THE JESUS TRAIL – DAG 4

Start byVered Hagalil til Ramot
Dato29. november 2016
Vejr+25C – +30C overskyet
Højdemeter op200 m
Højdemeter ned200 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag30 km
Afstand tilbagelagt i alt106 km
Dagens vandring har været under stor planlægning. Det er ikke den nemmeste dag at vandre, fordi der er så mange steder af bibelhistorisk betydning og der er langt til næste overnatningssted.
Så op før det blev lyst. Heldigvis er restauranten åben tidligt, så det er muligt at få morgenmad.
At vandre ned er naturligvis ikke så anstrengende som at vandre op, men det er hårdt for benene at skulle vandre 6 km nedad.
Så er det jo godt, at der efter ca. 3 km er første historiske sted at besøge - Mount of Beatitudes - stedet for Jesus Bjergprædiken. Det er et utrolig smukt område med syn ud over hele Galilee Sea.
På stedet er der bygget en kirke og et kloster, på stedet hvor traditionen foreskriver at prædiken fandt sted.
Videre ned mod søen og lidt mod syd ligger en lille bebyggelse Tabgha, som er hjemstedet for hvor Skt. Peter boede ud til søen.
Over det sted, der efter traditionen er stedet, hvor fiskeren Peters hus lå, er der bygget et kapel, der under kapellets alter har fundamentet til huset.
Kapellet ligger i standkanten til søen og er omgivet af en usædvanlig park, hvor det for forsamlinger er muligt at holde messe i det fri med udsigt til søen.
Som alle øvrige de kristne hellige steder i Det Hellige Land, så er stederne under fanciskanermunkeordenens beskyttelse, idet ordenen sammen med den Ortodokse Kirke er "vogtere" af de hellige steder.
Kun er par kilometer fra Peters hus ligger Capernaum, hvor Jeses det meste af sit voksne liv levede og boede.
Capernaum ligger også ud til Galilee Sø og man vandre der til på en smukt anlagt vandresti.
På Jesus tid boede omkring 400 mennesker i byen og i dag er byen udgravet og over det sted, hvor det efter traditionen, er at Jesus og Peter havde til huse er bygget en ultramoderne kirke
At være og opholde sig på disse tre meget betydende og hellige steder, er en særlig oplevelse, når man her kan se bibelhistorien "in natura", se det område og de steder, som Jesus og hans første disciple opholdte sig i og vandrede rundt i og opleve de små afstande indenfor hvilket den kristne religion udsprang fra.
Det er en særlig intens oplevelse at vide, at det er her kristendommen fik sin første begyndelse.
Dagens oplevelse i Jesus fodspor er for mig vanskelige at beskrive og jeg kan kun anbefale, at man selv tager til Galilee og oplever disse steder.
Jeg skal også så lige sige, at det er der så også mange pilgrimme der gør. De kommer i den ene bus efter den anden. Og det er mennesker fra alverdens lande og det er overvejende fra katolske/kristne menigheder.
Den dag var de fra Korea, Japan, Indonesien, Sydafrika, Rusland m.fl. Dem var jeg så sammen med hele formiddag, jeg kom bare vandrede lidt efter de var ankommet i bus.
Så hele formiddag til lidt over middag gik med at besøge disse steder. Som nævnt er den Ortodokse Kirke også "vogter", så ved Capernaum, er der en ortodoks kirke. Det er en oplevelse i sig selv at gå ind i en ortodoks kirke. Især denne er en arkitektonisk perle med en indre i et farveorgie af væg og loftmalerier uden sidestykke.
Da jeg skal vandre rundt om Galilee Sea, skal jeg videre nord på. Herfra er der kun ca. 6 km til Jordan River, det nordligst punkt på søen. Vandringen nord på sker på en veludlagt vandresti nær søen i et mærkeligt suptropisk landskab, hvor der er fritvoksende palmer, sivskove, nåletræer og et mindre træ, der har nogle sylespidse torne, som man skal holde sig fra at komme til at røre. Fra dette træs fine grene, blev Jesus' tronekrone flettet.
Men inden Jordan Rivers udløb i søen nås, så er der tid til at få et måltid mad på det, der skulle vise sig at blive dagens sidste og eneste spisested indtil næste dags middag. Det er en meget stor restaurant, velbesøgt og har en stor udsøgt salatbuffet og flere spændende retter at vælge imellem. Enhedspris inkl. softdrik/vin 100 NIC. Så det er bare at lange til fra salatbaren og prøve alle de spændende indbydende salater, grøntsager, frugter, brød m.v..
Og det var også nødvendigt. For som jeg opdagede og godt nok formodede, var der ingen steder at proviantere før næste dags middag. Så jeg fik pakket et større pitabrød ind i en serviet, et par stykker kylling i en anden og fik tilkøbt 2 ekstra flasker vand, inden jeg begav mig ud på de sidste ca. 15 km til mit overnatningssted.
Oppe ved Jordan Rivers udløb i søen skal der vandres over en beton bro, men inden ser man tre gamle flydebroer, som israelerne bruget under krigen om Golanhøjderne i 1967. De står stadig, hvor de blev efterladt af militæret. En form for mindesmærke over en krig.
Når man har vandre over broen er man på den vestlige side af søen. På vestsiden er der faktisk ingen byer, der er et par Kibbutzer og nogle ferie resorts ud til søen. Golan Højderne går ned til søen og imellem dem er der kun en meget bred lige hovedlandevej, der forbinder nord med syd enden af søen. Der vandres langs søen så højre arm kan nå vandet, det meste af de godt 25 km søen er lang.
Jeg har booket overnatning i Ramot - i et Ferie Resort - som viser sig at være et vandland og Tivoli, der er lukket ned for sæsonen, så der er skumring inden jeg kommer frem. Og alt er lukket og slukket. Og der står jeg så efter ca. 30 km vandring.
Der er nogle hytter, men de er alle uden lys. Jeg ringer ejeren op og få at vide, at jeg bare skal tage dem første hytte. Nøglen sidder i døren. Og det gør den så.