THE JESUS TRAIL – DAG 5

Start byRamot til Yardeniit
Dato30. november 2016
Vejr+28C on & off regn
Højdemeter op75 m
Højdemeter ned75 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag26 km
Afstand tilbagelagt i alt132 km
Aftenen i går og morgenen i dag var lidt at en oplevelse. Ejeren måtte jeg kontakte pr. telefon og jeg fik oplyst hvilken hytte jeg skulle overnatte i og så aftalte vi, at han skulle komme kl. 8.00 for at få sin betaling $ 100. Han kom først kl. 8.30 lige da jeg var ved at vandre ud fra Tivoliet. Han fik sin betaling, som nok var lidt høj i forhold til årstiden. Hytten var faktisk til 5 personer og i øvrigt ganske udmærket.
Jeg var godt nok sulten her til morgen. Min aftens mad var det store pitabrød og de par stykker kylling jeg tog med fra restauranten og under vejs plukkede jeg 2 kæmpe grapefrugt. Den ene som dessert og den anden som morgenmad. Og så havde jeg 5 chokoladekiks til morgen teen.
Men man bliver klog af ikke at sørge for at få provianteret når tid er, og der var faktisk for 2 dage siden. Men hvem kunne vide det. Nu ved i det!!!
Vandringen på vestsiden af Galilee Sea er en lang dags vandring. Der er ikke meget andet end natur.
Der er 2 kibbutzer mellem Jordan River i nord og Yardenit i syd.
Så for at gøre vandringen lidt mere spændende vandrede jeg helt ned til søen, de steder det var muligt og gik i vandkanten fra Ramot til Kibbutz Ein Gev.
Det kan godt lade sig gøre, men det er hårdt for fødderne, for det er mest sten der vandres i.
På et tidspunkt kan man ikke gå langs stranden, da der er et større ferieresort, som man kun som gæst kan komme ind i og umiddelbart derefter er det et minefelt. Ja, jeg skrev minefelt. Det strækker sig oppe fra Golan Højderne, ned gennem en dal og ned til søbredden. Det er vel afmærket. Hovedlandevejen går igennem, så jeg vandrede op på dagens højeste punkt og fik en fantastik udsigt over søen mod østsiden og Mount Arbel med Golan Højderne i ryggen.
Kibbutzerne er fra i slutning af 1930'erne og er etableret af jødiske bosættere, som kom fra Rusland og de østeuropæiske lande lige før 2. Verdenskrig. Det var landmænd og de gik i gang med at gøre området til landbrugsarealer og indførte malkekvæg. I dag er der stadig malkekvæg, der går inde under nogle meget store "carportlignende" overbygninger. Landbrug er udskiftet med grøntsagsdyrkning, citrusplantager og banandyrkning under enorme store teltlignende over dækninger. Den den har et meget velbesøgt Gårdudsalg, hvor der er en virkelig god restaurant. Og der fik jeg dagens først måltid omkring kl. 14.00.
Videre syd på langs søbredden ned til sydenden ved Ma'agan og Yrdenit, som er bygget sammen.
Det er ligesom at komme i Paradis i den ende af søen, der er frodigt, der er palmer, der er blomsterende træer og buske og klimaet er behageligt.
Yardenit er en relativ stor moderne by lige op til grænsen af de gamle våbentilstandslinjer fra 1947 og 1967.
Israel har godt nok annekteret Golan Højderne på vestsiden af Galilee Sea, men der er ikke sket israelske bosættelser bortset fra de oprindelige gamle jødiske kibbutzer. Det er bl.a. derfor, der ikke er ret meget og ingen nævneværdige byer mellem søen og Golan Højderne på vestsiden. Arealerne ligger uberørte hen, bortset fra kibbutzernes landbrugsarealer og den udlagte bredde hovedlandevej.
Hovedlandevejen er flittig benyttet af såvel civil trafik, som militærtrafik af forskellig karakter og bl. a. med store trækkere med sættevogne med kampvogn og andet militærudstyr og en livlig trafik med 4 hjultrække fra UN med stort blåt FN flag som markering.
Og indtil nu er det hvad jeg har set til militær i Israel. Politi har jeg heller ikke set meget til, hverken uden for Nazareth, ude på landet eller i de mindre byer/flækker.
Yardenit er en stor by med eget universitet, hvorfor alle vidensvirksomhederne har slået sig ned i området i moderne og nye bygninger. Der er et stort moderne indkøbscenter og blot et par kilometer længere nordpå, er der også en kibbutz, der har et stort feriecenter ud til søen. Og der har jeg så booket overnatning for natten.
Inden jeg kommer til Kibbutz Kinneret, hvor jeg skal overnatte, skal jeg vandre over Jodan River sydlige udløb fra søen. Fra broen over floden kan man til venstre se Yardenit Baptismal site.
Ifølge den kristne tradition, er det stedet hvor Johannes Døberen døbte Jesus.
I dag er der indrettet et complex med en meget stor souvenirbutik, hvor du kan leje en hvad badekjortel og et badehåndklæde og købe et certifikat om, at du har eller er blevet gendøbt i Jordan Flodens vand. Der er også et par restauranter. Hele complexet er indrettet på, at de som ønsker at blive døbt eller gendøbt, kan gå ned i flodvandet (der i øvrigt er småkoldt og brungrønt) og der få en dåb enten ved selv at gå ud i vandet og dykke ned under det eller af en præst blive gendøbt.
Jeg nøjedes med at dyppe tæerne i Jordans vand. Det var nok for mig - jeg er jo døbt - og i øvrigt er der ikke omklædningsfaciliteter, det regnede, vandet var småkoldt og det er svært at holde øje med sine ejendele, når mand er alene og der er mange mennesker. Men jeg fik da dyppet tæerne og det var vel en oplevelse i sig selv.
Mit overnatningssted i Ohalo Manor Hotel i Kibbutz Kinneret har ikke restauration, så senere måtte jeg en rut på 3 km tilbage til shoppingscenteret for at få noget aftensmad. Der er flere pizzariaer og andre spisesteder, så det blev pizza, pommes frites og Cocacola. Til en afveksling. Efter det gik jeg på isbar og fik en isdessert.
Dagens vandring har ikke budt på mange højdemeter - bortset fra en enkelt bakke ved Ein Gev, hvor der er en fantastisk udsigt over søen.

Skriv et svar