Efter en god nats søvn stod jeg tidlig op of var en af de første på hotellet, der var over morgenbuffeten. Den var for øvrigt ganske flot.
Vejret var skiftet og det var dejlig svalt her til morgen. Først en 200 - 300m langs Rio Lima og hen til middelalderbroen, som har en flot arkitektur og op og hen over broen (jeg mistede ikke hukommelsen ved at kommer over Rio Lima).
På den anden side af floden vandres ud i et smukt bakket landskab og dagens højdepunkt i mere end en forstand er at vandre op til Alto da Portela Grande i 405 m2 højde.
Udfordringen er, at vandringen faktisk sker i en lang stigning på lidt over 300 m. Udfordringen er også, at det er på skovstier og ind i mellem - nummeret før bjergklatring - så stigningen er voldsom.
Når det så er sagt, så er det en dejlig vandring med flotte vue ud over de skovklædte bakker. Jeg ved snart ikke hvor mange kilometer jeg har vandret på romerveje. Det er efterhånden rigtig mange. De romere, var dygtige vejbyggere og lade veje på rigtig fornuftig strækninger i terrænet og bad nogle steder sammen, hvor det var både militært og behageligt at grundlægge en by.
Så i dag vandre jeg flere strækninger på Via Romana XIX.
Der er bevaret eller renoveret flere strækninger med belægning.
Det er interessant og lidt spændende at vandre på disse gamle traceer, hvor der er blevet vandret i over 2000 år, de er udlagt i terrænet, hvor det vil være lettes at vandre og ofte i kortest afstand mellem byer. Så derfor er de stadig i brug.
Men inden jeg når der til, skal jeg lige over en lille bakke på 400 m i højden.
At komme over den, er en lille udfordring, fordi det stort set er en stigning på 300 m der skal vandres op i omkring 15-20 %.
Og det er faktisk en udfordrende vandring op, da stien der vandres på er fuld af sten i størrelsen fra tennisbolde til fodbolde, som er noget forfærdeligt at vandre op ad i.
Men hele udfordringen er det værd, når man står og ser ud landskabet. Og så er der vandringen ned mod overnatningsstedet.
Da jeg ankommer til B & B Casa de Capela, er der allerede kommet gæster og møder 4 amerikanere, 2 hollændere, en belgier og 2 østriger.
Paredes de CouraSao Bento da Porta Alberta
Jeg ved ikke rigtigt om man kan kalde bebyggelsen - en by.
Der er absolut intet i bebyggelsen at foretage sig, der er ingen butikker, ingen cafeer, ingenting.
Og alligevel besidder bebyggelsen nogle kvaliteter, fred og ro og dejligt landskab og søde mennesker.
B & B Casa de Capela
Det er et luxus B & B.
Det er tip top moderne i en større villa direkte op til et kapel.
Flot værelse med alle faciliteter.
Der er aftensmad og morgenmad af meget høj kvalitet.
Kvalitet er dyr og i alt betalte jeg 125€
Ganske kort uden for Barcelos vandres ud på de lokale veje der går gennem et meget bakket og bevokset landskab, hvor der er længere mellem de små bebyggelser og byer.
Vandringen er dejlig afvekslende, men der er nu en ny udfordring. Det er vejbelægningen. De lokale veje er belagt med granit brosten, som har skarpe kanter og som ikke ligger helt plant. Det er meget trættende at vandre på og fødderne er meget belastet. Så belastet, at jeg er i tvivl om mine min ellers velplejede fødder kan holde. Men da dagen er omme, har mine fødder holdt til belastningen.
Vejret er fantastisk, så det kan der ikke klages på. Og omgivelserne er dejlig grøn og eucalyptustræerne dejlige duft.
Nu er der også kommet flere medpilgrimme på caminoen, nogle af dem har kun en lille endags rygsæk på med en flaske vand i hånden. Og så derudad.
Der siges, at man mister sin hukommelse, når man skal over Rio Lima. Så derfor var det afgørende, at vor gamle venner - romerne - fik bygget, den i øvrigt meget smukke rundbue bro over floden. Så alle vi nu kan komme tørskoet over Rio Lima og ikke miste vores hukommelse.
Derfor står der i dag på bredden af floden en legion romerske soldater og er klar til at gå over floden på kommando af deres fører, som er på den anden side af floden og kommandere dem over.
Det var legenden om Rio Lima og hvorfor broen er blevet opført.
Rio Lima er en bed flod, som dovent flytter sig i sit 135 km lange løb.
Byen Lima ligger med en bred promenade ud til floden.
På caminoen til Lima har jeg vandret sammen nogle andre medpilgrimme on and off og det er jo ganske hyggeligt at få en sludder med andre, når man vandre.
Efter at være tjekket ind på hotellet jeg skal overnatte på, begiver jeg mig en tur ind i den gamle bydel nede ved floden.
Jeg når endda at komme til aftenmesse i den lokale kirke inden jeg på en restaurant med udsigt til middelalderbroen få en lækker pizza og noget koldt hvidvin.
Ponte de Lima
Det siges at Ponte de Lima er Portugas ældste by.
I dag har byen ca. 45.000 indbyggere.
Byen ligger op til broen over Lima som oprindelig blev opført af romerne.
Byens smukke beliggenhed ud til floden Lima tiltrækker turister, som også kan besøge de ugentlige markeder langs floden.
Hotel Imperio do Norte
Hotellet ligger ud til promenaden langs floden Lima.
Hotellet er fra 80érne og moderniseret og meget veldrevet.
Det ligger kun få hundrede meter fra den gale bydel og middelalder broen over floden.
60 € for opholdet inkl. morgenmad.
Efter at have spist morgenmad på hotellet gik jeg kl. 8.00 ud på caminoen.
Jeg havde ikke lyst til at fortsætte med at vandre langs med Atlanterhavet. Begrundelsen er, at jeg ikke har lyst til at høre på støjen fra bølgerne og blive gennemsust i hovedet.
Så derfor vandre jeg mod nordøst til Arcos og Sao Pedro de Rates og videre ind i landet til Barcelos.
Nu hvor der vandres ind i landet bliver det også varmere at vandre. Dagen er den varmeste jeg har haft indtil nu.
Heldigvis er der mange små byer at vandre igennem, så der er også mulighed for at tage stop på cafeerne under vejs og få noget ekstra at drikke i varmen.
Det er nu den primære camino jeg har vandret ind på efter en enkelt dags afstikker ud til kysten.
Det var ikke lige mig, at vandre Camino da Costa, må jeg bede om den primære, som går gennem det bakkede terræn.
Vandringen er på en blanding af lokale asfalt og brostens veje der løber gennem eucalyptusskove. Det giver dejlig skygge for solen og der er lidt mere svale i varmen.
Min caminofamilie blev opløst i Porto. Jeg er dog stadig i kontakt med Andrea, som har besluttet at vandre Camino da Costa, så hende vil jeg tidligst igen kunne gense i Pontevedra, hvor den går over i den primær camino.
Derimod er der nu mange pilgrimme på caminoen, da mange starter i Porto, hvor der kan vandres til Santiago på 10-12 dage.
Jeg møder bl.a. et par danske kvinder, som er startet i Porto. Jeg kan se, at de næppe er vant til den varme der er i dag.
I den nordlige del af Portugal er mange af de lokale veje belagt med skarpkantede granit brosten, som virkelig er meget trættende at vandre på.
For at udgå at blive træt i fødderne er det en kamp at finde bare steder i belægningen hvor der ligger lidt sand eller er bevokset med græs, så underlagte ikke virker så skarpt.
Eller også at finde et fortov med asfalt eller flisebelægning, der heldigvis ofte er igennem de mindre byer, som der er en del af i løbet af dagen.
Terrænet er moderat bakket og giver en dejlig afveksling i vandringen.
I Rates er en romansk kirke, der er værd at besøge og den gamle bydel har et lidt besynderligt tårn med indbygget ur.
Det virker lidt maplaceret i samlingen af i øvrigt meget finde ældre hvide huse.
Vandringen ind til Barcelos sker over en middelalderbro over Rio Cavado med udsigt til byens fæstning.
Byen er berømt for den keramik, især Barcelos Hanen, som er blevet symbol for Portogal. Den findes i alle afskygninger er et lige så berømt kendetegn som Den lille Havfrue og Dalar Hesten.
Barcelos
Byen har ca. 125.000 indbyggere, så det er en relativ stor by i det nordlige Portugal.
Barcelos er en gammel romersk bebyggelse og i dag er en stor tekstil by og kendt for en murstensindustri.
Byen er også kendt for dens keramik, bl.a. farvestrålende høns er den kendt for.
Hotel do Terco
Hotellet ligger centralt midt i byen ud til et af byen store parker
Hotellet en den af et butikscenter og er beliggende på 3-4 etage. Byggeriet synes at være fra 80érne og er et pænt provins hotel.
30 € for opholdet inkl. morgen.
I dag skal jeg ud til Atlanterhavet. Så efter en god morgenbuffet tager jeg mit vandreudstyr på og vandre op til hovedbanegården, hvor der er en Metrostation, hvor jeg kan tage letbanen ud til Motosinhos, hvor jeg skal vandre igennem byen og ud til vandet.
På vej igennem byen kommer jeg igennem et grøntsags- og fiskemarked. Videre vandre ned mod vandet - Atlanterhavet.
Det første lange stykke er på en meget bred promenade, der løber parallelt med stranden og efter Motosinhos går promenaden over til at være på trægangbroer, som er placeret ude i klitterne og ned omkring strandområder og over små vandløb som går på tværs.
Der vandres i øvrigt også igennem en række feriebyer af vekslende størrelse ud til vandet. Nok er der gode sandstrande, men det er jo Atlanterhavet, så der er advarsler om fare ved at bade fra stranden.
Om morgenen er det dejligt vejr, sol, men det blæser lidt.
Gennem en morgenfrisk by, hvor jeg med letbanen kører ud af Portos centrum sammen med en del passagerer, som sikkert skal på arbejde.
Da jeg kommer ned til promenaden ved Atlanterhavet, kan man høre bølgerne hamre mod strandkanten og mærke blæsten.
Inden jeg vandre op ad promenaden, besøger jeg det lokale turistkontor, der ligger ud til promenaden og her er de meget behjælpelig med materiale om Camino da Costa, herunder overnatningsmuligheder.
Jeg vandre ud på den meget promenade, hvor der faktisk er ret livlig, idet mange lokale benytter promenaden til bl. a. løbe på.
Under vandringen langs vandet kan man mærke havgusen i ansigtet og man kan også mærke sandflugten.
Efterhånden som jeg vandre længere nordpå går promenaden over i promenade bygget op på stolper og træunderlag og "slangen" går længere bort fra stranden, men stadig i sandflugtsområdet.
Jo længere jeg kommer ud på dagen jo mere irriteret bliver jeg af støjen fra bølgerne, havgusen og sandflugten. Og jeg synes faktisk at det er ubehageligt at vandre langs stranden.
Heldigvis er der småbyer langs promenaden, så med passende mellemrum kan man gå ind og få enten lidt at drikke eller spise.
Da jeg vandre ind mod Vila do Conde, så benytter jeg mig af, at jeg kan vandre væk fra vandet og ind i byen.
Efter jeg er kommet til mit overnatningssted og har været i bad, tager jeg en tur rundt i byen for at opleve, hvad der er af kulturminder.
Vila do Conde
Er et af de tidligst befolkede områder i den nordlige del af Portugal.
Byen er har over 80.000 indbyggere og er en skibs- og handelsby.
Byen er kendt for en 4 km lang aqueduct fra 1700 tallet med 999 buer, der forsynede det imponerende kloster Santa Clara med frisk vand.
Hotel Brazao
Hotellet ligger centralt midt i byen ud til hovedgaden.
Hotellet er et pænt og nydeligt drevet provinshotel med pæne værelser og badeværelse.
40 € for opholdet inkl. morgenmad
Det er hviledag, men det er jo ikke ensbetydende med at der soves længe eller stås sent op. Dagen skal udnyttes til at besøge Porto.
Hotellets morgen buffet er lige så godt som en brunch.
Jeg starter med at vandre op i den gamle bydel for at besøge
São Francisco Kirken. Kirken er meget usædvanlig, idet alter og andet kirkeinventar er belagt med ægte guld. Kirkens indre er imponerende og dominerende.
En vandretur op gennem Portos kendte handelsgade til Hovedbanegården blev det også til. Hovedbanegårdens ventehal er besmykket med nogle store flotte billed flisearbejder.
Et ekstra besøg i Sé do Porto - Portos katedral - og katedralpladsen med udsigt over til den ny del af Porto.
Ikke så langt fra katedralen er der gågade over til Ponte Dom Luis. Broen er et mesterværk i smedejerns arbejde og udført af en medarbejder, som var med til at konstruere Eifeltårnet.
Broen forbinder den gamle del af byen over til den nye bydel.
Broen bruges af Portos anlagte letbane og gående og cyklende kan også bruge broen.
Om eftermiddag vandre jeg over Ponte Dom Luis til Cais de Gaia. Fra den side ser man hele Portos skyline. En gå tur langs kajen med kopier af de både som man udskibede portvinen med, ligger dovent vuggende langs kajen.
For at få et endnu bedre og flotte perspektiv, tog jeg kabelbanen - Funicular dos Guindais - der går nede fra kajen og op til kvarteret over Rebeira. Kabelbanen er oprindelig fra slutning af 1800 tallet, men moderniseret for nogle år siden og bringer én hen over floden med et fantastisk vue over, floden, broerne og den gamle del af Porto.
Tilbage i centrum vandre jeg en tur op til byens højeste punkt, Clérigos Church - med Torre dos Clérigos - der er et ca. 80 m højt klokketårn forbundet med barokkirken. Kirken har et ovalt kirkerum i flere etager.
Der er mange cafeer og restauranter i Porto - og i alle prislag.
Frokosten indtog jeg ved en udendørs cafe med udsigt til katedralen. Eftermiddags teen på et konditori i Clerigos kvarteret og aftensmaden på en af de mange restauranter på Cais da Rebeira, der har åbent hen til midnat.
Der kan man sidde med et godt glas vin og se på folkelivet der udfolder sig på kajen.
Det bliver ikke så sent, selv om vejret den aften, er rigtig dejligt, for jeg skal jo næste morgen videre nord på.
Jeg vil tage fra centrum og ud til Motosinhos, der ligger ud til Atlanterhavs kysten med letbanen og derfra starte næste dags vandring.
Porto
Porto er grundlagt i 1100´tallet.
Byen er og har været udskibningshavn for vin fra Douro regionen.
Porto og omegn har omkring 2,5 mio. indbyggere.
Byen har gennem årene været en velhavende handelsby, hvilket er ret iøjnefaldende.
Hotel Ribeira do Porto
Hotellet er beliggende i kvarteret Ribeira, der ligger ned til Rio Douro og ud til Cais da Ribeira
Hotellet er ****
95 € for opholdet
Der er bare nogen dage, hvor lysten til at vandre ikke er særlig stor. Og det bliver ikke bedre af, at jeg misser en gul pil i en rund kørsel og pr. automatik blot går lige ud. Pludselig vågner jeg op og kan nu se, at det ikke er den rigtige retning ud af byen. Så en tur tilbage til rundkørslen og rigtig jeg skulle have været til venstre.
Lidt senere i udkanten af byen kommer jeg forbi den lokale sognekirke, hvor søndagsmes sen er ved at begynde.
Så jeg deltager i messen. Det bliver en noget lang messe, længere end hvad jeg synes er sædvanligt på de kanter, hvilket nok skyldes, at en eller anden prædikant har taletid omkring alkoholforbrug. Sikkert velmenende nok.
Jeg mærker, at jeg er på vej til en storby, den spredte bebyggelse bliver tættere og tættere og der bliver mere aktivt på veje og i omgivelserne.
Mere end 10 km uden for bygrænsen til Porto er der et større skov/parkområde, der skal vandres igennem og ganske overraskende er der mange højdemeter her inden Porto ses på den anden side af åsen.
Vejret var et godt vandrevejr ikke for varmt, lige tilpas.
Selv derfra er der fortsat en del kilometer ind til centrum, hvor jeg for natten har booket hotel for de kommende to nætter.
Vandringne i mod Portos centrum er på indfaldsvejen, hvor der fra forstæderne går letbane ind til centrum og videre længere nordvest ud af byen.
Det blev jo lidt af en vandring - 39 km - en af de lidt længere også tidsmæssigt. det tog næste 10 timer.
Vandringen i dag var på lokale veje og overvejende asfalt og selvfølgelig vandringen ind i Porto var gennem forstæderne.
En overraske var, at der skulle vandre igennem en temmelig kuperet bevokset parkområde.
Der var faktisk en del højde meter igennem parkområdet på nogle stejle stier.
Resten af vandringen ind fra forstæderne til centrum var på en meget bred indfaldsvej, hvor der er anlagt en letbane. Jeg fulgte trachét på letbanen og efter nogle kilometer nåede jeg frem til letbanens bro over Rio Douro, som skiller den nye bydel i syd med den gamle bydel i nord.
Jeg har booket hotel i centrum ned til floden, men jeg er noget forvirret over hvordan jeg kommer ned til kajen. Porto ligger på en ret høj skråning.
Da jeg vandre over letbanebroen, når jeg frem til Porto Katedral og da jeg nu er her, kan jeg jo lige så godt besøge den. Katedralen er oprindelig bygget i romansk stil og påbegyndt i 1100 og er en af byen mest imponerende bygningsværker. Vel ankommet til hotellet, der ligger i kvarteret Riberia ned til kajen og efter et velfortjent bad, gik jeg en tur ud i byen for at få et aftensmåltid.
Som i så mange andre byer, hvor der er en flod, fjord eller hav, så er promenaden fyldt med restauranter, barer og andre former for spisesteder. Så der var et righoldigt udvalget forholde sig til. Efter et godt måltid var det tid til at gå i seng og få en god nats søvn efter en lang dag.
Porto
Porto er grundlagt i 1100´tallet.
Byen er og har været udskibningshavn for vin fra Douro regionen. Porto og omegn har omkring 2,5 mio. indbyggere.
Byen har gennem årene været en velhavende handelsby, hvilket er ret iøjnefaldende.
Hotel Ribeira do Porto
Hotellet er beliggende i kvarteret Ribeira, der ligger ned til Rio Douro og ud til Cais da Ribeira
Hotellet er ***
95 € for opholdet inkl. morgenmad
Der er ingen morgenmad på motellet, så da jeg vandre ud går vandringen tilbage til den cafe, som jeg besøgte om eftermiddagen i går.
Den er åben og jeg kan få en kop til, juice og toast med ost.
Det bliver lidt af en "byvandring", det ene lille bysamfund efter det andet vandre jeg igennem mod dagens endemål.
Vandringen foregår mest på de lokale asfalt veje bortset fra en mindre stykke, hvor der vandre på skovvej igennem en af de eucalyptusskove, som der er så mange af også i Portugal.
I udkanten af en mindre by, er der bygget en ny kirke og til en veksling er døren åben og det giver anledning til at se hvordan ny kirke er indrettet og udsmykket. Der er en yngre dame som gør rent og plejer blomsterne, så det er årsagen til at kirken er åben.
Senere på dagen kommer jeg forbi en ældre lidt større kirke, som også i dagens anledning er åben. Der er bryllup.
Ellers byder vandringen på lidt højdemeter og vandring ind i Sao João de Madeira gennem et industri kvarter og senere forbi et større morderne shoppingscenter inden der vandres ind i selve bykernen.
Vejret er godt vandrevejr ikke for varmt og tørt.
Vandringen er mest på de lokale veje og det går gennem den ene bebyggelse gennem den anden. Området er ofte med industribygninger kombineret med lagerbygninger, hvor der faktisk var høj aktivitet.
Det giver afveksling i vandringen, at der er noget at kikke på, men for nogen er det nok for meget med al den bebyggelse. Jeg synes det er lidt spændende at se, hvordan lokalsamfundene er strikket sammen og hvordan blandingen af erhverv og boliger giver de lokale muighed for at trives sammen.
Da jeg kommer gennem Oliveira de Azemeis vandre jeg lige forbi en ret stor kirke og som altid vandre jeg op til kirkedøren for at tage i den. Til min overraskelse er døren åben.
Lige så overrasket som jeg er, lige så overrasket bliver bryllupsgæster ved at se en ældre herre åbnede kirkedøren og vandre ind med stav og rygsæk.
Der er et bryllup i gang og man er kommer lige til det sted, hvor ringene skal udveksles. Så jeg gør en dyd ud af at være så usynlig som muligt for ikke at forstyrre.
Men videre skal jeg jo og lægger mig brylluppet bag mig og vandre videre ind mod Sao João de Madeira, hvor jeg vandre langs indfaldsvejen, hvor der er anlagt nogle flotte beplantede rundkørsler med skulpturer.
Sao João de Madeira
Byen er på ca. 25.000 indbyggere og er både en industriby og en handelsby.
Byen har levet af tekstilindustri og senere inden for skofabrikation.
Der er et stort butikscenter og for området er der gode indkøbsmuligheder
Hotel A&S
Hotellet er beliggende midt i byens centrum og på 2 etager i den 17 etager høje bygning.
Hotellet er fra 70'erne, men velholdt og pænt udstyret.
Hotellet er ***
45 € for opholdet inkl. morgenmad
Det lille hotels morgenmads buffet er pæn og god for de 5€ som skal betales for den.
Sjovt nok sidder vi alle stort set samtidig og spiser morgenmad i "familien". Og vi vandre ud i flok. Den opløses dog hen af vejen og vi vandre i halen på hinanden.
En meget stor del af vandringen i dag er på asfaltveje og for mit vedkommen et par kilometer på endog hovedlandevejen N1.
Caminoen går igennem et blandet bakket landskab og der vandres igennem industriområder og en række bebyggelser.
Dagens vandring er ikke særlig lang, fordi der ikke mellem Albergaria a Velha og morgendagens overnatning i Sao João da Medeira er ca. 30 km.
Der vandres over Rio Vouga og det kan enten ske på en gammel romersk bro eller også på den moderne vejbro på N1.
Det havde nu været mere behageligt at vandre på den gamle romerske bro, men vejafmærkningen til den gamle bro må vi have overset, så vi fik en vandretur langs hovedlandevejen på et par kilometer.
Et par kilometer før Albergaria a Velha, tager jeg afsked med Andrea, som sammen med de øvrige vil overnatte på aberguet i byen, hvorimod jeg har booket værelse på et motel inden byen.
Det bliver jo til en halv hviledag, så alt tøj som skal vaskes bliver vasket og hængt til tørre inden jeg tager mig et par timer søvn, når der nu er en halv ekstra hvile dag.
Hen på eftermiddag tager jeg mig sammen til at vandre en tur op mod byen og finder på vejen en nyere cafe, hvor jeg køber en sandwich og får noget at drikke.
Cafeen har også udsalg af Lotto og skrabelodder. Og mens jeg sidder i cafeen og fået opdatere min Facebook, lægger jeg mærke til hvor mange som denne fredag køber Lotto og skrabespil. Det er helt enorm hvor mange der spiller. Det vælter ind med personer som skal spille op til weekenden.
Cafeen har både en bagerafdeling og der serveres også pizza, så i stedet for senere at skulle vandre ca. 5 km igen, køber jeg nogle pizzastykker og Icetea og Fanta og tager med for senere at spise det på værelset.
Det bliver en lidt lang aften, men da der er WiFi på værelset får jeg da set danske nyheder og TV på min Ipad.
Man er vel udstyret til også at slå en aften ihjel med ingenting.
Albergaria a Velha
Agueda er grundlagt i 1100´tallet, hvor grundlaget var, at der i byen skulle være et albergue for overnatning af pilgrimme.
Byen har ca. 6.000 indbyggere, er stationsby og er beliggende nær krydset af både nord/syd og øst/vestgående motor- og hovedlandevej.
Hotel Alameda
Hotellet er nærmere et motel.
Det er antagelig bygget og indrettet i 60'erne og det har værelserne liggende ved siden af hindanden med direkte adgang udefra.
Værelset jeg fik tildelt er godt brugt, i øvrigt med pænt og rent badeværelse og toilet og rent sengetøj.
25 € for opholdet
Hvad dagens vandring ikke bringer af særlige interessante ting på vandringen, så bringer dagens afslutning dog på en rigtig god oplevelse - trodsalt.
Der er ikke mange højdemeter i dagens vandring. Der er kun et par mindre bakker som der skal vandres over. I øvrigt er det et lidt kedeligt landskab med lidt lunde og skov hist og her, lidt industriområder med et par større fabrikker og vandring igennem et helt nyt uddannelsesområde, med skole, sportshal, fodboldbaner m.v.. Nærmest et sportscollege.
Uden at have aftalt noget fra i går vandre mine 4 medpilgrimme også ud og hen over formiddagen og eftermiddagen møder jeg dem on and off. Andrea møder jeg på et tidspunkt, hvor jeg er i tvivl om hvilken retning vi skal vandre, om det er ind i byen eller uden om byen.
Ved fælles hjælp og forståelse bliver det gen nem byen, hvilket også er det rigtige valg. Anadia er en lille by beliggende på en "knold".
Vi slår følge sammen og får en hyggelig snak om vore oplevelser indtil nu på caminoen.
Senere møder vi den bracilianske familie, som tager sig et fortjent hvil, da de har et par ældre familiemedlemmer, som ikke er så godt til bens med i gruppen.
Når man er med i en "pilgrimsfamilie" er det jo ikke sådan at mand vandre op og ned af hindanden hele dagen. Det er sådan lidt on & off. Man mødes om morgenen snakker lidt sammen og vandre så på et tidspunkt hver for sig i eget tempo og senere mødes man på en cafe i en by eller man mødes sidst på dagen ved den naturlige overnatningsby.
Idag blev det sådan at min "familie" alle som jeg valgte at overnatte i Auega, fordi længden mellem Mealhada og Augueda er den tilpas dagslængde og Agueda er en naturlig by at overnatte i.
Andrea spurgte indtil hvor jeg havde tænkt mig at overnatte og nævnte at jeg havde booket et hotel midt i byen til en rimelig pris.
Da vi ankom til adressen var vi alle samlet og jeg sagde at her skulle jeg overnatte og spurgte interesseret til hvad det kostede, da vi stod uden for en helt nyrenoveret bygning med en nyindrettet bar i stueetagen.
Da jeg fortalte at jeg havde givet 30 € for overnatningen, blev de øvrige enige om, at her ville de også overnatte ved at dele værelser. Og sådan gjort, der var ledige værelser til alle.
Samtidig blev vi enige om, at spise aftensmad sammen på en restaurant ikke så langt derfra.
Vi kom alle på det aftalte tidspunkt og fik valgt vores aftensmad, vin/øl m.v..
Det blev en rigtig hyggelig aften med en masse snak på kryds og tværs og om alt muligt.
Har man ikke tidligere været på camino undres man måske, men prøv det selv.
Verden er faktisk beboet af en masse, interessante, søde og hyggelige mennesker.
Agueda
Agueda er grundlagt i middelalderen som en by hvor pilgrimme kunne overnatte efter at have passeret Rio Agueda, der nu om dage løber gennem byen.
Som det ses af billederne, er byen ikke helt almindelig, den huser flere festivaler og er åbenbart ikke bange for at give en anderledes kunstnerisk udtryk i gadebilledet.
Bylivet føles levende.
Hotel XPT a Geréncia
Hotellet er ved besøget splinter nyt og lige åbnet.
Det ligger i en gågade parallel til hoved gågaden i byen.
Hotellet har 8 værelser af meget høj kvalitet med alle moderne bekvemmeligheder og i mit tilfælde også egen terrasse.
I baren tilknyttet er der en god morgenmadsbuffet.
35 € for opholdet og morgenmad
Kort uden for Coimbra møder jeg 4 unge medpilgrimme, som jeg mødte sporadisk igår. Det er de første jeg har mødt efter Giesela og det tyske ægtepar. Så nu begynder der at kom me flere på caminoen.
Her til morgen fandt jeg en cafe på torvet lige over for hotellet, hvor jeg fik morgenmad.
Vejret er slået lidt om, fra at det har været meget varmt til at det er mere behageligt.
Som nævnt mødte jeg 4 unge medpilgrimme i går og nu møder jeg dem ved den første cafe og et lille supermarked, hvor der nu pludselig er trængsel. En bracilieansk familie på 5 med lemmer, en englænder, de 4 unge og mig.
Jeg får nu en snak med de 4 og det viser sig de er en blandet skare, som siden Fatima (et kendt pilgrimsmål i Portugal) et mødtes og begyndt at vandre sammen.
De 3 er i slutningen af 30'erne og den 4 en skots ung fyr er 18. Den en pige er en tysk pige bosiddende med mand og børn i USA. Den anden en skots pige og den sidste en tysk pige bosiddende i Berlin. Så er det sat på plads.
Hele gruppen går som vanligt i oplysning, når man starter med at vandre videre.
På dagens vandring er der ikke nogen særlige højdemæssige udfordringer. En enkel bakketop skal blot forceres. Det er alt.
Vandringen også som sædvanligt lidt afveksling mellem lokale småveje, markveje og lidt skovstier. Dog vandres der også på den befærdede N 1
På første del slår jeg følge med med den ene tyske pige og vi får en hyggelige snak på tysk om alt og intet.
Vejret er lidt trist med småregn her først på formiddagen, men som dagen går klare det op og bliver et godt vandrevejr.
Dagens vandring foregår også på den befærdede N1, hvor der heldigvis på det stykke, som skal vandres på er en ret bred befæstet rabat, så selv når de store lastvogne kommer forbi med høj fart er man i nogen lunde sikkerhed.
Landskabet der vandres igennem er ikke særligt interessant, lidt eucalyptus lunde/skove, lidt marker og ellers ikke noget spændende at se på.
Vandringen ind i Mealhada er en trist omgang. Det er en lang by med en kedelig gågade med småbutik ker og cafeer.
Mit overnatningssted - et mindre provinshotel - lig ger i den anden ende af byen og ud til en befærdet landevej.
Til min store overraskelse, så er to af de tyske piger (Andrea og Karina) også tjekket ind på hotellet, men jeg ser ikke mere til dem.
Da jeg vandrede ind af gågaden gik jeg forbi en ind bydende konditori/cafe og der vælger jeg så at få min aftensmad i form af en stor pizza.
Mealhada
Mehalda er en stationsby ca. 90 km fra Porto.
Byen er en ganske uinteressant mindre provinsby med ca. 5.000 indbyggere, der ligger ud til den nord-syd gående hovedlandevej N1
Byen har tidligere haft større industrier som på grund af tidernes ugunst nu er lukkede.
Hotel Oasis
Hotellet er et pænt provinshotel fra omkring 60érne.
Pænt værelser med egen stor terrasse og et pænt badeværelse.
Net men ikke prangende
Der er ikke morgenmad, da restauranten er lukket for istandsættelse
25 € for opholdet
