VIA FRANCIGENA II – DAG 9

Start byMassa til Camiore
Dato10. maj 2016
Vejr+ 26C – +28C sol / let skyet
Højdemeter op20 m
Højdemeter ned45 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt242 km
Receptionisten gav mig om morgenen besked om, at der var reserveret værelse på hotellet i Camaiore, som bliver dagens mål for vandringen.
Morgenmaden var for en gangs skyld tidlig fra kl. 6.30, så jeg var allerede ude af hotellet kl. 7.00.
Dejligt vejr - igen let overskyet og 20 C fra morgenstunden og op til 28C hen på eftermiddagen.
Vandrede ud af Massa centrum, men det bebyggede område er utrolig stort. Men det er jo også et stort ferieområde.
Via Francigena leder dig op i den vestlige udkant af bjergene og der vandre omkring 200 højdemeter op hvor der vandres på små sogneveje og ind i mellem på stier og markveje for at afkorte afstanden mellem hårdnålesvingene.
Der er en fantastisk udsigt over hele området og over Middelhavet.
Vandringen fortsætter på sognevej g begynder at flade ud efterhånden jeg kommer ud af bjergsiden og gennem små bosættelser og langs Fiume Camaiore.
Næste større by er Pietrasanta, der er på størrelse med Hillerød. Byen er kendt for sin katedral - Duomo di Pietrasanta or Collegiata di San Martino. Desværre er katedralen lukket da jeg vandre gennem byen og videre ud af dens gågade mod sydøst.
Som sædvanligst er der flere ruter at vælge imellem på dagens vandring.
Sidste del frem til Camaiore foregår langs en befærdet indfaldsvej til byen. Byen er på størrelse med Næstved og består som vanligt af en nyere bydel og en gammel renæssance bydel.
Jeg har fået overnatning på et hotel som skilter med af det er opført i 1923. Og det ser også sådan ud og værelserne er også indrette fra den tid, dog er badeværelset, der er mikroskopisk af lidt nyere dato. Men der er rent og pænt og det er det som tæller.
Jeg overvejer om jeg skal gå ud at spise på en restaurant med hvid dug i aften, men det bliver kun ved tanken, da jeg på den meget lange gågade støder på et pænt pizzaria og det bliver så til en salat og en isdessert som aftensmad.
Det er en pæn gammel bydel med lange lige gader, hvor den ene er handels- og cafegaden med nogle små pladser ind i mellem.
Jeg får også fundet frem til hvilken vej jeg skal vandre ud af byen næste dags morgen.
Det er altid rart at være orienteret, så der ikke skal bruges alt for meget tid på at sjoske rundt for at finde første vejemarkering.