VIA FRANCIGENA II – DAG 20

Start byRadiconfani til Acquapendente
Dato21. maj 2016
Vejr+25C sol
Højdemeter op660 m
Højdemeter ned1.070 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag27 km
Afstand tilbagelagt i alt516 km
Efter en kop varm the og nogle gode stykker brød med ost, var jeg klar til at vandre ud i en skøn morgen kl. 7.00.
Efter vandring på den lokale vej vandrede jeg igen ind på Via Cassia. Via Cassia er både den gamle grus/stenvej og så den nye SS 2. Og det blev en lang dags vandring på de to.
Det er faktisk en hyggelig vandring her til morgen i en flot natur og uden at se nogen  som helst på vejen.
Efter ca. 11 km ved Ponte A Rigo skifter stemningen fuldstændig denne lørdag morgen.
Ponte A Rigo er en samling huse, en bar og tankstation og en kirke ved en bro over Torrente Rigo. Fra grusvejen skal man ud og vandre på SS 2 Via Cassia.
Det er lørdag formiddag og der skal kun være lidt weekend trafik på vejen, som til hverdag er ret trafikeret.
Da jeg kommer til krydset og går til højre hen til baren for at få noget at drikke, begynder der at ankomme den ene gamle sortsvogn efter den anden. Vogne fra begyndelsen 1900'tallet og det fortsætter bare.
Det går så op for mig at det er Mille Miglia - det er et italiensk motorvæddeløb for veteran racerbiler, der er verdensberømt og eftertragtet at deltage i, så der er biler fra overalt i Europa.
Og netop denne lørdag skal jeg gå i venstre side af SS 2, hvor der suser den ene mere spændende veteranbil efter den anden forbi med en fart der er meget højere end 80/t.
Det står på i næsten 2 timer med over 450 deltagere, følgebiler, servicevogne, politi og redningskørertøjer.
Jeg er blevet klandret for at jeg ikke har taget et eneste billede af bilerne, men jeg blev faktisk så irriteret på dem, at dem gad jeg ikke fotografere. Og det ærgre jeg mig så nu over.
Når men jeg kom da videre og det gjorde de 4 italienere nu også for dem møder jeg så ved en vejsidebar ved Centeno.
Acquapendente er dagens mål og overnatningsby. Jeg har booket et B&B i en ny villa lidt uden for byen. Det er desværre bare i den forkerte retning godt 2 km fra Via Francigena.
Da det er et B&B jeg skal overnatte på og det ligger uden for byen beslutter jeg mig til at købe ind til aftensmad og morgen mad, Det var et godt valg.
Jeg startede i kote 814 m og er nu i kote 398 m, så har der alligevel været mange højdemeter i dagens vandring.
Det har været perfekt vandrevejr 25 C og sol fra en skyfri himmel.