Det er ikke første gang jeg har hviledag i Santiago de Compostela. Dagen kan bruges til både at være pilgrim og turist. Når jeg mener det er det fordi rygsækken nu er lagt væk og muslingeskallen gemt til næste pilgrimsvandring, men først er det ofte en tur på katedralkontoret for at få udstedt et Compostela og et afstandsbevis og som dokumentation vist pilgrimspasset med alles dets stempler til embedspersonen på katedralkontoret og stået i en lang kø for at få det udstedt.
Herefter er traditionen at deltage i pilgrimsmessen, der holdes til middag sammen med alle de øvrige pilgrimme, der er kommet til Santiago og turisterne. At deltage i pilgrimsmessen er en helt speciel oplevelse, når man har vandret i mange dage for at nå frem til målet – katedralen. Især første gang er en dejlig oplevelse der vil følge én resten af livet. Det gør er fantastik indtryk, at står der i dette fantastiske kirkerum og overvære messen og eventuelt også deltage i nadveren. Og høre oplæsningen at pilgrimme der er kommet til Santiago med så og så mange fra de forskellige byer og der selv kunne høre at man er én af dém der nævnes.
Når man så efter messen begiver sig ud på den imponerende katedralplads, så bliver man turist i denne spændende og befolkede by med dets mange cafeer, restauranter, isbarer, overnatningssteder og souvenirbutikker med alskens tengeltangel. Katedralen har også en butik, hvor der er kvalitets souvenir og som er værd at besøge.
Når det er godt vejr er der mange mennesker på cafeerne og i restauranterne og det er hyggeligt at vandre rundt i de hyggelige gader og gyder i den gamle bydel omkring katedralen. Og så ind imellem møde en man kender fra sin vandring.