VIA DI FRANCESCO – DAG 13

Start byAssisi til Foligno
Dato7. juni 2017
Vejr+30C sol / overskyet
Højdemeter op925 m
Højdemeter ned1.024 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt267 km
FOLIGNO

Det er en storby jeg nu er nået til. 60.000 indbyggere. Byen ligger ud til floden Topino og er en livlig handelsby. Da jeg besøgte byen var der et omrejsende Tivoli slået op på et af byens store torvepladser. Den ældre del af byen er ikke særlig stor og interessant, men en stor park ned til floden er et yndet opholdssted for byen borgere, hvor der er mulighed for at leje robåde og sejle på floden. Som alle storbyer er gågaden hovedstrøget, hvor der er alle faciliteter. Forenden af gågaden er katedralpladsen med hovedindgangen til katedralen indviet til San Feliciano. I den modsatte ende af gågaden er Palazzo Comunale, som er en meget imposant bygning. Foligno tilskrives helt tilbage til omkring 800 f. Kr.

DAGENS VANDRING

Nu hvor jeg er syd for Assisi begynder pilgrimsvejen at gå igennem mindre byer og der er ikke så øde strækninger som tidligere.
Det giver en afveksling i vandringen og gør den mindre anstrængende og mere spændende ved at man kan vandre igennem byer at mere eller mindre interesse.
Der er flere interessante ting at se på, bl.a. spændende bygningsværker og kulturminder.
Vandringen var på bakkesiden af dalen og omfattede grusveje, markveje og lokale veje i et fornuftigt miks og særligt den lille renæssanceby Spello var en dejlig oplevelse. Byen ligger op ad bakkesiden og der vandres igennem en række gyder og små pladser. Videre kom jeg forbi et herresæde, med en en utrolig smuk anlagt renæssancehave inden jeg vandrede over broen ind i Foligno.

DAGENS OPLEVELSER

Efter et godt morgenmåltid startede jeg ud på vandringen omkring kl.8.00. I forhold til de tidligere dage er der kun omkring 1.000 højdemeter i dag. Fornøjelsen er at vandre nu igennem flere byer, som giver en større oplevelse, især når det er nogle skønne byer der vandres igennem. I dag blev det Spello, endnu en renæssanceby, der ligger på nærmest et udhæng på bakkesiden. Der er åbenbart en konkurrence i gang i byen, om hvem som har den smukkeste blomsterudsmykning.
 Jeg besøgte også den lokale barokkirke Chiesa di San Ventura, hvor der nidkært blev vogte over at tage billeder fra kirkens indre af en emsig kostode. 
Det blev til en hyggelig frokost i Spello.
Videre på vejen blev det til et besøg ind i en barokhave til et "manorhouse" og et kik ind til et moderne kloster.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

HOTEL LA MURA

Hotellet er et lille velholdt og udsøgt familiehotel, der ligger ud til floden Topino, der løber langs med den gamle bydel i Foligno. Hotellet har ikke mange værelser, men disse er til gengæld pænt udstyret og med gode badeværelser. Til hotellet er knyttet en hyggelig restaurant med bl. a. udeservering. Jeg har booket et værelse med udsigt til floden og har bedt om morgenmad inkluderet. Pris for overnatning og morgenmad - € 53