VIA DI FRANCESCO – DAG 9

Start by Citta di Castello til Pietralunga
Dato2. juni 2017
Vejr+35C sol
Højdemeter op889 m
Højdemeter ned607 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt183 km
PIETRALUNGA

Pietralunga er en mindre landsby, der ligger på en lille bakke i landskabet med en smuk udsigt. Byen har i dag omkring 2.500 indbyggere og har en lille kirke, der er lukket fordi, den kræver renovering. Byen har flere restaurenter, supermarked m.v. så det er muligt at få købt ind. Byen ligger ud til en mindre landevej og er en del af pilgrimsvejen videre mod Assisi.

DAGENS VANDRING

Efter et godt morgenmåltid vandrede jeg ud kl. 8.00 i hvad der igen skulle blive en varm dag på pilgrimsruten. Jeg besluttede at vandre på den lokale vej og selvom det er lidt uden for pilgrimsruten kommer jeg gennem en meget smukt landskab, bl.a. midt på dagen forbi et mindre vandfald.
Der er en del højdemeter i vandringen selvom det er på landvejen og på et tidspunkt skal der vandres omkring 500 m op med en stigning på 15 %.
I varmen er det en opgave som tækker godt på kræfterne og på behovet for væske. Da jeg ankommer til mit overnatningssted har jeg faktisk ikke mere vand på mine flasker. Og samtidig har jeg ikke mere proviant i min rygsæk.
Med hensyn til afmærkning, så er den ikke blevet bedre end i de foregående dage.

DAGENS OPLEVELSER

Som nævnt blev jeg modtaget at værten på det B&B jeg havde booket overnatning på og straks budt på en sen frokost, sammen med de gæster der var til frokost. Det var en hyggelig oplevelse, hvor gæsterne gerne ville høre om hvorfor jeg kom vandrende.
Værtsparret er uhyre venlige og spurgte om jeg ville køre med op til byen, når de skulle til messe. Jeg takkede ja og deltog i en hyggelig messe, der blev holdt i menighedshuset, da kirken ikke kan benyttes, da den skal renoveres.
Jeg spiste aftensmad på en restaurant på torvet i byen og havde en rigtig god pizza med hvidvin til og en fantastisk udsigt ud over landskabet. Jeg vandrede tilbage til overnatningsstedet.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

BORGO DI CARTOLLA B&B

Dagens overnatningssted er et B&B, der ligger lidt før selve byen.
Da jeg ankommer har værten middagsselskab og jeg bliver inviteret på en dejlig sen frokost sammen med gæsterne. Ganske hyggeligt.
Fik anvist nærmest en sommerlejlighed, med soveværelse, stue med køkken og et stort badeværelse i bygningens stuetage. Dejligt svalt i varmen. Der er swimmingpool og en dejlig have.
Morgenmaden indtages i en restaurant i selv byen, som jeg skal vandre igennem.
Pris for overnatning og morgenmad € 60.

Skriv et svar