CAMINO SANABRÉS – DAG 10

Start byOurense til Ourense
Dato18. maj 2015
Vejr+25C – sol / sol / sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt274 km
Selvom det er hviledag er det jo ikke ensbetydende med at man ikke kan stå tidligt op.
Med i værelsesprisen var også morgenmad og det var en overdådig morgenbuffet, med både varmt og koldt. Det var en god start på dagen.
Der er 5 min fra hotellet til katedralen. Jeg gik til morgenmesse og nadver og ved udgangen i sakristiet fik jeg stempel i mit pilgrimspas af en præst.
Fra katedralen og den gamle bydel gik jeg videre ind i gågadesystemet i den nye del af byen, hvor der er forretninger og kontorbygninger. Gik videre mod vest og kom til Rio Miño, hvor jeg gik en tur over en gamle romerbro til vestsiden af byen.
Her var en hyggelig bar med udsigt ind til Ourense mod øst og fik mig en kop te.
På vejen tilbage gav jeg katedralen et yderligere besøg og så den indvendig. Besøgte et par nabokirker i den gamle bydel og gik en tur rundt i dens gyder og smalle gader.
I løbet af dagen fik jeg slappet godt af på et par barer og fik lidt godt at spise kl. 20.30 på en moderne restaurant i den gamle bydel. Da vejret var fantastisk var der rigtig mange mennesker i byen den aften.
Dejligt at vide, at nu er alt udstyr igen på toppen og det er jeg også både på krop og sjæl og klar til de sidste dage inden Santiago nås.

Ourense
 
Katedralen i Ousense blev opført i 1200 og 1300 tallet og er opført i det man kalder composteliansk romansk stil.
Katedralen ligger klemt inde mellem de øvrige bygninger i den gamle bydel, så der er ikke nogen særlig stor plads foran katedralen.
Katedralen er udsmykket med flere kraftigt bemalede stenfigurer.
Udover den romerske bro er der også over Rio Miño en meget moderne bro til kørende trafik.
Byen er en udpræget industri og handelsby og et trafikknudepunkt.
Højhastighedsjernbane til Ourense fra Madrid er under konstruktion og forbinder således fra Malaga via Madrid, Ourense med A Coruña i nordvest.