VIA FRANCIGENA I – DAG 4

Start ByReims til Langres
Dato11. august 2015
Vejr+40C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag11 km
Afstand tilbagelagt i alt67 km
Opad formiddagen tog jeg tog fra Reims til først Chalons-en-Champagne og derefter videre til Langres. En togrejse på først 51 km til Charlons-de-Champagne og efterfølgende 176 km.
Landskabet der rejses igennem er totalt fladt og er alene marker i et gult landskab, hvor kornhøsten er på sit højeste.
Tagrejsen er komfortabel og afgange og ankomst er uden forsinkelser.
Charlons-en-Champagne er en by der ligger ud til La Marne og kendes helt tilbage til Gallisk-Romans tid. Den ligger ud til den gamle romervej - Via Agrippa. Idag har byen næsten 50.000 indbyggere.
På den ene side af Marne er stationsbyen og på den anden den gamle bydel med katedralen og de gamle kirker.
Udover katedralen er der bl.a. Egise Notre Dame en Vaux, der har det største antal klokker i Europa -  56 klokker - en meget gammel klosterkirke fra det 12. århundrede. Efter at have været en tur rundt i den gamle bydel, gik jeg tilbage til stationen først på eftermiddagen for at tage videre til den gamle fæstningsby Langres.
Langres ligger 176 km fra Chalons-en-Champagne og ligesom Loan, ligger den på en højderyg midt ude i landskabet. Den gamle bydel ligger et par kilometer væk og 125 højdemeter højere end stationsbyen på sletten. Langres er ikke nogen stor by, der bor ca. 10.000 mennesker i den.
Langres middelalderby er omkranset af en borgmur. Byen har beholdt sit middelalder præg, hvor katedralen er den mest imposante bygning og kan ses milevidt væk på grund af dens høje beliggenhed. Jeg valgte Langres som mit overnatningssted og indlogerede mig på et provinshotel midt i byen, hvor jeg fik tildelt et værelse i hotellets anneks.
Restauranten hørende til hotellet havde en udsøgt aftensmenu og et godt morgenbord.
Jeg var en tur rundt langs borgmuren der omkranser hele byen og har borgporte.
Da jeg ankom sent, var katedralen lukket, men fik at vide, at fra kl. 8.00 om morgenen havde den åben for kirkegængere.

Cathedrale Saint EtienneCharlons-en-Champagne

Katedralen er opført i gotisk byggestil i det 12. århundrede.
Katedralen er 100 lang, 30 m bred og 27 m høj indvendig. Den har ikke noget højt tårn.
Katedralen ligger lidt uden for den gamle bykerne.
Katedralen er sæde for det første bispedømme i Frankrig.
Det inde i katedralen er spartansk, men er udsmykket med glasmosaikruder fra katedralens opførelse.
I kirkeskibet er bagerst et af det flotteste barok orgelkabinetter i de franske katedraler.

Cathedral de Saint-Mammes Langres

Langres katedral er som mange andre at de franske katedraler opført i gotisk byggestil, da den er opført fra 1140 til 1196.
Katedralen er indviet til Saint Mammes en 3 århundrede martyr.
Katedralen er 90 m lang, 24 m bred og indvendig 23 m høj. Vesttårnet er 45 m høj.
I katedralen opbevares en række relikvier, bl.a. i et relikvieskrin, der indeholder en del af hovedet af Saint Mammes og en splint af det ægte kors Jesus blev korsfæstet på.