Det flotte og tørre vejr fortsætter. Men det er nu bare ved at være uudholdeligt. Selv solcreme faktor +50 er ikke tilstrækkeligt. Og jeg er nødt til at gå i lange bukser og t-shirt med lange ærmer. Næsten er nu helt solskoldet.
Vi startede alle ud efter morgenmåltidet kl. 7.00. Jeg er en langsom vandrer, men til gengæld skal jeg ikke have så mange pauser. Så jeg er aboslut sidste mand i rækken. Men det har jeg det udmærket med.
Dagen i dag vandre jeg langs Rio Teka i et naturskønt landskab. På et tidspunkt skal floden krydset og her er floden opstemt i Embalse de Nuestra Señora de Agevanzal.
Denne store kunstige sø er utrolig flot og vandet er glasklart. Der vanderes langs bredden flere kilometer.
På et tidspunkt ganske nær bredden opdager en rygsæk og tøj ligge på en stor sten nær vandet. Ude i søen kan jeg se en person svømme rundt. Det er min østriske medpilgrim Walther, der har taget sig en svømmetur.
Her i området er der nu skove, lunde, vinmarker afvekslende med kornmarker og caminoen snor sig af stier gennem skove og over marker. Det er en helt anden oplevelse end disse lange enerverende lange lige strækninger og afvekslingen gør, at vandretiden føles kortere, når der er afbrydelser og noget at se på.
Mine snart 15 medpilgrimme sluttede deres vandring i Rionegro del Puente, hvorimod jeg havde gode ben i dag og fortsatte til Nonbuey.
Jeg overnatter her på et hotel. Hotellet ligger på en rasteplads ud til motorvejen, hvorfor der er døgnåbent i baren og det benyttes som holdeplads for den tunge lastbiltrafik og overnatning for chauførerne.
Hotellet er pænt og rent og der serveres en udmærket 3 rettes aftens menu. Så det var et udmærket valg at stoppe her for overnatning.

Mombuey
 
Momuey er en by 440 indbyggere, der ligger langs den gamle hovedvej og også her er byen lidt trist og hensynende, da trafikken nu sker på motorvejen.
Byens kirke har et noget specielt tårn. Kirken er bygget på tempelridder tiden i 1300 tallet og derfor er kirketårnet også vagttårn. Byen ilhørte i 1200 og 1300.