BADIA PRATAGLIA

Byen er faktisk en samling af spredte huse i begyndelsen, men samler sig omkring hoved gaden, hvor det fleste butikker, cafeer og restauranter er beliggende og hvor byens kirke også er placeret. Byen huser ca. 800 indbygge re og i dag er byens overlevelse baseret på turisme, hvor det tidligere var baseret på træ bearbejdning. Byen er beliggende lidt op ad bakkesiden og der er en række hoteller ellers er byens aktiviteter begrænsede. Da jeg passe rede igennem, var der åbenbart et større inter nationalt stævne for moutainbikers. Så der var mange mennesker og aktivitet. I øvrigt var jeg til messe i den lokale kirke, som var fyldt med kirkegængere.

DAGENS VANDRING

De mange højdemeter fortsætter. Varme er nu mærkbar, på et tidspunkt om eftermiddagen fik jeg aflæst mit termomenter på rygsækken. Det stod på +38 C.
Pilgrimsvejen er et miks af grusveje, stier, skovveje, sogneveje og en enkelt landevej.
Afmærkningen lader stadig meget tilbage at ønske. De to tyske kvinder mødte jeg igen sporadisk uden at have kontakt med dem. Det er fortsat de eneste pilgrimme jeg fortsat har mødt.
Vandringen må siges at være afvekslende, både hvad højdemeter angår, men også hvad vandring gennem byerne på ruten. I dag var det fornøjeligt at kunne holde frokost på en moderne cafe og få tanket vand.
En del af vandringen var ned til et større platau med en større by og efterfølgende igen op igennem skov klædte bakker, som heldigvis gav skygge i middags heden.

DAGENS OPLEVELSER

Vandringen var afvekslende. Som nævnt ret bakket og ned til et platau, hvor man vandre igennem et par byer med mulighed for proviantering. Som mange andre steder er der udsigt til de større bjerge og i horisonten på små bakker er der opført borge, hvorfra der er udsigt over terrænet.
På vejen ved en jernbaneoverskæring, var anlagt et mindeplads, hvor der var lagt en masse små mærkelige effekter, som sikkert har haft relation til den person som mindepladsen var udlagt til. Det er ikke første gang at jeg ser sådant en mindeplads, så det kan vel betragtes som en tradition at etablere sådanne.
Vandringen til overnatningsbyen var bare igen op ad og det var lige som "byen" var gemt væk i skoven.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

ALBERGO GIARDINO

Vi er nu uden for de større byer og jeg er nu havnet på det man må kalde et provinshotel. Man har mange spøjse oplevelser og her var der en af dem. Hotellet drives af en gammel vært og hans søn, som åbenbart er som hund og kat. De diskuterede meget højlydt hvilket værelse jeg skulle indlogeres på og efter nogen tid fik jeg det anvist. Jeg blev anvist et stort værelse med en dobbelt seng. Hotellet er beliggende på en stor bevokset grund over for byens kirke og tæt på "centrum". Værelset er pænt og rent. Hotellets restaurant er som det nu byder sig i en lille provinsby og levere i øvrigt et udmærket aftensmåltid og en pænt, men ikke overdådigt morgenbord. Pris inkl. morgenmad er beskedne 44 €