Der var ingen som holdt på os denne morgen, flot solopgang over Mesetaen, som nu forlades i dag.
Det er dagen hvor der skiftes fra Via de la Plata til Camino Sanabrés Mozarab.
De lange lige stræk forlades og nu begynder de krogede stier igennem skov, over marker og langs veje igen til en afveksling.
Caminoen går i dag over Rio Esla.
Min østriske medpilgrim og jeg vandre denne skønne morgen ud og vi mødes igen midt på formiddagen ved overgangen af Rio Esla. Caminoen går nu over i noget der kan ligne lidt bjergklatring og vi forcerer et højdedrag for at vandre videre gennem egeskove.
Dagens sidste kilometre til Tabara er godt nok anstrengende. Der er ingen skygge overhovedet på strækningen og den synes ingen ende at tage.
Jeg er blevet nødt til at have langærmet t-shirt på og lange bukser og min halsedisse om til ørerne og over næsen for at holde sole væk fra arme, ben og hoved.
Det er på grænsen til det uudholdelige.
I Faramontanos de Tábara er der heldigvis en bar og her får vi os noget at drikke og nogle tapas at fornøje os med. Det var lige det vi havde behov for.
De sidste 7 km er nærmest et helvede af varme og da vi vandre ind i byen, beslutter jeg at det nærmeste hotel bliver mit overnatningssted for natten og min østrigske medpilgrim finde frem til det lokale albergue.
Jeg får et værelse i hvad vil kan betegnes som den spanske udgave af Fawlty Towers - med en forvirret tjener, godt nok af hunkøn, en elevator der ikke virker til 3. sal, der er ingen strøm (det gælder så hele byen) og værelset har kun et rum, hvor der er toilet og brusebad. Og det er som en bageovn.
Det viser sig, at årsagen til den manglende strøm er, at en hang glider er fløjet ind i højspændingsledningerne, hvilket jo er særdeles rædselsfuldt for piloten. Hvad der videre er sket har jeg desværre ingen viden om.
Men alt i alt bliver det en pigrimsmiddag i stearinlysets skær. Og her møder jeg nu flere nye pilgrimme, et italiensk ægtepar, et amerikansk ægtepar og et fransk ægtepar. Det skal vise sig at vi i mange dage fremover overnatter stort set de samme steder, spiser de samme steder og vandre ud stort set samtidigt. Så det bliver min caminofamilie for mange dage.

Tábara
 
Tábara er en by med ca 890 indbyggere. Den ligger i ca. 800 m højde ved Sierra de la Culebra og er igen en af disse lidt triste byer, hvor tiden er stået lidt stille.
Udover den lokale kirke, der har en lang historie bag sig i form af et kloster med over 600 munke og nonner i sin storheds tid, er der ingen seværdigheder.
Så man kan sige at sightseeing er hurtig overstået den aften.