Dagen i dag bruges på at besøge nogle flere af Jerusalems kristne pilgrimsmål og til sightseeing.
Fra morgenstunden gå jeg ind i den arabiske bydel i Østjerusalem, hvor mit mål er at besøge
Grædemuren eller The West Wall. For at komme ind på området skal man igennem en sikkerheds- kontrol. Foran Grædemuren er en stor plads omkranset af bygninger på 3 sider og på den fjerde er muren som er 58 m lang og støtter Tempelbjerget.
Der er mange mennesker og naturligvis er der mange jøder (ortodokse og mindre ortodokse) som beder langs muren. Mænd og kvinder er opdelt. Og pladsen er endvidere opdelt i en forplads og en mindre plads op til Grædemuren.
Det forventes, at man bærer kalot på pladsen ved
Grædemuren. Og det gør man så i respekt.
På østsiden af Tempelbjerget med Al Aqsa Moskeen er en dalsænkning inden man går op mod Oliebjerget. For foden af oliebjerget ligger Getsemane Have.
Til venstre for haven er i krypt, Getsemane Hulen, der betragtes som det sted hvor Jesus modtog Judaskysset og hvor der under alteret er en fald sten, som menes at være stedet, hvor Jesus tilbragte sin sidste nat.
Over indgangen til krypten er bygget en indgangs bygning, hvor man går ned af en række trapper til kryptens alter.
Til højre for haven er på et sted, hvor der oprindelig lå en korsfarer kirke, i 1920 opført en ny kirke - Kirken for alle Nationer - Church of all Nations.
Den nye kirke er monomental. Meget smagfuld og meget mørk.
Kirken er bygget over det sted, der efter den kristne tradition tillægges det sted, hvor Jesus ofte forkyndte for sine desciple og selv bad.
Foran alteret i kirken er det klippestykke som menes at være det sted hvor Jesus bad.
Getsemane Have, der ligger mellem de to hellige steder er et parklignende område, hvor der er gamle oliventræer og omkranset af en høj hæk og et meget smukt hegn.
Også her er det franciscanermunkeordenen, der er de hellige steders vogtere sammen med den græskortodokse kirke.
Krypten der ligger over det sted eller den hule, hvor Jesus modtog Judaskysset, er græsk-ortodoks og overvældende udsmykket med ikoner, billeder, gobeliner m.m. Mørkt er der, fordi der kun er oplyst af olielamper og levende lys.
Som alle de øvrige steder er der mange besøgende og pilgrimme, som kommer for at besøge og beundre de hellige steder og også her må man stå i kø for at se stedet og særligt den stenplade som ligger under et mindre alter.
Stenpladen er fastgjort under alteret med en glasplade foran, så der ikke er direkte berøring af stedet. Men det afholder ikke de besøgende fra at kysse glaspladen og bede foran alteret.
Vejen ud fra krypten er op ad den sammen trappe som man gik ned, så der er et mylder af besøgende på trappen.
Når man kommer ud på pladsen foran krypten kan man gå til venstre og ind igennem en smal, nærmest gyde, hvor man så kommer ind i en hule, hvor der er indrettet et kirkerum med en minimalistisk alter, men en utrolig flot dekoration bag. Kirkerummet bevogtes af en faranciscanermunk.
På vej tilbage fra Oliebjerget. Er der udsigt over den jødiske kirkegård, der breder sig over den nederste tredjedel af Oliebjerget. Fra en jødisk kirkegård må en grav aldrig fjernes eller sløjfes. Det er et besynderligt syn, at se alle disse grave gamle som nye.
Videre på vej gennem den gamle by tilbage mod centrum kommer jeg forbi en Armensk Kirke. Den er meget spartansk og enkel med nogle flotte billeder og et smukt alter. Ofte er der i nærheden af kirken også en kro, i dette tilfælde er der et piazzaria i gården til kirken, så hvad er mere naturligt at få en frokostpizza her.
Senere på dagen bliver det også til et cafebesøg, hvor jeg bestiller og nyder en dejlig jordbærkage og en kop the.
