CAMINO SANABRÉS – DAG 5

Start byPuebla de Sanabria til Requejo
Dato13. maj 2015
Vejr+20C – sol / sol / sol
Højdemeter op150 m
Højdemeter ned50 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag12 km
Afstand tilbagelagt i alt144 km
Dagen er en af dem man gerne vil glemme.
Da jeg står op kan jeg mærke at dagen i dag kunne jeg godt undvære, jeg gider ikke gå ud af døren og vandre. Vejret er godt nok, men både mentalt og fysisk, så gider jeg ikke tage på caminoEn i dag.
Der har hobet sig omkring 40 pilgrimme op, da de har overnattet i byen og jeg gider ikke vandre for at have konkurrence for at finde et overnatningssted.
Kapaciteten på overnatningssteder er begrænset de to næste dage.
Langt om længe efter efter beskedent morgen måltid bestående af selvbetjent te og en croissant med smør og marmelade, får jeg taget mig sammen. Men jeg kan godt mærke at lysten mangler.
Efter 12 km kommer jeg ved 11 tiden til en mindre by Requejo. På det første det bedste og faktisk de eneste hotel i byen går jeg ind og ringer på. En ældre dame kommer til døren og ser overrasket på mig, da jeg spørger om jeg kan få et værelse nu og for tiden frem til i morgen. Hun spørger til om jeg er syg, hvilket jeg svarer No.
Jeg får en nøgle til et pænt og rent værelse for 22€ og lægger mig til at sove.
Jeg vågner ved 14 tiden, tager et bad og går en tur ned i "byen". Der er en bar, kirke og en købmand. Baren er super morderne og med tjenere i habit (?????). Jeg får et let måltid. Går en tur ud langs caminoen til enden af byen og tilbage igen.
Resten af dagen går med ingen ting.
Jeg går til købmanden og køber et dejligt frisk brød, en dåse tun, 2 tomater og 2 dåser tunpate og nogle Fanta Limon. Det bliver så en del af min aftensmad.
Der er sådanne nogle offdage på caminoen. Det skal der komme. Dagen hvor man spørger sig selv, hvorfor man faktisk er startet på vandringen og om det er nødvendigt at gå længere.
Jeg fik en god nats søvn.

Requejo
 
Requejo har 170 sjæle, ligger ud til en hovedlandevej, som motorvejstrafikken nu har taget al trafik fra. Igen en af disse spanske byer som lider en langsom men sikker død, fordi udviklingen løber uden om byen.
Byen er skåret over af landevejen, som også er grænse mellem den nyere del og den ældre del af byen.
Den ældre del af byen er faktisk ganske pæn og velholdt og med smalle gyder.
Byens kirke er som næsten alle de øvrige på min vej, lukkede og kan kun beses udefra.