VIA DI FRANCESCO – SAMMENFATNING

Via di Francesco
- i Frans af Assisi´s fodspor -


SAMMENFATNING
 
Beslutningen om at vandre Via di Francesco blev hurtig taget med inspiration af året før at have vandret Via Francigena.
Jeg havde imidlertid ikke forudset, at pilgrimsvandringen ville udvikle sig, som den i øvrigt gjorde - nemlig meget besværlig og hård - især hård for mit knæ.
Jeg har ikke tidligere måtte springe etaper over ved at tage tog, men vandre hele ruten igennem.
Så på det punkt har jeg følt mig svag.
Det har dog været en fantastisk oplevelse i et smukt og udfordrende landskab og natur.
Der har været mange kulturminder at besøge og undersøge på vandringen og særlig besøget i La Verna og mødet med stedets munke i en messe var en stor og dejlig oplevelse midt i strabadserne på pilgrimsvejen.
Besøget i basilicaen i Assisi og besøget ved Frances grav i krypten var ligeledes en smuk oplevelse.
Vandringen i de mørke skove gav een lejlighed til eftertanke og fordybelse og ved synet ud over det flotte landskab og den åbne natur gav sug i maven.
Vanding gennem de mange rænessancebyer har ofte taget luften ud af lungerne, hvor man er blevet benovet over de arkitektoniske skønne bygninger, de store flot anlagte pladser, de mange skulpturer og andre anlæg, som har inspireret generationer til efterfølgelse.
Jeg har besøgt mange smukke kirkebygninger, katedraler, basilicaer, kirker, kappeler og mere ydmyge religiøse steder.
Ved besøg i de bygninger oplever man den stille gysen, der går igennem een, når man tænker på, at her har generation efter generation ofret deres opmærksom mod det hellige og lagt deres tro og bønner mod Himmelen.
Ovennævnte lyder godt nok noget lidt rørstrømsk - men det bliver man, når man vandre dag efter dag på pilgrimsruten, som er blevet trådt til gennem århundrede af tusindevis af tidligere pilgrimme.
Ud fra ovennævnte kan jeg med sindsro anbefale at DU følger i mit fodspor på en pilgrimsvandring.
 
Når jeg ser tilbage på min pilgrimsvandring - kan jeg kun sige, at jeg var glad for at vandre Via di Francesco og kan kun anbefale at tage ud og vandre mellem Firenze og Rom via Assisi.
Om man vandre kortere eller længere del af pilgrimsvejen - så får man en fantastik både natur og kulturoplevelse.
La Verna og Assisi er naturligvis højdepunkterne og der bør afses rigelig tid til besøg og fordybelse på disse steder.
Også de mange rænessancebyer bør nydes og afsættes rigelig tid til at opleve.
Så afse tid og tag afsted - du vil ikke fortryde det.

VIA DI FRANCESCO – DAG 19

Start byMoterotondo til Rom til København
Dato14. juni 2017
Vejr+35C sol / skyfri
Højdemeter op869 m
Højdemeter ned590 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag34 km
Afstand tilbagelagt i alt405 km
ROM PETERSPLADSEN

For en pilgrim er afslutningen af pilgrims vandringen noget rigtig stort og når målet er et af de 3 store pilgrimsmål bliver det jo sat i perspektiv, når afslutningen er på bl.a. Peterspladsen i Rom. Peterpladsen er jo verdenskendt og er en smuk stor plads med Peterskirken i baggrunden. Afslutningen på pilgrimsvandringen til Rom er at aflægge Skt. Peters grav et besøg i krypten under kirken.

DAGENS VANDRING

Jeg startede ud kl. 5.00 og på en åben tank station, der er nabo til hotellet, fik jeg morgen mad og tanket op til dagens vandring.
Jeg besluttede at vandre direkte ind til Rom og jeg må indrømme, at vandre på et stærkt befærdet 4-sporet indfaldsvej. Selv fra kl. 5.00 er der utrolig meget trafik ind mod centrum.
Det er bestemt ingen fornøjelse, men med trafikvest på og et godt greb i vandrestaven, så kan det lade sig gøre og det skal så også siges, at selv om der er meget trafik så er bilisterne trods alt opmærksom på den vandrende.
Jo længere der vandres ind i byen, så kan der vandres på fortov. Og de sidste kilometer er langs med Tiberen og over nogle smukke broer og langs smukke bygninger og pladser frem til Peterspladsen.

DAGENS OPLEVELSER

Vandringen ind i Rom, når man ser bort fra vandring på indfaldsvejen, er en fornøjelse, fordi der faktisk er rigtig meget at se på på vandringen. Rom er jo fuld af smukke og imposante bygninger. Og masser af kulturminder vandres der forbi. Flotte pladser, smukke broer, dejlige skulpturer og skønne fontainer og springvand.
Så tiden flyver forbi en og snart står man ved ind gangen til Peterspladsen.
Mit må var faktisk at få udstedt endnu et Testimonium. Men da det var onsdag, så har Vatikanets kontor lukket, så længe der er paveligaudiens.
Så jeg undlod at finde det alternative kontor og tog derimod en taxa direkte i lufthavnen for at tage fly retur til CHP.

VIA DI FRANCESCO – DAG 18

Start byPontecelli til Moterotondo
Dato13. juni 2017
Vejr+40C sol / sol / sol
Højdemeter op690 m
Højdemeter ned871 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag33 km
Afstand tilbagelagt i alt371 km
MONTEROTONDO
Jeg er nu tæt på Rom, hvorfor jeg er ude i forstæderne. Monterotondo er en moderne by, der har ca. 40.000 indbyggere. Byen er i øvrigt en katedralby. Imidlertid fik jeg ikke besøgt hverken byen eller katedralen, da jeg overnatter på hotel lidt uden for byen og på selve pilgrimsruten.
DAGENS VANDRING
Der for en djævel i mig og jeg besluttede at vandre sådan jeg kan vandre ind i Rom i morgen. Så det blev 33 km lang vandring i et ualmindeligt varmt vejr, midt på dagen op til + 45C og det er rigtig varmt. Og nok en af de varmeste dage.
Jeg er også blevet godt solbrændt over mod endda over mod at blive rød i huden.
Selv i dagens vandring var der en god højde forskel og dermed igen højdemeter.
I dag mødte jeg 2 tyske kvindelige pilgrimme på en stejlbakke, hvor de holdt pause i heden. Ellers har jeg ikke set pilgrimme de sidste man ge dage, sikkert fordi jeg går lidt mine egne veje.

DAGENS OPLEVELSER

Nu hvor der vandres tæt på rom og ude i forstæderne, er der trafik på vejene og der vandres også moderne bebyggelser, hvor der også er cafeer og restauranter, så der er rig mulighed for at få noget at spise og drikke og tanke op til resten af dagens vandring.
Det er fortsat et lidt bakket landskab og der mikses mellem asfaltveje - mest af - og markeveje samt lidt stier.
Jeg besluttede at jeg vil være på Peterspladsen i morgen, så derfor tog jeg en god dags vandring i dag.
Der var kun en enkelt kirke, at besøge og den var ganske interessant med moderne kalkmalerier.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

HOTEL STAR***

Et mordene turist hotel med pæn standard.
Enkelt værelse med badeværelse - alt rent og nydeligt og velpasset.
24/7 reception - café og restaurant.
Sød og venlig betjening.
Overnatning uden morgenmad € 51.

VIA DI FRANCESCO – DAG 17

Start byPoggio San Lorenzo til Pontecelli
Dato12. juni 2017
Vejr+35C sol / skyfrit
Højdemeter op821 m
Højdemeter ned1.015 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag14 km
Afstand tilbagelagt i alt338 km
PONTICELLI
 
Ponticelli ligger lidt uden for mit overnatningssted.
Jeg har faktisk ikke kunnet finde nogen beskrivelse af byen bortset fra at der bor ca. 500 mennesker i den og at den er kendt for et nærliggende fransikanerkloster - Santa Maria della Grazie.
Da jeg ikke overnatter i selve byen, har jeg ikke yderligere mulighed for at beskrive den.

DAGENS VANDRING

Da dagens vandring er overkommelig, så der for kommer jeg først ud at vandre omkring kl. 9.00. Det var et dejligt morgenmåltid, som  at jeg også kunne pakke en lille frokostpakke til vandringen.
Vejret er igen varmt og solrigt og med næste 2.000 højdemeter er det en hed vandring på pilgrimsruten.
Landskabet er nu helt anderledes med vandring i dalen og udkik til de høje skov klædte bakker.
Dagene hvor der skal vandres i bakker, er nu talte, hvor man kommer nærmere og nærmere på Rom. Det er nu også tættere mellem småbyerne ind mod forstæderne til Rom.

DAGENS OPLEVELSER

Oplevelser og oplevelser, det er vel så meget sagt.
Der er ikke rigtig nogen, det skulle da lige være, at der nu vandres igennem flere småbyer og flækker og der veksles mellem grusveje, småstier og lokale asfalt veje i et mere og mere faldt terræn. De højre bakkers tid er forbi nu, hvor det går ned mod Rom.
Landskabet er blevet mere kultiveret, der er nu olivenlunde og vinmarker.
Ponticelli kan ses fra mit overnatningssted, men byen virker ikke tiltrækkende, selvom dens beliggenhed ikke er andet end 700 længde m.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

CASALE DELLE STELLE B&B

Jeg ankom noget før tidspunktet for indtjening, så jeg vaske tøj i en udvendig håndvask og hængte det til tørre på et tørrestativ.
Så lagde jeg mig til at slappe af i en dækstol i solen.
Da værten kom sov jeg, så han måtte vække mig. Fik tildelt et pænt værelse med dobbeltseng og dejlig stort badeværelse. Alt er pænt og rent. Blev budt på the og kage. Bestilte aftensmadsmåltid og morgenmad.
Alt inkl. € 65 for overnatning, aftensmad og morgenmad.

VIA DI FRANCESCO – DAG 16

Start byRieti til Poggio San Lorenzo
Dato11. juni 2017
Vejr+37C sol / skyfrit
Højdemeter op499 m
Højdemeter ned377 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt324 km
POGGIO SAN LORENZO

Er en lille landsby på 600 indbyggere ca. 100 km nord for Rom. Pæn lille by med en lille kirke, lille rådhus, langstrakt og med en ualmindelig kort, men mere end 100 højdemeter anstrengende vandring op på bakkesiden til indgangen til byen. Og i varmen var det godt nok noget, som trak tænder ud. Ellers er der ikke så meget mere at omtale.

DAGENS VANDRING

I dag var det et djævels valg - pilgrimsruten med 1.800 højdemeter eller vandring på den trafikeret SS 4 på en søndag med ca. 500 højdemeter. Så med henvisning til knæet, så blev det på asfaltvej.
Så på med trafikvesten og det viste sig at være en rigtig god ide. På søndage trækker italienerne deres hurtige motorcykler ud af garagen og skal ud og køre som død og helvede i det bakkede landskab. 
Så det var ikke nogen fornøjelse at vandre kilometer efter kilometer i nødsporet med hylende motorcykler hver andet sekund enten mod eller med en.
Men OK. problemet var ikke trafikmæssigt så stort fordi det er en meget bred landevej. Der var så flere muligheder for at få noget at spise og drikke på vejen på de flere cafeer ud til vejen. Den sidste del var så på trafiksvage lokale veje - det var en lise.

DAGENS OPLEVELSER

Når man vælger landevejen, vælger man også naturen fra. Sådan må det være. Den førte del af vandringen var faktisk gangske rar på en sti langs med en morgen øde landevej, en søndag morgen. Senere blev det mindre fornøjeligt, da jeg kom ud på SS 4, som er forbindelsesvej til Rom og dermed ret trafikeret. På den anden side er vejen ret bred med nødspor i begge sider, så vandringen er i øvrigt udmærket sikker.
Senere vandres ind på de små lokale veje, hvor der ikke er nogen nævneværdig trafik og igennem småskove og igennem et par småbyer. Nu er det ikke nogen lang vandre dag, så det er til at holde ud. Og så blev det til færre højdemeter end på pilgrimsruten.
 
DAGENS OVERNATNINGSSTED

AGRITURISMO SANTA GIUSTA B&B

Et rigtig dejligt overnatningssted med et meget venligt værtspar.
Fik et dejligt værelse anvist med godt indrettet badeværelse i rustik stil.
Overnatningsstedet ligger ca 1½ km uden for byen og ruten, hvorfor jeg spiste aftensmad sammen med de øvrige gæster, som naturligvis spurgte til hvorfor jeg kom vandrende.
Sad ude på terrassen til sent i det lune vejr.
Har booket overnatning inkl. morgenmad.
Pris € 50.

VIA DI FRANCESCO – DAG 15

Start bySpoleto til Rieti
Dato10. juni 2017
Vejr+31C sol / overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag5 km
Afstand tilbagelagt i alt303 km
RIETI

Byen er anlagt langt tidligere end i romertiden. I øvrigt er der ikke bygningsværker fra romertiden, dog er den gamle bydel omkranset af en ældre bymur ud mod lavlandet og på bakkesiden er byen højt hævet over lavlandet, som tilbage i romertid var en meget stor sø. Rieti har i dag ca. 50.000 indbyggere og ligger i regionen Lazio, der har Rom som hovedby. Byen har et par velbevarede kulturminder, her er der tale om katedralen - Cattedrale di Santa Maria i Rieti der blev påbegyndt i 1100 tallet og afsluttet i det 1600 århundrede samt meget smuk - Loggiaen i Palazzo Vescovile - en buegang under Pavepaladset.

DAGENS VANDRING

Der var ikke meget vandring i dag. Jeg har taget tog fra Spolleto til Rieti. I øvrigt en behagelig oplevelse gennem de høje bakker og skovklædte områder frem til lavlandet.
Beslutningen om tog er taget på grund af mit knæ, da de 85 km eller ca. 4 etaper er nogle af de mest krævende på pilgrimsvejen. Der er 6.000 højdemeter på den strækning. Og det kan mit knæ ikke tage denne gang.
Derfor må jeg beklage, at jeg ikke kan beskrive vandringen på de ca. 4 etaper.
Så dagens vandring drejer sig om en tur rundt i den gamle bydel i Rieti. Bymuren er på lavlandssiden af en gamle bydel med tårne, hvor der er indgange. På bakkesiden ligger de gamle imposante bygninger som mur.

DAGENS OPLEVELSER

På dagens vandring rundt i den gamle bydel besøgte jeg byens katedral - Cattedrale di Santa Maria i Rieti - der har en utrolig flot indre i kirkerummet med en smuk altertavle og nogle smukke religiøse figurer. Katedralen er i romansk byggestil men barok indvendig. det skal erindres at byen har været sommeresidens for Paven i middelalderen og byen underlagt Pavestaten. Der for er det også et Pavepalds ikke langt fra katedralen, vor der en en udsøgt overdækket buegang langs paladset. I øvrigt var den en lun aften, hvor der er meget aktivitet i byen, herunder på en række af byens pladser musikoptræden.
Et af stederne var der blot akustisk musik, som var til at holde ud og der fik jeg en god italiensk pasta.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

HOTEL EUROPA ***

Hvordan hotellet har fået 3 * må stå hen i det mystiske.
Værelset er lille og spartansk med et lille men rent badeværelse. Værelset er rent og ordentligt og hotellet ligger i en lille gyde midt i centrum inden for bymuren og nær katedralen.
Der var tjekket ind med morgenmad, men det lykkedes aldrig at få morgenmad, da værten åbenbart ikke havde stillet vækkeuret.
Jeg måtte rode rundt i receptionen om morgenen får at finde mit pas og det passede bestemt ikke værten, der råbte op og jeg stak ham det aftalte beløb og skred ud af hovedøren uden at se mig tilbage.
Betalte for overnatning € 55 uden den lovede morgenmad. Når skidt med det.
 


VIA DI FRANCESCO – HVILEDAG SPOLETO

Start bySpoleto til Spoleto
Dato9. juni 2017
Vejr+30C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt298 km
SPOLETO

Den gamle renæssance bydel ligger op ad bakkesiden med en betydelig højdeforskel. For at gøre det nemmere for byens indbyggere, er der blev opført og installeret en række over dækkede escalatorer, som kører fra et niveau til det næste og er virkelig godt afmærket. Der er 2 escalatorstationer/linjer, hvor den ene kører helt op til borgen på bakketoppen. Den gamle bydel er kendetegnet ved, at der er man ge gamle smukke bygninger, smalle gader, gyder og pladser. Her er kulturminder og de religiøse steder med bl.a. Cathedral Santa Maria Assunta og nogle flere kirker. På toppen af bakken er borgen - Rocca Albornoziana - der i øvrigt er renoveret og anvendt som offentlig administration og museum. På bagsiden af bakken er en monomental stenbro over dalen til den anden bakkeside.

DAGENS OPLEVELSER

På vej ned fra borgen, kommer man til et niveau i den gamle bydel, hvor katedralen er opført ud til en stor katedralplads. Cathedral Santa Maria Assunta er opført i 1821 i romansk byggestil. Katedrael er udsmykket med en smuk altertavle fra det 1200 århundrede og i øvrigt med religiøse skulpturer.
Kirkerummet er mørkt men med en smuk indgangs portal ud til katedralpladsen.På dagen var der films optagelser på torvet til en eller anden italiensk serie. Det var sjovt at se på, hvor optagelsen skred frem med en mindre kampscene. Videre på vandringen ned mod den nye bydel, vandrede jeg forbi den loka le operabygning og igennem flere små gyder med butikker og restauranter. Jeg spise til frokost en omelet - der nok er den mindste og dyreste jeg har spist.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

Som rekreation var hotellet en perle. En meget lækker morgenmads buffet som var en dejlig start på dagen. Smukke og stille omgivelser både indendørs og en dejlig gård med udeservering. Her kan man rigtig slappe af uden at blive forstyrret. Så det benyttede jeg mig af om eftermiddagen efter at have taget en eftermiddagslur. Senere på aftenen var jeg nede i den nye bydel for at finde en restaurant for at få et fornuftigt aftensmåltid. Tidlig tilbage for at få en god nats søvn.


VIA DI FRANCESCO – DAG 14

Start byFoligno til Spoleto
Dato8. juni 2017
Vejr+35C sol / overskyet
Højdemeter op501 m
Højdemeter ned529 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag31 km
Afstand tilbagelagt i alt298 km
SPOLETO

Spoleto er opdelt i en gammel renæssance by, der ligger op ad bakkesiden med en meget stor højdeforskel. Den nye bydel ligger på dalsiden, hvor der er jernbane/busstation med forbindelser bl.a. mod Rom. Spoleto er på ca. 40.000 indbyggere, hvoraf de færrest bor i den gamle by del. Den del er forbeholdt de smukke gamle pladser, administrationen, kultur og ikke mindste kirker og katedral og ikke mindst den højt beliggende borg. Der er naturligvis alle faciliteter i byen.

DAGENS VANDRING

Vandringen er helt uden for guidebogens valgte rute. Jeg har i går og i dag haft ondt i venstre knæ og for at skåne det, har jeg valgt den fladeste rute og et bliver så på asfaltvej mellem Foligno og Spoleto. det er også en lang dagsvandring.
Ruten er nede i dalbunden og ikke på bakkesiderne, hvilket bl.a. så også gør, at der ikke er nogen skygge i det solrige vejr, når der vandres i landbrugsområde.
Jeg vil nævne, at på lange stræk af dagens vandring vandre jeg kun igennem nogle små flækker, så det var nyttet, at jeg havde vand nok med på vandringen, især nu hvor det er så varmt.

DAGENS OPLEVELSER

Venstre knæ er begyndt i går at gøre ondt. Det bliver jeg nødt til at tage hensyn til.
Derfor ligger jeg en ekstra dag over i Spoleto.
Vandringen er bare noget som skulle overstås og der er ikke ret meget end agerland at se på i løbet af dagen. Og sådan er det.
På vej ind mod Spoleto kan man i horisonten se byens borg, der ligger høj oppe på bakkesiden.
Man vandre ind i den nye bydel fra dalen og vandre så længere ind til bakkesiden, hvor der fra den nye by til den gamle rænessanceby er en betydelig højdeforskel.
Efter at have tjekket ind på hotellet og være i bad, gik jeg ud i den nye bydel for at få noget at spise. Jeg fandt en god pizzabar og købt mig et tidlig aftensmåltid. I øvrigt gik jeg en tur i den nye bydel. den nye bymidte har alle de sædvanlige faciliteter.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

HOTEL SAN LUCA ****

Jeg besluttede at tage en ekstra hviledag på grund af mit venstre knæ, derfor har jeg booket 2 overnatninger i Spoleto.
Hotellet er et meget smukt og velholdt hotel med 24/7 reception.
Hotellet er beliggende lige neden for den gamle renæssance bydel og ud til pilgrimsruten.
Jeg er tildelt et meget stort dobbeltværelse med et dejlig stort badeværelse. Der er fri wifi.
I prisen er inkluderet morgenbuffet.
Pris er € 80 pr. nat.

VIA DI FRANCESCO – DAG 13

Start byAssisi til Foligno
Dato7. juni 2017
Vejr+30C sol / overskyet
Højdemeter op925 m
Højdemeter ned1.024 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt267 km
FOLIGNO

Det er en storby jeg nu er nået til. 60.000 indbyggere. Byen ligger ud til floden Topino og er en livlig handelsby. Da jeg besøgte byen var der et omrejsende Tivoli slået op på et af byens store torvepladser. Den ældre del af byen er ikke særlig stor og interessant, men en stor park ned til floden er et yndet opholdssted for byen borgere, hvor der er mulighed for at leje robåde og sejle på floden. Som alle storbyer er gågaden hovedstrøget, hvor der er alle faciliteter. Forenden af gågaden er katedralpladsen med hovedindgangen til katedralen indviet til San Feliciano. I den modsatte ende af gågaden er Palazzo Comunale, som er en meget imposant bygning. Foligno tilskrives helt tilbage til omkring 800 f. Kr.

DAGENS VANDRING

Nu hvor jeg er syd for Assisi begynder pilgrimsvejen at gå igennem mindre byer og der er ikke så øde strækninger som tidligere.
Det giver en afveksling i vandringen og gør den mindre anstrængende og mere spændende ved at man kan vandre igennem byer at mere eller mindre interesse.
Der er flere interessante ting at se på, bl.a. spændende bygningsværker og kulturminder.
Vandringen var på bakkesiden af dalen og omfattede grusveje, markveje og lokale veje i et fornuftigt miks og særligt den lille renæssanceby Spello var en dejlig oplevelse. Byen ligger op ad bakkesiden og der vandres igennem en række gyder og små pladser. Videre kom jeg forbi et herresæde, med en en utrolig smuk anlagt renæssancehave inden jeg vandrede over broen ind i Foligno.

DAGENS OPLEVELSER

Efter et godt morgenmåltid startede jeg ud på vandringen omkring kl.8.00. I forhold til de tidligere dage er der kun omkring 1.000 højdemeter i dag. Fornøjelsen er at vandre nu igennem flere byer, som giver en større oplevelse, især når det er nogle skønne byer der vandres igennem. I dag blev det Spello, endnu en renæssanceby, der ligger på nærmest et udhæng på bakkesiden. Der er åbenbart en konkurrence i gang i byen, om hvem som har den smukkeste blomsterudsmykning.
 Jeg besøgte også den lokale barokkirke Chiesa di San Ventura, hvor der nidkært blev vogte over at tage billeder fra kirkens indre af en emsig kostode. 
Det blev til en hyggelig frokost i Spello.
Videre på vejen blev det til et besøg ind i en barokhave til et "manorhouse" og et kik ind til et moderne kloster.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

HOTEL LA MURA

Hotellet er et lille velholdt og udsøgt familiehotel, der ligger ud til floden Topino, der løber langs med den gamle bydel i Foligno. Hotellet har ikke mange værelser, men disse er til gengæld pænt udstyret og med gode badeværelser. Til hotellet er knyttet en hyggelig restaurant med bl. a. udeservering. Jeg har booket et værelse med udsigt til floden og har bedt om morgenmad inkluderet. Pris for overnatning og morgenmad - € 53

VIA DI FRANCESCO – HVILEDAG ASSISI

Start byAssisi til Assisi
Dato6. juni 2017
Vejr+20C overskyet / regn
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt249 km
ASSISI

Basilica di Santa Chiara i den østlige del af byen er dedikeret til Santa Chiara, der stiftede pendanten til franciskanerordenen for munke – nemlig clarisserordenen for nonner i 1212. Kirken er fra 1265 og Santa Chiara er begravet i kirkens krypt i en glaskiste. Piazza del Comune ligger centralt i byen. Her kan man spise på caféerne. I den vestlige del af pladsen er turistkontoret beliggende. På den sydlige del af pladsen ligger Palazzo Comunale, byens rådhus. Lige over for ligger Tempio di Minerva med sine 6 søjler. Lige bag ved ligger kirken Chiesa di Santa Maria sopra Minerva. I den østlige del af pladsen ligger en ganske fin fontæne. Cattedrale di San Ruffino er byens katedral fra 1200-tallet. Kirken er specielt kendt for at det var her at både Frans af Assisi og Santa Chiara blev helgenkåret.

DAGENS VANDRING

I dag er det hviledag, så det bliver kun til byvandring og sightseeing i Assisi. Og der er også nok at gå på opdagelse i.
Efter en god nats søvn stod jeg op til et dejligt morgenbord. Derefter tog jeg en vandring rundt i Assisi og en vandring ned til Basilica di San Francesco. Jeg besøgte både krypten og kirken. I kirken var der messe, som var særdeles besøgt. I krypten, hvor Frans' grav er placeret, var der mange personer, der viste ham sin respekt ved at sætte lys ved hans gravmæle.
På vandringen i byen besøgte jeg også byens katedral indviet til San Rufino og den tidligere katedral indviet til Santa Maria Maggiore. Videre besøgte jeg også Basilica di Santa Chiara, Claras gravkirke. I kirken opbevares en række relikvier knyttet til Clara.

DAGENS OPLEVELSER

Basilica di San Francesco ligger meget tydeligt på bakketoppen, når du nærmer dig byen. Kirken er dedikeret til byens verdensberømte bysbarn, Frans af Assisi. Han dannede Franciskaner-munkeordenen i 1210 – også kendt som Gråbrødrene. Rent faktisk er der 2 kirker her. Frans ligger begravet i krypten i den nedre del af kirken. Gå op af trapperne for at komme op i den øvre del af kirken. Fra pladsen uden for kirken er der den smukkeste udsigt over området. Husk også at se den utrolig smukke “Piazza Inferiore di San Francesco med sine 2 rækker af arkader.
Assisi er en speciel by med masser af kirker. Efter Vatikanet og Peterskirken nede i Rom er denne lille by i Umbrien et af de mest søgte rejsemål blandt pilgrimme verden over.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

I forbindelse med indsættelsen som pave valgte den nuværende Pave Frans navnet Frans efter Frans af Assisi, da han er stærkt inspireret af ham.
Ved ankomsten til Assisi i går gik jeg på pilgrimskontoret i basilicaen og fik udstedt mit certifikat på at jeg har vandret til Assisi og besøgt Frans' grav.
Den norske dame på pilgrimskontoret oplyste mig om, at der i løbet af året der har været ca. 12.000 pilgrimme vandret til Assisi.