Efter det bedste morgenbord jeg indtil nu er blevet budt på, på nogen pilgrimsvandring og med et vejr, der er så pragtfuldt, er det svært ikke at gå en skøn vandringsdag i møde, selv om den vil byde på mange højdemeter inden dagen er omme.
Kun ca. 2,5 km fra hvor jeg overnattede har jeg vandret op på Mount Arbel, det første af de bibelske steder hvor Jesus prædikede i Gallilee og ved søen.
Mount Arbel er en del af Arbel National Park og et meget besøgt turist sted. Derfor skal der betales for at vandre igennem området. Betalingen bruges til at vedligeholde parken.
Mount Arbel - altså bjerg - er i princippet blot en bakke på ca. 100 m, når den ses fra øst, men ses den fra Gallilee Sea, så er det et bjerg med en stejl side på ca. 350 m højde.
Det er et utrolig smuk naturområde og vandre på til kanten af Mount Arbel er ikke særlig udfordrende.
Når man står på kanten af "bjerget" og ser ud over landskabet, hvor hele Gallilee Sea ligger for ens fødder, giver det et sug i magen af skønhed. Gallilee Sea er kun 60 km rundt, så det er ikke nogen stor sø, men den ligger nede i en gryde, hvor klimaet er totalt anderledes end resten af Israel. Alt er grønt, alt er frodigt og temperaturen er væsentlig højere og der er fugtighed i luften.
Jesus Trail går faktisk op til Mount Arbel og ned på den anden side til Wadi Hamam. Nedgangen på bjergsiden er ikke for de sarte. Det er klatring på en jerntrappe og ved at man holder fast i nogle jernkæder. Så det valgte jeg fra, når der både er rygsæk og vandrestav.
Så i stedet vandrede jeg tilbage af samme vej som jeg vandrede op. Så det blev noget af en omvej, på ca. 7 km. Og det blev det så, fordi jeg skal ned og vandre mellem Mount Arbel og naboen  Mount Nital i et gammelt flodleje.
Vandre igennem flodlejet var ikke nogen udpræget fornøjelse, idet du vandre i sten i størrelse fra fodbolde til tennisbold størrelse. På grund af den smalle dal, er det tørt og temperaturen er høj og der en ingen nævneværdig skygge.
Men vandringen i mellem disse 2 "bjerge" og ned til en by, der ligger ganske kort fra søen, er en stor oplevelse, hvor man vandre ned, ned og ned fra et klima til et andet.
Og når man så er nede - hold da op hvilket syn man har.
Når man har vandret gennem flodlejet, når man frem til udkanten af Wadi Hamam, der ligger i kote - 187 m om omkring et par kilometer fra Gallilee Sea. Her vandre man ind i Ginosar Valley.
Hele området langs med øst siden af Gallilee Sea er et stort gartneri.
Området er udlagt til frugtplantager overvejende til citrusfrugter som appelsiner, grapefrugt, clementiner, bananer, meloner i alle afskygninger og grøntsagsmarker med peberfrugt, tomater o. lign.. Bananplantagerne er overdækkede i form af enorm store telte.
Langs søens bred er udlagt Hovedlandevej 90, der forbinder syd med nord på østsiden. Den er ret trafikeret, men en forholdsvis bred landevej. Mellem landevejen og søbredden er store del af arealerne ligeledes udlagt til gartnerier.
Vandringen forløber på udlagte markveje i gennem det flade landskab på venstre side af landevejen. Der er på den ca. 10 km lange strækning mellem Wadi Hamam og den bibelske bebyggelse Tabgha en enkelt by med mulighed for forsyninger og en tankstation.  I Tabgha er der ingen butikker eller forsyningsmuligheder.
Ved Kfar Nakhum Junction (der bruges engelske udtryk - de bruges også i Israel) forløber Jesus Trail videre langs søen nordpå. Mere nordøst på fortsætter Hovedlandevej 90 mod Korazin og dermed op fra søen og op til plateauet. Baggrunden for jeg beskriver dette forløb er, at der er relativ få overnatningsmuligheder i dette område og de 3 som er er alle mindst 4 km fra The Jesus Trail.
Den overnatningsmulighed der er ligger ved Vered Hagalil, godt 6 km off road The Jesus Trail, men har to fordele, den ene er at overnatningsstedet er et Holiday Resort med hytter (a la Lalandia - men for hestfolk), hvor der er restaurant. Den anden fordel er, at vandringen tilbage til The Jesus Trail giver mulighed for at besøge Mount of Beatitudes på vej mod både Tabgha og Capernaum. Så hvad der er skidt for noget er godt for andet.
Men jeg skal også lige love for, at man kommer ikke let til overnatningsstedet. Fra Kfar Nakhum Junction (der går faktisk busser herfra til alle verdenshjørner) er der ca 6 km vandring opad hele vejen tilbage til plateauet i 0 m og derefter yderligere +100 højdemeter. De sidste 6 km udgør dermed næsten halvdelen af dagens vandrede højdemeter. O det er er så på hovedlandevejen, der i øvrigt er med hårnålesving.
Men hvor bliver man belønnet på vejen op, når man vender sig om og kikker ud over landskabet og Gallilee Sea. Hvilken storslået udsigt. Og næste morgen når man vandre ned er det et fantastisk udsigt man har hele vejen.
Vered Hagalil er en bebyggelse med 10 huse og det nævnte Holiday Resort, hvor det er en hytte man overnatter i. Det resortet hører udover en stor restaurant hestestalde, ridebaner og naturligvis en masse heste. Så det er et helt La Redo.
Hytterne er veludstyrede med moderne baderum og toilet og et stort sove/opholdsrum med køkkenfaciliteter. Den hytte jeg fik tildelt havde en flot udsigt over søen.
Restauranten havde et udmærket køkken, så det blev igen til et ganske udmærket aftensmåltid inden jeg kunne gå til ro og få en god nats søvn oven på dagens skønne, men anstrengende vandring.