VIA FRANCIGENA I – HJEMREJSEDAG

Start ByCol du Grand Saint Bernhard til Milano til København
Dato25. august 2015
Vejr+5C – + 25C overskyet / sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt359 km
I går aftes bestilte jeg fly fra Milano til København. Flyet afgår kl. 20.00.
Da  jeg vågner kl. 6.00 er det koldt, mørkt og vådt, men tågen er lettet.
Hotellets morgenmadsbuffet er velforsynet med megen god morgenmad. Så det er bare at tage for sig.
Kl. 10.00 afgår der fra den Italienske side bus fra passet og ned til Aosta på den italienske side af Alperne. Det tager ca. 1 time med bus.
Efter at have tjekket ud af hotellet går jeg over på den italienske side for at vente på bussen.
Efter at have kørt 2 min. begynder nedkørslen fra Sankt Bernhards passet og frem for sig har man noget af den skønneste grønne dal og det går gennem småbyer.
Ikke så længe efter viser temperaturmåleren i bussen en udetemperatur på over 20 C og senere bliver det over 25C jo længere vi kommer ned igennem dalen.
Nu er det, at jeg sidder her i bussen og ærgrer mig over, at jeg ikke besluttede at vandre de godt 33 km ned til Aosta og blive en dag mere. For jeg har faktisk tid til det. Men flyet venter i aften.
Da jeg ankommer til busterminalen i Aosta skal jeg have booket en plads i bussen til Milano.
Den afgår ca. 2 timer senere mod Milano - dog til et trafikknudepunkt noget uden for, hvor jeg skal med Metroen til centrum.
Der er tid til at gå ind i Aosta centrum. Aosta er en gammel romersk by og har nu 36.000 indbyggere.
Vejret er fantastisk flot næsten 30C og skyfri himmel.
Jeg spiser frokost på en restaurant på gågaden og nu er det mere humane priser. Her koster en salat med sodavand til, DKK 45, noget af en omvæltning i forhold til Schweiz.
Kl. 14.00 afgår min bus mod Milano og jeg ankommer ca. kl. 17.30 til Lampugnano, hvor metrostationen er.
Jeg skal enten med bus eller med tog til Malpensa lufthavnen fra centrum (Hovedbanegården), Lufthavnen ligger også lidt uden for Milano.
Straks jeg er ankommet tager jeg metrolinjen til Milanos Hovedbanegård.
Jeg kan se, at tiden bliver alt mindre og begynder nu at være i tvivl om, hvorvidt jeg kan når min flyafgang. Med bus fra Hovedbanegården er der ca. 55 min til lufthavnen, men det er nu et af de værste tidspunkter for biltrafik og det viser jeg også, at det bliver 5 kvarter busturen til lufthavnen kommer til at tage.
Jeg er i lufthavnen ½ time før afgang og jeg skal først have tjekket ind. Heldigvis er jeg åbenbart den eneste der skal have tjekket bagage ind til SAS flyafgangen kl. 20,00. Så det går hurtigt. Derefter hen i køen til sikkerhedstjek. Den er lang. Men sikkerhedsvagten ser, at jeg skal flyve om 25 min og viser mig ind i fasttrack, hvor jeg hurtigt kommer gennem sikkerhedstjekket.
Småløbende skal jeg helt ud i den anden ende af terminalen - selvfølgelig. Så der er fart på.
Som en af de sidste passagerer bliver jeg tjekket ind og en del forpustet kan jeg sætte mig på min plads i flyet.
Jeg nåede det lige!!!
2 timers flyvetur, så er jeg i Kastrup, hvor Peter - min søn -  henter mig for at køre mig hjem.


Skriv et svar