At sidde og se ud over Galilee Sea en tidlig morgen og samtidig have en dejlig morgenbuffet i en restaurant til 250 mennesker og være den eneste, der spiser morgenmad, det er ikke mange forundt.
Skøn morgen med sol og dejlig temperatur. Men det skulle vise sig, at også hernede kan vejret skifte i løbet af et kort øjeblik.
Det havde regnet lidt dagen før mens jeg vandrede og det regnede også sidst på eftermiddagen og aftenen.
men nu lagde op til et skybrud. Midt ude mellem Yardenit og Tiberias på hovedlandevejen stod jeg og modtog de første dråber og nåede at få min røde langærmede regnfrakke med plads til rygsækken på, inden det væltede ned med vand.
5 min. efter var det solskin og skybruddet var slut.
Vandringen i dag var ganske kort og planlagt.
Ringen var sluttet i Tiberias og Galilee Sea var vandret rundt, da jeg lige over middag vandrede ind i byen.
Fra Yardenit og til Tiberias er det uafladeligt en vandring op, fordi Tiberias ligger på en bakkeskråning ud til søen.
Tiberias er den største by ud til søen, den er på ca. 45.000 indbyggere og er grundlagt af romerne på Jesus tid.
De romere har altid kunnet finde behagelige placeringer af deres byer - og denne er ingen undtagelse - der er nemlig varme kilder i udkanten af byen.
Jeg overnatter på et nyere hotel midt inde i centrum og bliver budt velkommen af et meget venligt værtspar.
Dagen går med at være på sightseeing i Tiberias. Det er jo nærmest en halv hviledag. Så det bliver til en tyr rundt i centrum. Jeg sætter mig under et overdækket fortov du for en shawarmarestaurant og bestiller en shawarmarulle. Hvad jeg ikke ved er, at den med alt fyld vejer næsten 1 kg. Så det er et større måltid end jeg kan overkomme, så resten kommer i en plastikpose, så der er lidt til senere.
Mens jeg spiser, kommer der et nyt skybrud og vandet væltede ned på kørebanen. Heldigt at jeg opholdt mig under overdækningen.
Da det bliver opholdsvejr igen vandre jeg ned til promenaden ved søen og på vejen følger jeg efter en lidt spændende person. En ældre jøde, som lukker sig ind i et hus, som jeg tror er en synagoge.
Dagens vandring går langs hovedlandevejen fra Yardenit til Tiberias. Langs med hovedlandevejen er der vandrestier. Enten kan man vandre langs søbredden eller også kan man vandre op på bakkeskråningen.
På grund af vejret har jeg valgt at vandre langs med søen, da stien er med fast underlag.
Langs med bredden er der flere private strande, så det er lidt af en zik zak vandring, fordi de private strande er lukket af fir sæsonen. Så det bliver lidt on & off hovedlandevejen. Men en stor rød regnfrakke er jo bedre end en trafikvest.
Da jeg vandre ind i byen kommer jeg forbi et sted, hvor det damper op af jorden. I udkanten af Tiberias er et område, hvor der er varme kilder. Selv romerne benyttede sig af dem. På den anden side af vejen er anlagt en stor svømmehal, hvor bandet fra de varme kilder benyttes.
Jeg har booket et nyere hotel - G Hotel Tiberias - midt inden i centrum af Tiberias. Værelset er med en stor dobbeltseng- som næsten fylder hele rummet. Der er et pænt badeværelse. I indgangen til hotellet er en bar og et lounges område, hvor der er forfriskninger.
Jeg betalet 225 NIC for overnatningen med morgenmad, men da jeg har aftalt, at jeg skal afsted kl. 7.00, har jeg fået besked på at jeg bare skal varme vand på elkedlen i loungeområdet og tage brød fra brødbakken og tage det jeg har behov for i køleskabet. Jeg skal også bare låse døren op og lukke den efter mig, når jeg vandre ud næste morgen.
Jeg vandre ud i byen og jeg skal have købt noget proviant ind, da jeg skal overnatte på et B&B i Kfar Kish og ikke har nogen anelse om, om der på vejen er indkøbsmuligheder til aftensmad.
På turen rundt i byen kommer jeg bl.a. forbi en gammel moske, som ikke har været benyttet i en menneskealder og den står som et monument, som viser at der tidligere har været brug for den. Senere kommer jeg forbi en kirke, der ligesom er beliggende i en gyde. Det er Skt. Peter's Kirke, som er bygget af de korsfarende i 1100 tallet og i 1700 tallet blev renoveret og er nu under franciskaner munkenes beskyttelse. Desværre er den ikke åben, selvom der står åbningstider. Kirken er særlig ved, at loftet har form af en omvendt båd.
Lidt længere oppe på en høj, ligger byens gamle fort. En del af det er stadig i brug resten ligger hen som ruin.
Sidst på aftenen går jeg en tur ud i byen for at se julebelysningen i mørket. Det er lidt særegent. Her i Tiberias at se julebelysning, men vi er jo også i begyndelsen af december og her holdes altså også Jul.