Det er planen i dag at vandre op til Col du Grand Saint Bernard - Sankt Bernhards Passet.
Det er en vandring på ca. 20 km fra Liddes.
Da jeg står op kl. 6.00 kan jeg se, at det har regnet og at det er meget overskyet og koldt uden for.
Jeg går ned i hotellets cafe og får morgenmad.
Jeg har sikret mig overnatning i l’Auberge de l’Hospice i Col du Grand St. Bernard.
Da jeg starter ud omkring kl. 7.30 begynder det at småregne og blæse og omkring bjergene, kan jeg se at der er rigtig mørke skyer. Øv, en dag med regn og blæst, netop som det skulle være en kæmpe oplevelse at se Alperne i flot vejr.
Det er bare opad i dag, fra kote 1.346 m til kote 2.473 i pashøjden. Derudover er der faktisk mange større op og ned stigninger på dagens vandring. Så det bliver til rigtig mange højdemeter.
Det meste af dagens vandring skulle være på vandrestier.
Da jeg når ca. Bourg Saint-Pierre er jeg nået op i kote 1.632 ca. 100 m over det højeste punkt på Camino Frances, der er 1.518 m (Cruz de Ferro).
I ca. 1.700 m højde er der et reserfovoir smeltevand.
På et tidspunkt lidt efter reservoiret, vandre man på et traché, hvor en olie/gasledning er placeret. Til venstre er en lille å med en bro over. Længere oppe til venstre kan man ane landevejen, der før er op til passet.
Ud for broen på højre side er en gul rhumbe malet på en klippeblok, der markerer stien, men jeg kan ikke se den næste markering. Det viser sig, at man skal klatre næsten 50 m op af den grønne bjergskråning for at nå op til hvor stien fortsætter. I det her regnvejr og begyndende tåge beslutter jeg mig for, at det vil jeg ikke med risiko for at glide ned af den stejle side. Derfor vælger jeg nu at gå til venstre over broen op vandre op til landevejen og vandre de sidste ca. 4 km på landevejen. Havde jeg fulgt stien kunne jeg nøjes med 2 km.
I kote 2.120 - L'hospitalet-  gør jeg holdt under noget som ligner et vandtårn og her møder jeg KiWi couple, som får varm kaffe fra den medbragte primus og en sandwich. De er sammen med en schweizisk pilgrim, som jeg mødte tidligere på dagen. Det er disse pudsige oplevelser man møder på disse pilgrimsveje. Mindst som man forventer det sker der noget uventet.
Vi 4 beslutter os nu for, at vandre af stien op til passet. Det giver styrke og ro, at der er flere som vandre sammen i dårligt vejr og under de barske forhold.
Vi er nu oppe i omkring 2.300 m højde og kan nu begynde at mærke, at højden også er en faktor, som der skal tænkes på. Åndedrættet bliver hurtigere på grund af højden og luften og af den grund bliver man også mere tørstig og ens bevægelser bliver langsommere. Det hele bliver mere besværligt og den sidste kilometer til passet, hvor der er næsten 200 højdemeter som skal forceres, går langsomt.
Men endelig er vi alle ved skiltet med Col du Grand Saint Bernard 2.473 m.
Det har været en ret våd dag, derfor er det dejligt at kunne komme ind på hotellet og få anvist sit værelse. Komme i bad og får noget tørt tøj på og slappe af.
Det har virkelig været et højdepunkt i mere end en forstand at nå hertil.
Vejret er rædselsfuldt, det regne nu ret voldsomt, er koldt og det er tåget, så man knap kan se 20 m frem. Godt at være kommet frem.
Senere mødes jeg med Marion og Andy (KiWi Couple) i cafeen på hotellet, hvor vi få et glas vin og lykønskede hinanden på at vi nåede hertil. Og så får vi snakket om ikke blot dagens vandring, men om alt muligt andet. Vi er jo fra hver vores ende af verden.
Jeg bestemmer mig for at tage en overnatning yderligere, da vejret de næste 36 timer ikke vil blive meget bedre.
Jeg spiser i hotellets bistro og går senere ned og får en kop aftens the. Og ellers er det på hovedet i seng efter en oplevelsesrig dag.