For at få morgenmad skulle jeg retur til en af cafeerne uden for den gamle bydel. Det kunne jeg nok have sparet en croissant og en kop te - det var en tyng kop te at starte på.
Ned gennem den gamle bydel igen og ved katedralen gik jeg hen for at se om den var åben. Og sandelig det var den, så jeg var en tur rundt i katedralen.
Vandring ud af byen er ned med en fantastisk udsigt til byen som ligger på bakkeskråningen.
Det er godt at have en ap og godt at have GoogleMaps, men når vejene ligger ganske tæt på hinanden uanset om det er sogneveje eller markveje, så kan det godt give problemer med at finde ud af om det er den ene eller den anden, især når det er i en skov. Og her gik det da også galt da jeg først skulle finde den rette vej mod Sutri. Men det løste sig efter at have vandret lidt rundt. De første par kilometer var på markvej og her mødte jeg en lokal forstmand, som kunne engelsk og vi snakkede sammen om løst og fast. På et tidspunkt sagde han farvel og vandrede op på en skrant og gennem skovtykningen. Sådan kan et møde også være ude i ingenting.
Længere fremme blev det vandring på en lang lige lokal vej med moderat trafik og ind i Sutri.
Sutri er ligeledes en renæssanceby med en gammel bykerne. Sutri er tillige katedralby.
En skøn formiddag med godt vejr - det var vel allerede 25C og skyfrit - bragte mange mennesker ud i byen.
Katedralen - Doumo di Santa Maria Assunta - var åben og jeg gik ind for at se den og her blev jeg mødt af en rengøringshold på vel 10 dame på omkring min egen alder, som var i gang med at vaske gulv, tørre af og ordne bænke og stole.
Egentlig har jeg ikke tidligere tænkt over, at der i både katedraler og kirker gennemgående er ryddelig og pænt og rent og selvfølge kan jeg se, at det netop er venerationen fra menigheden der gør om bygningen inde og ude er holdt pænt og rent er baseret på frivillighed.
På vej ud af Sutri vandre forbi et Etruskisk amfiteater og nogle huler, der af etruskerne og romerne blev benyttet som gravpladser og som er hugget ind i klippevæggen.
Dagens vandring skal afsluttes i Campagnano di Roma og er en vandring på ca. 31 km. Jeg har booket hotelværelse ved en restaurant som har værelser og som ligge i den sydlige del af byen ud til Via Francigena.
Der er også et par forskellige ruter at vælge imellem i dag og det går lidt skidt med at få valgt, så jeg havne på Via Cassia igen altså SS 2 med en helvedes trafik. Jeg er jo ved at være tæt på Rom.
Ved Bivio del Pavone vandres der over en vejbro, hvor der til siden er et lille vandfald. En hyggeligt og naturskønt sted, hvor der så står en salgsvogn med mad og is og bænke. Et rart sted at få frokost.
Der er en del højdemeter i dagens vanding og som sædvanlig vandre man i af byens "bagdør" og her er det godt nok nogle højdemeter op ad bakke og ind i den gamle bydel, som egentlig først er en gyde og senere et torv og en lang gade med husrække på hver side med forretninger, cafeer o. lign.
Da jeg ankommer og skal tjekke ind skal jeg præsentere mit pas - men det har jeg ikke - så koldsved på panden - hvor er det blevet af??
Selvfølgelig! I morges vandrede jeg ud tidligt og der var ikke nogen i receptionen og jeg glemte at få mit pas om aftenen dagen før.
Heldigvis har jeg et foto af mit pas og viser det til værten som acceptere det som legitimation. Værten kan engelsk og hedes datter kan tysk.
Værten foreslår at vi ringer til hotellet i Capranica, en da jeg ikke har hverken nummer eller navnet, må værten finde frem til det på internettet. Hun får fat i værten på hotellet i Capranica og han vil køre til Campagnano di Roma med passet tidlig på aftenen.
Han ankommer omkring kl. 19.00 og jeg bliver forenet med mit pas. Han undskylder at jeg ikke fik passet og jeg betaler ham 15€ for benzin og ulejlighed.
Pyha - det kunne være gået grueligt galt for om få dage skal jeg med fly retur til København og jeg ved ikke om man der vil acceptere et billede i en mobiltelefon af ens pas. Men godt jeg havde taget billede af passet under alle omstændigheder.
I øvrigt er det et udmærket overnatningssted med en en god restaurant.
