Starten på dagens vandring foregår i taxi. Hvorfor det? Efter et fantastisk morgenmåltid på hotellet, har jeg bedt receptionen om at kalde en taxi, der ankommer præcis kl. 8.11 og køre mig til Rabacal. Der er ca. 10 min kørsel og midt ude på landevejen, hvor en grusvej skær den stopper taxen og chaufføren oplyse mig om at til højre starter caminoen. Fin service.
Hvorfor så kl. 8.11? Joh, taxichaufføren skulle lige køre nogle børn i skole inden han kunne køre for mig.
Der er morgendis her til morgen, hvor jeg vandre ud i et grønt bakket landskab med vinmarker og grøntsagsmarker, små bebyggelser.
I den første lykkes det mig at gå helt forkert og må starte om 2 gange, for at finde den rette vej ud af byen og over å med en bro. Utrolig det kan være så svært.
Der er en del højdemeter i dagens vandring, som mest foregår på småveje, markveje og stier gennem landskabet.
Op ad dagen bliver vejret bare bedre og bedre og korte bukser og korte ærmer er igen i dag den ideelle beklædning.
Der er nye vandflasker i rygsækken selvom om der er mange optankningsmuligheder på vandringen for varmt er det.
På dagens vandring ca. 1/3-del fremme er en af Portugals bedste bevarede romersker ruinbyer, hvor der er foretaget udgravninger og etableret et museum. På dagen er der ret mange besøgende.
Men det er et kærkomment stop, der er en cafe og tidspunktet passer både med at få lidt at spise og drikke. En kop te og en Fanta og en sandwich.
Over for mig sidder en asiatisk udseende yngre mand med en rygsæk ved siden af sin stol. Jeg spørger på engelsk hvor han kommer fra. På meget dårligt engelsk lykkes det mig at forstå at han er japaner og skal til Santiago. Yderligere samtale er nærmest umulig. Ærgerligt. Værd at vide hvorfor han er på pilgrimsfærd.
Den romerske ruinby ligner stort set alle de andre jeg har vandret forbi, så der er ikke så meget nyt og spændende at se på, så videre går det.
I dag er kombinationen af godt vejr og ringe lyst til at vandre en dårlig kombination. Det bliver ikke rigtig til noget. Og Coimbra føles langt væk.
Så hver gang der er en cafe, bliver lysten til at gå ind og få et hvil og et eller andet at drikke eller spise bare større og større som dagen skrider frem.
Det lykkes dog at få taget mig selv i nakken og få vandret videre og hen på eftermiddagen lykkes det da også at få vandret over Ponte Santa Clara og ind i Coimbra.
Heldigvis ligger det hotel jeg har booket overnatning på lidt til højre på pladsen, der ligger lige foran byens hovedgade.
Om aftenen vandre jeg en tur langs floden og tilbage af hovedgaden og finder en traditionel restaurant, hvor jeg kan fået et fornuftigt aftensmåltid.

Coimbra

Coimbra er katedral og universitetsby og har ca. 160.000 indbyggere og er en pulserende by med et spændende kvarter, der ligger op bakken fra floden.
Romerne anlagde Coimbra ved Rio Modego. Byens katedral er opført i 1139 og universitet er grundlagt i 1290.
Coimbra har tidligere været Portugals hovedstad.

Hotel Larbelo

Hotellet ligger lige på der hvor byens første torv er beliggende ud for broen over Rio Modego, når man vandre ind i byen på Camino Portugues.
Hotellet er godt nok gammelt og inventaret det samme, men der mangler ikke noget på renhed og der er nye badeværelser.
Der er ikke morgenmad.
30 € for opholdet

Min vært havde efter aftale med mig aftenen i forvejen et dejligt morgenbord klar kl. 7.00, så jeg kunne komme afsted lidt tidligt.
Da jeg var klar til at vandre ud, tilbød min vært mig at køre mig til Alvaiãzere, så jeg kunne påbegynde vandringen på Camino Portugués i byen. Det takkede jeg ja til.
Utrolig nok mødte jeg da igen det tyske ægtepar og nu var der stødt et ældre ægtepar til.
Umiddelbart kunne jeg ikke til dagens endemål Rabacal fine et egnet overnatningssted, så valget faldt på et nyere designerhotel lidt uden for caminoen. Igen.
Også id ag måtte jeg vandre uden for caminoen de sidste godt 10 km, men oplevelsen var fantastisk. Jeg kom til at vandre i noget af det mest øde, men også utrolig smukt og betagende naturlandskab og ovenikøbet på en rigtig god grusvej.
Som en overraskelse midt ude i ingenting var et hold vejarbejdere med en stor vejhøvl, gravemaskine m.v. i gang med at rette grusvejen af og op. Man oplever et og andet også uden for caminoen.
Caminoen snor sig gennem det bakkede terræn, hvor den første 1/3-del er på asfalterede små lokale veje, gennem nogle småbebyggelser. Senere går vandringen igennem eucalyptuslunde på markstier og markveje.
2/3-del på dagens vandring skal jeg vandre uden for caminoen og må igen ty til GoogleMaps uundværlige hjælp for at finde den rette og mest nemme vej til mit overnatningssted ca. 11 km øst for Rabacal.
Valget af vandrevej overrasker mig meget, da jeg kommer ud i et utrolig flot, men lidt goldt landskab, hvor der absolut ikke er hverken byer eller beboelser i syns omkreds. Men bare uspoleret natur med vejen jeg vandre på, som ind i mellem bliver til sandbanker, der vandres over.
Således ca. 10 km i 35 C varme med sol fra en skyfri himmel gør indhug på vandbeholdningen og den kommer faretruende nær de sidste 2 3 mundfulde.
Men pludselig bag en ås ses en lille by og foran den se en trafikeret vej, så nu er der ikke så langt til en mulig optankning og forsyning med væske. Dejligt.
Og ganske rigtigt i den lille by, hvor landevejen løber igennem er der en cafe, hvor en ældre kone har sit udkomme.
Hun får en ordre på en kold Fanta og et glas koldt hvidvin samt ønsket om at servere mig et par gode sandwich, en med skinke og en med ost begge med tomat. Yderligere køber 3 ½ l flasker vand, så beholdning kan blive intakt igen.
Betalingen for herligheden er nærmest så beskeden at den ikke skal skrives.
Ind i mellem har man svært ved at forstå, at der kan opretholdes et levevis for den betaling som afkræves på sådanne steder. Så der bliver også lagt lidt drikkepenge oveni, som der takkes utrolig for.

Ponte do Espinhal

Byen har omkring 775 indbyggere og ligger ca. 11km fra Rabacal.
Imellem ligger Penela, som nok er mest kendt for en borg fra tiden hvor Spanien uddrev maurerne fra den Iberiske Halvø.

Hotel Dvecitania
 
Hotellet er et få år gammel designerhotel med tema fra den gamle Rom.
Hotellet ligger ved et motorvejskryds. det ligger i øvrigt lidt uden for byen.
Restauranten er af høj kvalitet og med en rigtig godt køkken, herunder en god morgenmadsbuffet.
40 € for opholdet

Det blev først kl. 8.00 jeg vandrede ud på caminoen over broen til den nye del af Tomar og ud af den. Lidt uden for byen vandres der noget op ad og ud til nogle små landsbyer.
Det er omkring 35C - sol og let vind - så det er om få tilstrækkelig med væske i løbet af dagen, så det er om at "få tanket op" når der er en cafe/bar. Og heldigvis er der flere af dem i dag på vandringen.
På vej op ad stigningen og ud af Tomar møder jeg 3 pilgrimme. Tomar er åbenbart en by, hvor der også startes på vandringen fra.
Et tysk ægtepar, som jeg ser on and off gennem resten af vandringen, men aldrig kommer i kontakt med. De har åbenbart nok i dem selv. Den tredje ser jeg aldrig mere, da han vandre særdeles hurtigt.
Ude af forstæderne til Tomar vandredes der gennem eucalyptuslunde og skove i et onduleret landskab.
Egentlig er dagens vandringsmål Alvaiãzere, der er beliggende i kote 305 m. I byen er der ingen anden overnatningsmulighed end et albergue og det er jeg ikke stemt for at benytte mig af.
Caminoen er nu langt væk fra de åbne slette og flade landskab. Det er nu mere bakket og beplantet, selv om der ind i mellem er vinmarker, æblelunde og langs vejene er der plantet vin på espalier.
Druerne er ved at være modne og det hænder at man kan nå en klase af de små enten mørkerøde eller hvide druer og smage på dem. I sensommervarmen er de lunkne, og især de hvide druer er velsmagende, hvorimod de røde er kraftige med en lang eftersmag. Måske ikke just det bedste i varmen.
Da jeg har valgt alberguet i Alvaiãzere fra som overnatnings- sted, har jeg via Booking.com fundet et B&B i en lille by ved navn Pussos.
Og hvordan kommer jeg så frem til det sted på nemmeste og korteste vej. Naturligvis via GoogleMaps. Man er vel en moderne pilgrim? Måske også lidt for moderne, når man er i besiddelse af to mobiltelefoner og Ipad.
Så man udpeger overnatningsstedet på GoogleMaps og så følger man bare tracket. Hvor besværligt kan det være?
Men naturligvis nager tvivlen en, dels er man på uvant terræn og kender ikke hvad der er af forhindringer forude (man har jo aldrig været i terrænet før!) og dels er jeg nu på vej uden for caminoen og dermed guidens velforsynende informationer.
Helt galt kan det ikke gå. Forsynet med vand i rygsækken og lidt brød, en dåse tun og en tomat kan gøre det ud for et måltid, hvis alt skulle gå galt.
Men det gør det ikke. GoogleMaps leder mig ud på selv små stier i kanten af marker, uden om større virksomhedsarealer og videre gennem et par små byer, op på en befærdet landevej og helt frem til dagens overnatningssted i Pussos.
Så hvorfor være bekymret - bekymringsløshed er et af pilgrimmens dyder.

Pussos
 
Pussos er en samling huse omkring et større vejkryds af mindre lokale veje.
Sognet omfatter ca. 1.000 borgere. Halvdelen af hvad det var i 1800 tallet. (?)
Pussos ligger ca. 3 km sydvest for Alvaiãzere i et smukt bakket område.

Quinta Batista B&B
 
B&B af en rigtig god og pæn standard med dejligt stort værelse og badeværelse i portugisisk landstil. Charmerende og roligt beliggende.
God service med et flot og velassorteret morgenbord
50 € for opholdet

Receptionisten på hotellet spurgte mig, hvornår jeg ønskede at spise morgenmad. Kl. 7.00 foreslog jeg. Da jeg kom ind i restauranten var jeg den eneste der var kommet og ved før ste bord stod en bakke med en dejlig morgen buffet.
Således godt klædt på til dagens vandrig drog jeg ud i den morgenstille hovedgade og videre nord på.
Godt en 1/3-del af dagens vandring vandres der nu lidt mod nordvest og nu er det farvel til Rio Tejo, der har været en tro følgesvend siden begyndelsen.
Hvem møder jeg i den første by med en cafe - Giesela.
Vi får en snak og hun fortæller, at hun faktisk var den eneste som overnattede på alberguet i Golega den nat. Vi har i øvrigt heller ikke set andre pilgrimme.
Vi slår følgeskab mod Tomar og da vi når ca. 2/3-del frem, så magter Giesela ikke mere og i en cafe ringer hun efter en taxi for at blive kørt de sidste ca. 12 km til Tomar.
Efter noget at drikke og lidt at spise vandre jeg selv videre mod Tomar og på vejen mødes jeg af en tut i hornet fra en taxi, hvor Giesela sidder på bagsædet.
Camino Portúges er stadig en fald vandring, der fortsætter gennem veldrevne marker og gennem små byer, da en del af vandringen foregår på lokale veje.
Idag vandres der over et par mindre højdedrag i kote 145 m lidt ned og så op til kote 130 m, hvor der vandres gennem en eucalyptusskov med en flot udsigt ned over den kommende slette og mod Tomar.
Landskabet begynder nu at blive mere onduleret, nu hvor der vandres væk fra floden.
Dagens overnatningssted er den gamle Tempelridder by - Tomar - en by på ca. 25.000 borgere.
Byen har en gammel Tempelridder borg og et kloster, som byen er vokset op omkring i løbet af de sidste ca. 1000 år.
Den gamle bydel har lige og tværgående smalle gader og et handelsstrøg med mange cafeer og restauranter.
Rio Nabão deler byen i to dele med en bro - Ponte Velha - nemlig i den gamle og nye bydel.
Til aften vandre jeg en tur rundt i byen, men orker desværre ikke at tage en vandring op på højen hvor borgen og klosteret ligger, men bliver i den gamle bydel og besøger Praça da República med statuen af stormester Gualdim Pais og beser kirken på pladsen - S. João Baptista XV.
Jeg finder en god restaurant i en af de små gader i den gamle bydel og får et fortræffeligt aftensmåltid, der bl.a. omfatter en stor portion af de lokale flodmuslinger hentet i Rio Nabäo

Tomar
 
Tomar blev grundlagt af romerne (hvor har de ikke været?)
men omkring 1160 skete der noget mere, nemlig at korsridderne lagde grundstenen til deres borg og kloster.
Stormester Gualdim Pais, sørgede for at Tempelridderne i de næste 200 år var pilgrimmenes beskyttere.

Pensão Residencial Sinagoga
 
Hotellet er på alder med sin ejer, som er langt over pensionsalderen.
Der er pænt og rent og hotellet ligger meget centralt i den gamle bydel ikke så langt fra byens plads - Praça da República
Udmærket morgenbuffet
25 € for overnatning

Her til morgen, da jeg vandrede ud af Santarem mødte jeg den første medpilgrim på min vandring. En tysk pige i 40érne som var på sin første pilgrimsvandring.
Egentlig er til at vandre alene og uden forpligtelser, men at møde den første medpilgrim er altid interessant og man bliver lidt nysgerrig.
At vandre ud af Santarem er en tur ned ad bakke og igen ud på sletten og igen en vandring, hvor Rio Tejo er på højre hånd. Igen igennem en række småbyer afvekslende med landbrugsland, hvor der nu er majsmarker så langt øjet rækker.
Det er høsttid nu, så de store høstmaskiner enten høster hele majskolber eller også snittes hele majsplanten til foder for de køer som aldring kommer i sommersolen, men står opstaldet i ventilerede stalde.
På vejen ind til Golega var der vejarbejde, hvor der blev lagt ny asfaltbelægning over flere kilometer, hvilket betød, at det var nødvendig at vandre på den udlagte tjære og nye belægning. Ikke særligt behageligt med den megen trafik.
Som nævnt mødte jeg den første medprilgrim i dag. Giesela fra Dûsseldorf, der var taget på sin første vandring på en camino.
Hurtig fik jeg indtrykket af, at det var første gang hun var på en camino, rygsækkens størrelse, usikkerheden med at finde vej, påklædningen m.v..
Vi fik en god snak - og for en gangs skyld på tysk - så jeg fik genopfrisket mit tyske - hvilket var en fornøjelse, især da jeg fik bemærkning om at jeg talte udmærket forståeligt.
Da vi var nået vel omkring 25 km frem kunne jeg godt mærke, at det var ved at blive en lang dag for Giesela, hun gik langsommere og mere besværet. Det skal også nævnes at de var 30C og vel lidt derover hen på eftermiddagen.
Da vi kom frem til Golegas udkant skulle jeg fortsætte frem til Hotel Lusitano, hvorimod hun ville vandre frem til byens albergue, som godt nok lå i den anden ende af byen.
Jeg havde booket overnatning på byens bedste hotel via Booking.com, så jeg var klar over at det var et **** hotel.
Da jeg ankom til receptionen - godt svedig og udaset - var det første jeg blev budt på en dejlig stol og et glas koldt nypresset juice. Det var lige det jeg trængte til.
Efter indtjekningen og anvisningen af værelset fik jeg mit sædvanlige bad og fik vasket mit tøj.
Jeg vasker mit tshirt, underbukser og sokker hver dag. Herefter kunne jeg slappe af med en god stor gin & tonic i pejserummet, hvor jeg var ved at falde i søvn i den dybe bløde sofa.
I hotellets restaurant med et utrolig godt køkken, fik jeg et veltilberedt og velsmagende aftensmåltid.

Golega

Golega er særdeles kendt for det årlige hesteshow, som tiltrækker hesteejere fra overalt i Europa til 10 dage med hesten i centrum.
Ellers er byen en lille lidt søvnig provinsby med ca. 6 indbyggere.

Byen er en net by med en meget lang hovedgade, hvor de små huse lægger sig ud mod vejen i en køn og stilfuld række.

Hotel Lusitano

Hotellet er et rigtig luxus hotel i stilfuld indretning og med vedindrettede værelser i smukke omgivelser.
Hotellet har en spa- og badeafdeling.
Restauranten er smagfuldt indrettet og byder på et højt gastronomisk niveau.
En fantastisk morgenbuffet.
125 € for overnatning

Dagens vandring begynder med at vandre gennem byen ned til jernbanestationen, hvor gangbroen over til den anden side af jernbanen føre videre ud af en lokal ikke særlig befærdet landevej.
Det meste af færdslen er de store sættevogne lastet med tomater.
Da jeg når til en bro over en lille flod vandres mod nord langs den og senere ud i et ret stort markområde, hvor der dyrkes industritomater i enorme mængder på adskillige 100'erde af hektar landbrugsjord.
Det er høstsæson for tomater og med store landbrugsmaskiner som tager tomaterne op og automatisk føre dem over i sættevognene. Hver gang en sætte vogn er fuld kommer trækkeren og afhenter den og ud på lokalvejen til fabrikken i Azambuja.
Senere vandre igen ud og langs med Rio Tejo mod nord og igen er det gennem små lands byer, der ligger og luner sig langs det høje dige som omgiver floden på denne side.
Landskabet er som dagene før fuldstændig fladt.
Længere mod nord ændres afgrøden fra at være tomater til at være vindruer.
Druehøsten er også i gang og her er høsten også automatiseret, hvor store maskiner automatisk plukker druerne.
Vandringen mod dagens endemål i Santarem foregår mest på lokale veje, markstier og markveje i skøn blanding.
Vejret er om formiddagen er en lidt blandet fornøjelse, småregn afvekslende med sol og kombineret med let brise.
Det gør vandringen lidt besværlig med at tage regnjakke på og så af og så på igen. Men små barer på vejen giver så mulighed for at få et lille stop og lidt at drikke og spisenår det småregner.
Igen i dag er der ikke nogen kulturminder at besøge, det er landsbrugsland her ude på sletten, hvor jor den er gode til afgrøder som tomater og vin og for mange også andre grøntsager.
Santarem ligger på en høj ås, der ligger oppe i kote 135 m.
På vejen ind mod byen kommer man forbi en sten, hvor der er angivet højden på oversvømmelserne, som Rio Tejo har forvoldt i området. Så nu åben bares årsagen til de høje diger langs floden. Det frodige landbrugsareal har været sårbart overfor oversvømmelserne, hvilket så også er årsagen til at Satarem ligger på åsen.
Inden der vandres op og ind i Santarem, vandres der forbi en lille flyveplads, hvor den dag jeg kom forbi var ivrig flyvning af et propeldrevent lille fly, der viste flot luftakrobatik.
Santarem er en pæn stor by, hvor bykernen er et handelscentrum med en lang butiksgade op til et torv med en stor rundkørsel, hvor den nye og gamle bydel skilles.
Mit overnatningssted ligger ikke så langt fra byens centrum og et butikscenter, hvor der er indtil flere fastfood restauranter.
Så aftensmanden bliver indtaget i et af dem.

Santarem

Santarem er en regionshovedstad med ca. 25.000 indbyggere.
Byen er oprindelig anlagt af grækere, romere og seneres erobret af maurerne og senere befriet af kristne.

Byen har haft en omtumlet tilværelser op gennem tiderne. Selv Napoleon har erobret Santarem.

Hotel Vitória
 
Hotellet er beliggende en smule uden for centrum, ca 5 min gå afstand fra centrum. Beliggende i en mindre gade uden nævneværdig trafik.
Hottelset er lille, men pænt og rent med lidt bedaget indretning.
Spartansk morgenmad.
30 € for overnatning.

Jeg havde alberguet for mig selv sidste nat. Skulle ikke tage hensyn til andre. Så kl. 7.00, mens det endnu var tusmørkt gik jeg tilbage til cafeen, hvor jeg i går aftes fik aftensmad for nu at få morgenmad.
Nu er Rio Tejo blev en flod og 2/3 del af dagens vandring var langs floden med vekslende udsyn til den.
Gennem nogle mindre byer til afveksling. Byerne er sikret ved et højt dige, da floden flere gange er gået over sine bredder. Går man oppe på diget får man udsigt over flodens løb.
Det er et fladt landskab der vandres igennem.
På et stykke langs floden er udlagt en gang- og cykelsti, hvor der med jævne mellemrum er opsat en bænk. Bag den er en cementmur og på den har en meget habil kunstner fået til opgave at udsmykke vægstykket. Det giver en dejlig afveksling.
Længere nord på vandres på en udlagt grusvej langs et meget lige stykke jernbane. Et stykke som ikke levner meget til fantasien, men bare skal overstås.
Senere skal der vandres over banelinjen ind i et industriområde og sidste del af vandringen sker på hovedlandevejen N3.
Dagens vandring levner ikke mange store øjeblikke til at besøge kulturminder. Der er faktisk ingen på dagens vandring.
Vandringe er som omtalt stort set langs Rio Tejo og gennem nogle små glemte byer og der imellem landsbrugsarealer.
Betydningen af floden båd for det god og for det onde opleves ved at der er flere vandværker under vejes og at byerne alle ligger forskanset bag høje diger.
Så en del af vandringen kan tilbagelægges enten på asfalt vejen langs diget eller nogle steder på en sti oppe på diget.
Der er ikke mange højdemeter i dagens vandring, da den følger flodens højde. Så vandringen er ikke særlig anstrengende, selv om det er varmt på dagen.
Dagens vandring er også tilbagelagt på lokale asfaltveje, grusveje og sluttelig på den stærkt trafikkerede hovedlandevej N3 som der vandres korte stykker på først på dagen og sidst på dagen flere kilometer ind til Azumbuja.
Det undrede mig en del, at der lå tomater i vejsiden og grøften langs hovedlandevejen, men mystikken blev løst ved, at der nær Azumbuja er en stor virksomhed som oparbejder tomater. Uden for virksomheden holdt vel 5 store sættevogne hvis ladninger var tomater, der ventede på at komme i proces.
Overnatningen var booket i løbet af dagen og lå lige ved bygrænsen til byen.
Efter en god dags vandring var det dejligt om aftenen at få et veltilberedt aftensmåltid, som blev indtaget på hotellet.

Azambuja

Azubuja er en mindre provinsby med ca. 7.000 indbyggere.
Byen har nogle større industrier, bl. a. oparbejdning af tomater.

Byen er beliggende midt i et større landbrugsområde, hvor hoved afgrøden er industritomater
Byen har ikke nogen nævneværdige seværdigheder

Ouro Negro

Hotellet er beliggende lige inden byen og ud mod landevejen.

Hotellet er vel fra 50'erne, men har pæne og ordentlige værelser med nydelige badeværelser
Hotellet ligger ud til caminoen og nær indkøbsmuligheder.
God restaurant.
35 € for overnatning

Efter morgenmad på hotellet startede jeg min vandring gennem den morgenstille indkøbs gade mod nord. Nåede op til Katedralen, hvor den lige var blevet åbnet for besøgende. Naturligvis besøgte jeg katedralen og fik som en sædvanlig handling også et stempel i mit pilgrimspas. Så er udgangspunktet for vandringen dokumenteret.
Vandringen de første timer er nord på langs Rio Tejo, som ud for Lissabon nærmeste ligner en fjord. Den er meget bred.
Vandringen foregår langs bredden og man vandre ud gennem et moderne afsnit af Lissabon, hvor Lissabon var vært for verdens udstillingen Expo i 1998.
Senere vandres der på udlagte gangbroer af træ, som fører en ud i et marsklignende område. Stadig med floden til højre.
På et tidspunkt efter Torre Casco da Gama vandres lidt væk fra floden og op langs et bredt vandløb - Rio Trancão, hvor der vanderes ca. 3 km på diget, inden der vandres videre på lokal vej.
Dagens vandring skulle have været til Azambuja, men da jeg kom til Alpriate besluttede jeg mig for at overnatte i det lokale herberg.
Det var fint vandrevejr. Vandringen gled også godt, som nævnt overvejende ud gennem bymæssig bebyggelse og en del på asfaltveje.
Katedralen er lidt anderledes i Lissabon. Sé de Lisboa, Santa Maria Maior.
Efter den første konge af Portugal, Alfonso Henriques, med britisk hjælp, fik drevet maurerne ud af Lissabon i 1147 begyndte han et ambitiøst byggeprojekt. Noget af det første var Lissabon Katedralen, som den er blevet kendt som.
Som de fleste projekter fra middelalderen fortsatte dette i næsten 300 år. Resultatet er, at bygningen har mange forskellige stilarter, efterhånden som forandringer blev foretaget under bygningen.
Verdensudstillingen Expo '98
Det gav byen en mulighed for at restaurere den østlige bydel langs floden. Et område der tidligere lå hen som industrizone. Bydelen blev genskabt fra bunden, og resultat viste Portugal som et moderne, fremadskuende land.
Estação do Oriente indgangen til Expo '98
De fleste besøgende ankommer til Parque das Nacoes via metrostationen Estação do Oriente. Stationen er designet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava og er en af de mest iøjnefaldende bygninger i hele parken. Bygningen kombinerer glas en stål på en storslået måde, så stationen fremstår nærmest katedralsk.
Hyldest til Vasco da Gama i Parque das Nacoes.
Hele Expo-området indeholder hele fire strukturer og et shoppingscenter i Vasco da Gamas navn.
Vasco da Gama-tårnet er nok den vigtigste af disse, og det er i øvrigt den højeste bygning i hele Lissabon. Udsigten er fænomenal, og der ligger en restaurant nær toppen af tårnet. To mindre tårne hedder São Gabriel og São Rafael - opkaldt efter den store udforsker og søfarers skibe. Tårnene huser lejligheder og kontorer.
En af verdens længste broer
Strengt taget er Vasco da Gama-broen ikke en del af Expo-parken, men de blev bygget på samme tid, og broen understreger parkens moderne præg. Broen på 13 kilometer er blandt de længste i verden og et imponerende syn.

Alpriate

er en lille landsby, der ligger ca. 20 km nordøst for Lissabon.
Byen består af en samling huse, et par cafeer og el albergue.
De ene, større café, er beliggende lidt før selve bymidten.

Albergue Peregrinos Alpriate

Lille nyere albergue med 10 sengepladser, bad og separat toilet
Alberguet er få år gammel, pænt holdt og indrettet med køkken, opholdsstue.
Meget venlig hospitalera, der taler engelsk.
8 € for overnatning

Jeg valgte at tage fly med TAP fra København direkte til Lissabon.
For at komme til Kastrup Lufthavn vandre jeg fra min hoveddør til Hillerød station en vandring på ca. 8 km. Vejret var ganske udmærket til en formiddagsvandring.
Jeg skulle med fly kl. 13.15 og fandt ud af, at tage S-tog til Hovedbanegården og Øresundstoget til Kastrup tog sin tid. Rent faktisk var jeg først i Kastrup lidt over kl. 12.00.
Men jeg fik tjekket ind - min rygsæk har jeg aldrig med i kabinen - bl.a. fordi jeg har sammenklappelig vandrestok, kniv, neglesaks og mintoilettaske, fordi jeg ikke lægger flasker i plastikpose. Så er jeg fri for diskussion i sikkerhedskontrollen. Jeg har i øvrigt aldrig mistet eller fået min rygsæk forsinket. Fly afgik til tid og ankom ligeledes til tiden i Lissabon Lufthavn. Jeg ankom omkring kl. 17.00, så det var lige i myldretiden.
Taxakøen var enorm, så jeg valgte at tage Metroen. Den var til gengæld - så vi stod som sild i en tønde - og med rygsæk var jeg bestemt ikke populær. Jeg skulle endog skifte 2 gange. Og selvfølgelig valgte jeg at stå af på en station en gang for tidligt.
Med så sen en ankomst var det urealistisk at begynde pilgrimsvandringen samme dag. Og i øvrigt skulle jeg også en tur rundt i byen for at opleve lidt af byens stemning inden det blev mørkt.
Indlogeret på hotellet kunne jeg tage en vandring rundt i byen for at se hvad den kunne byde på. En tur ned ad gågaden i bydelen Baixa med forretninger til Praça do Comércio med statuen af Catarine af Braganza. Pladsen ligger ud til Rio Tejos flodudmunding.
Om aftenen var jeg ud at spise på en restaurant nær hotellet på Praça Dom Pedro IV. Videre var jeg ved Elevador Sta. Justa. En 32 m høj elevator, som med 2 vogne transportere personer op til kvarteret Chiado.
Vejre var rigtig godt i skumringen og for at finde den rette vandringsvej ud af Lissabon, gik jeg en tur op til katedralen.
Den var på dette tidspunkt lukket. Jeg fandt den gule pil på trappen til hovedportalen til katedralen.
På vej tilbage til hotellet skrumlede en vintage sporvogn forbi. De er jo en del af Lissabons gadebillede, disse gamle sporvogn, som bliver flittig benyttet af både lokale og turister.

Lissabon

Hovedstaden i Portugal. Har ca. 870.000 indbyggere og i Stor Lissabon ca. 2.700.000 indbyggere.
Lissabon er en gammel romersk koloni og byen er den ældste hovedstad i Vesteuropa.
Byen er rig på mangeartede arkitektur og da byen er beliggende på 7 høje, hvoraf den højeste er bebygget med - slottet Castello de São Jorge.
Byens katedral - Patriarchal Cathedral of St. Mary Major er grundlagt i 1147.

Hotel Americano Residencial

Meget centralt beliggende hotel af pæn men ikke prangende kvalitet.
Hotellet er beliggende ca. 15 min. fra katedralen og ganske nær gågaden i den centrale del af Lissabon