VIA FRANCIGENA I – DAG 5

Start ByLangres til Besanson
Dato12. august 2015
Vejr+40C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag12 km
Afstand tilbagelagt i alt79 km
Jeg stod relativ tidlig op, dels var det fantastisk godt vej, dels skulle jeg tidligt med toget og jeg havde fortsat tilgode at se katedralen i Langres indvendig. Jeg fik et godt men hurtigt morgenmåltid på hotellet og begav mig ud på hovedgaden og op til katedralen. Fik set den indvendig og gav mig tid til en stille stund inden jeg vandrede de ca. 2 km ned til stationsbyen for at tage toget til Besancon, ca. 114 km med tog, som var næste stop på ruten. Imidlertid skal man skifte tog i Dijon. Og der er 1½ times ventet dig mellem togene og Dijon katedral ligger kun 10 min gang fra stationen.
Efter opholdet i Dijon gik mit tog til tiden til Besancon, der var mit endemål både på dagen men også med togrejse i Frankrig. Fra nu af vil det være vandring videre mod syd på Via Francigena.
Besancon er en by på ca. 120.000 indbyggere beliggende i buen, som floden La Doubs slår. Byen går helt tilbage til broncealderen, men blev i romertiden en markant by.
Jeg har valgt at vandre fra Besancon, fordi her begynder det flade landskab at ændre sig mod at gå i højden.
Jeg har indlogeret med på et moderne luksus hotel i den gamle bydels udkant faktisk ud til Via Francigena, som her starter med at ligge langs floden, der i øvrigt bliver min følgesvend mange kilometer frem.
Om aftenen, går jeg til messe i katedralen og nu hvor vejret er fantastisk, går jeg ud på en lokal restaurant for at spise et aftens måltid. I det gode vejr er der rigtig mange mennesker i gaderne og på restauranterne.
Da jeg skal op tidligt går jeg i seng til pilgrimstid kl. 22.00 for at få en god nats søgn.

Cathedrale Saint Benignus Dijon

Dijon Cathedral er indviet til Saint Benignus og begyndt opført i 1280 og indviet i 1325.
Katedralen er i gotisk byggestil og meget let og lys.
Bygningen er den højeste i Dijon med sit 93 m høj spir.
Under katedralen er en af de bedst bevarede krypter i Frankrig.
Det nuværende orgel er bygget i midten på 1700 tallet

Cathedral de Saint-Jean Besancon

Katedralen er opført og tilbygget over en lang periode og indeholder flere stilarter, bl.a. fra den oprindelig bygning opført fra 1127 til 1161. - oprindelig i romansk sti, og senere tilbygget i gotisk stil og barok stil.
Katedralens tårn kollapsede i begyndelsen af 1700 tallet og blev nogle få efter genopbygget. I tårnet, der er 60 m højt,  er placeret et astronomisk verdensur. 
I katedralen opbevares som et agtet relikvie en "kopi" af Jesu ligklæde.
Katedralen er indrettet med flere sidekapeller, der er rigt udsmykket med altertavler og religiøse malerier fra 1500 og 1600 tallet.
Katedralens indre er meget mørk og dunkel på grund af glasmosaikvinduerne der er i mørke farver.