ud fra Ponferrada i morgen skyggen af Tempelridderborgen. De mange øvrige pilgrimme kikker mærkeligt på mig, da jeg vandre i modsat retning af dem og over floden ved Ponte Boeza, for at vandre op i bakkerne og langs floden.
Vandringen forløber på grusveje, grustier og på lokale asfaltveje. Der er langt mellem bebyggelserne i dette fantastiske bakkede og smukke landskab.
Først ved Las Médulas - efter 26 km - er det muligt at få noget af spise og drikke.
Las Médulas er en ren turistfælde med mange barer og turister.
Videre vandring er gennem skove og med udsigt til gamle borge og afsluttende med at vandre ned til Puente de Domingo Flórez, hvor jeg overnatter på Hotal La Torre II. Indtjekning er den lokale bar. Værelset er stort, rent og god kvalitet med eget bad. Jeg betalte € 45 for overnatning og morgenmad. Aftensmad spiser jeg på terrassen til baren.
Det var en lang dags vadring, den var hård både på grund af varmen, men også på grund af de mange højdemeter, hvor kun omkring 150 m var ned og sidst på dagen.
Her til morgen havde jeg god tid til at komme til Estación de Atocha, hvor jeg skal med højhastighedstog til Palencia, hvor jeg skal skifte til lokal tog til Ponferrada. Toget afgår kl. 13.30, så jeg har hele formiddag til at vandre til stationen. der er kun 3 km fra hotellet, så jeg har rigtig god tid til at være turist i Madrid.
Efter morgenmad har jeg planlagt at se Palacio Real de Madrid og videre til den nært beliggende Catedral de Santa Maria le Real de la Almudena og Iglecia San Francisco el Grande den lille Iglecia Santiago de Madrid.
Efter at have besøgt det imponerende slot med den fantastiske udsigt over byen og et besøg i den flotte katedral og krypten under vander jeg en tur rundt i kvarteret og besøger en café inden jeg begiver mig mod stationen,
Vandringen mod stationen er en sædvanlig vandring igennem en storby.
Da jeg ankommer til stationen er der ca. ½ time til højhastighedstoget skal afgå. Jeg får fundet peronnen med toget nordvest på.
Der er kø ved sikkerhedskontrollen, ligesom i luft havnen skal jeg have min rygsæk gennemlyst og gennem en skanner. Her kan jeg dog få min vandre stav og kniv igennem uden problem. Jeg får fundet min plads i kupeen og venter kun på at toget afgår.
Desværre bliver det af en eller anden ikke oplyst grund forsinket med 3/4 time.
endelig går det i gang langsomt og først langt uden for Madrids forstæder begynder det at tage fart. En time efter begynder det efter at have været oppe på 300 km/t at tabe fart og til sidst stå helt stille.
Efter nogen tid kører det langsomt ind på en station og her midt ude på en lille station skal der skiftes tog. What a nightmare.
Nu med et lokalt tog til Palencia.
Lokaltoget er for længst afgået og vi bliver nu ledt til busser, der skal fragte os videre.
Den til Ponferrada kommer jeg med og det viser sig, at den ikke skal køre direkte, men rundt til samtlige stationer, hvor det lokale tog skal standse.
Det tager yderligere lang tid og jeg ankommer til stationen i Ponferrada godt 2½ time senere end i fartplanen.
Det er rigtig ærgerligt, for så får jeg ikke som planlagt en tur rundt i byen og bl. a. set Tempelridderbor gen .
Jeg overnatter på et hotel i den gamle bydel tæt op til Caminon og den bro jeg skal over for at kunne vandre Camino de Invierno.
Jeg havde booket plads på Iberias fly fra København til Madrid med afgang kl. 15.15 og med ankomst til Madrid Barajas T4 kl. 18.30.
Ventede ikke længe ved bagagebåndet før mig rygsæk kom frem og jeg kunne tage den over skulderen og gå ned til Metrostationen i lufthavnen.
Herfra tog jeg Metroen ind til Madrid Centrum, hvor jeg havde booket overnatning på Hotel Sterling nær Grand Via.
Det er en rigtig flot sommeraften og der er mange mennesker på gaden denne aften, så jeg tager en vandring op til Grand Via og finder en lokal spændende spansk restaurant.
Hotellet ligger ikke langt fra Madrids Katedral og Slottet.
