Dagens vandring bliver lang, og da vandringen ud af Caceres er uden de store udfordringer, så startede jeg allerede kl. 7.00, hvor der stadig er 1 1/2 time til solopgang. Vandringen var de første 3 km ikke så behagelig, da den foregik på en meget befærdet landevej, der er tilkørsel til mortervejen. Efter landevejen vandres der ud på en flad og ret god grusvej, der går ud i Dehesaen og som er det mest øde område har mødt indtil nu. En del af vandringen sker på Calzada Romana og er derfor ret lige også uden de store højdemæssige. En af de pudsige ting på ruten er, at du vandre forbi en "losseplads" for gamle romerske milepæle, som ikke er rørt i over 1800 år. Ellers er højdepunktet vandringen langs Europas største kunstige sø Embalse de Alcantara, som også er dagens ende mål. Der er ingen by.
Men der ligger overnatningsmuligheder ved et næs ud i søen. Her er et næsten nyt Hostal med restaurant. Hostallet har swimmingpool og er indrettet med Ikea inventar fra senge, tæpper, lamper, borde til bestik og porcelæn. Pudsigt her ude i Vestspanien.
Et rigtigt godt overnatningssted skønt beliggende med udsigt over denne enorme kunstige sø.
Embalse de Alcántara
Her er ikke tale om en by, der er tale om Europas største kunstige sø opstemmet til brug for Extremaduras landbrug, da vandet anvendes til dels drikkevand og dels til overrisling af landbrugsområder. Det siges at vandstanden i søen afspejler økonomien i Extremadura. Er den høj er det godt, er den lav er det skidt. Den var midt imellem.
Jeg har gjort dagen i dag til liggedag under vandring på Via de la Plata.
Jeg har nu vandret 11 dage og vandret i snit 27 km om dagen. Så jeg havde lige brug for at lade op til de næste dage og de sidste ca. 200 km til Salamanca.
Så i dag er jeg turist i byen og rundt og se
på den og se på den gamle smukke bydel med dens mange velbevarede bygninger, pladser, stræder og gyder fra 1550 -1650 jeg bor på hotel midt i byen 2 min fra gågaderne.
Jeg har fået vasket alt mit tøj - det trængte til ordentlig vask - så det er perfekt til de sidste par ugers vandring.
Så ellers er det hvile og få ladet op til morgendagens vandring på ca. 38 km.
Caseres
Den gamle bydel er fantastisk velbevaret. Centrum er naturligvis en stor plads, som desværre er med mange restauranter og turistbutikker. Men går man blot en gyde eller to væk, så er man i en helt anden verden, hvor man med lidt god fantasi kan se 1500 tals mennesker i deres flotte rober gå rundt på visit i hindandens paladser eller gå til gudstjeneste i en af de mange kirker. Plads til almuen har der bestemt ikke været i bymidten, når man ser disse prægtige huse og pladser.
Vandringen i dag er en af de længste jeg nogen sinde har vandret. Lige inden jeg skulle starte ud var det skybrud og det havde dagen i forvejen også været skybrud. Så der var bare vådt alle vegne.
De lokale frarådede at vandre på Caminoen de første ca. 10 km, hvorfor jeg startede ud med at vandre på hovedlandevejen, der kun er lokalt befærdet.
Da jeg startede ud var det blevet tørvejr og hele dagen vekslede det mellem sol, overskyet og små regn og overskyet, desuden var der en massiv vestenvind.
Vandring foregik mest på caminoen langs landevejen og så en tur udover et plateau, hvor man skulle krydse en privat flyveplads. Den var godt nok forladt, så der var ingen fare ved at krydse start/landingsbanen.
Ellers var det bare "rå" vandring hele dagen igennem indtil Caseres var nået.
Det er mærkeligt som man kommer ind af "bagdøren" til byerne - gennem nogle underligere rodede områder, som er dårlig vedligeholdte og forfaldne.
Caseres
Caseres er en stor by med ca. 95.000 indbyggere.
Er regions hovedstad i Extemadura. Byen er også her delt i en ny by og en meget velbevaret ældre bydel fra baroktiden. (1550 -1650).
Den ældre bydel ligger højest oppe og har et utal af velbevarede og istandsatte paladser, herskabshuse og huse tilhørende adelen. Der er et væld af kirker og mange bygninger har tårne. Tårne var et statussymbol.
Gaderne/gyderne er smalle og det er forbudt at køre ind i den gamle bydel. Bydelen er på UNESCO liste over verdens kulturarv.
Det er en af de lidt lange vandredage. Da udgangen fra Mèrida er gennem byen og ud på en forbindelsvej til et rekreativt område, kunne jeg starte tidligt. Så jeg var ude kl. 7.00 i mørke. Vandringen gik først til en stor kunstig sø uden for byen, som bruges dels som rekreativt område og dels er vandreserve til Mèrida. Derefter ud på Dehesaen som nærmest er en savanne med spredt beplantning og klipper med græssende dyr.
Vejret var rigtig godt vandrevejr og mine ben var gode.
Havde bestemt at jeg ikke ville bo på det lokale albergue, der er et gammelt kloster og har ikke de bedste faciliteter.
På vejen før klosteret var der malet et stort grønt H og en grøn pil. Jeg tog den vej. Der stod 1.800 m. Vejret var skiftet over dagen og havde truet med at regne flere gange og det så ret mørkt ud og det var begyndt at tordne. Så på med de lange ben og følge den grønne pil.
Netop som jeg fik rumpen indendøres på et motellignende sted med en trucker bar lukkede himmelen alle sluser op og det blev skybrud. Det væltede ned med vand. Så jeg var
heldig.
Alcuescar (?)
Fik et værelse med håndvask og brusekabine og med toilet på gangen. 20 Euros OK.
Her mødte jeg 2 ældre hollændere og spiste aftensmad med dem. De var rigtig vandringsmænd. Den ene 65 og den anden 79 (!!!!). Caminos flere gange og meget andet.
Meget hyggelige mennesker. Det blev faktisk en rigtig god aften på et truckermotel ude i jeg ved ikke hvor, for det fandt jeg aldrig ud af.
Jeg ved faktisk ikke om jeg nogen sinde kom til denne by, der efter beskrivelsen skulle have et gammelt kloster (konvent) og skulle have 3.000 indbyggere. Jeg kom nemlig aldrig til byen og så den aldrig.
Og der hvor jeg overnattede hed motellet Los Olives og var i en rædselsfuld neongrøn og gulgrøn farve og lå ved et vejkryds, hvor truckere fik brændstof på deres lastvogne og selv fik mad og evt. overnatning.
Efter gårsdagens regn var det en ikke særlig fornøjelig vandring, på smattede jordveje, hvor jorden klæbede til skoene og hvor det var glat så man sked mange gange.
Jeg tror, jeg har slidbaner under mine sko, der ikke, hvis de var dæk på en bil, ville blive godkendt ved et syn. Så skoene må kasseres til caminovandring efter denne tur.
Mèrida skal vær noget særligt, så derfor havde jeg forventet at vandrevejen ind til byen var noget særligt. Den var rædselsfuld. Et gammelt udslidt industri område med bygninger der mere eller mindre er faldet sammen ud til en beskidt hullet grusvej med grimme vandpytter.
Så taber man altså noget af modet og glæden ved at komme til en by.
Mèrida
Mèrida er den by uden for Italien, der har de bedst bevarede kulturminder fra romertiden. De er mange og de er velbevarede.
Blot for at nævne Acueducto de los Milagros, 2 store amfiteatre, en romersk bydel med "vandværk", flere romerske huse m.v. Bygningsværker der skal ses. Og så den længste romerske bro, der nogensinde er bygget.
Mèrida var den største by uden for Rom i Romerriget.
En rigtig meget interesseløs vandring i dag. Og den var lang. Lang både fysisk og fordi den nu foregik i regnvejr.
Første dag i regn. Poncho på. Og så gik vand ringen første gang på Calzada Romana, men den er der ikke meget tilbage af. Der er intet. Kun en markering af traceet.
Det var lige ud efter en lineal mere end 15 km.
Jeg skulle finde et overnatningssted og gik ind i en lokal restaurant og fik der anvist et albergue i den ende af byen, hvor caminoen vandres ud af byen. Så det var vel OK. Også fordi det var et privat albergue og pænt og nydeligt. Det viste sig så, at jeg var den eneste beboer den nat. Det var jo super.
Om aftenen var jeg tilbage i restauranten for at spise og der mødte jeg igen de 3 franskmænd og en tyske dame og vi fik et godt måltid sammen. Og vi fik alt for meget rødvin den aften. Men det var hyggeligt.
Torremejia
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive om byen. Den har 2.200 indbyggere, hvad den lever af er nok mest agerbrug. Den er centrum for daglejere, for de stod på hvert hjørne næste morgen og ventede på at blive kørt ud i markerne.
Byen ligger omkring en landevej og har kendt bedre tider. Der er lidt små forretninger og ellers intet.
Da dagens vandring ikke er så lang, kom jeg først afsted omkring kl. 8.00 også fordi jeg måtte vente på at hotellets bar blev åben, så jeg kunne få morgenmad.
Den traditionelle morgenmad består af 1 eller 2 stk. toastet brød afhængig af størrelse, smør, marmelade, 1 kop te og en Zumo - friskpresset appelsinsaft.
På den måde får du et godt måltid, der kan holde mange kilometer, der er kulhydrater, fyld i maven og væske nok til de første kilometer.
Igen vandring i landbrugsland. Ikke de store indtryk og ned fra et lille pas med en hældning på 14%. Det er faktisk stejlt. Resten af turen er faktisk flad.
Spurgte på vejen inde i byen efter hvor der var et hotel. Fik åbenbart kontaktet en person, som havde noget at gøre med pilgrimsarbejdet, for han var meget ihærdig for at overbevise mig om, at jeg burde bo på det lokale albergue.
Men han viste dog vej til hotellet. Det lå så i øvrigt på det næste hjørne.
Fik i dag købt ind til morgenmad og frokost, da der ikke er nogen muligheder for at få noget som helst mellem start og slut.
Villafranca de los Barros
Byen er en moderne handelsby uden de store seværdigheder bortset fra en smuk hvid kirke, der ligger ved udgangen fra byen.
Byen har 13.000 indbyggere og ligger lige midt i Extemaduras vinområde og olivenområde.
Byen har flere store vin fabrikker og olivenoliefabrikker og er områdets centrum for handel med vin og olivenolie.
Da dagens vandring ikke er så lang, kom jeg først afsted omkring kl. 8.00 også fordi jeg måtte vente på at hotellets bar blev åben, så jeg kunne få morgenmad.
Den traditionelle morgenmad består af 1 eller 2 stk. toastet brød afhængig af størrelse, smør, marmelade, 1 kop te og en Zumo - friskpresset appelsinsaft.
På den måde får du et godt måltid, der kan holde mange kilometer, der er kulhydrater, fyld i maven og væske nok til de første kilometer.
Igen vandring i landbrugsland. Ikke de store indtryk og ned fra et lille pas med en hældning på 14%. Det er faktisk stejlt. Resten af turen er faktisk flad.
Spurgte på vejen inde i byen efter hvor der var et hotel. Fik åbenbart kontaktet en person, som havde noget at gøre med pilgrimsarbejdet, for han var meget ihærdig for at overbevise mig om, at jeg burde bo på det lokale albergue.
Men han viste dog vej til hotellet. Det lå så i øvrigt på det næste hjørne.
Fik i dag købt ind til morgenmad og frokost, da der ikke er nogen muligheder for at få noget som helst mellem start og slut.
Villafranca de los Barros
Byen er en moderne handelsby uden de store seværdigheder bortset fra en smuk hvid kirke, der ligger ved udgangen fra byen.
Byen har 13.000 indbyggere og ligger lige midt i Extemaduras vinområde og olivenområde.
Byen har flere store vin fabrikker og olivenoliefabrikker og er områdets centrum for handel med vin og olivenolie.
Vi startede ud tidligt - før det blev lyst.
Det første stykke vandrede jeg med de franskmænd og den tyske dame jeg mødte på casa rual dagen før.
Selve vandringen gik igen gennem efterårs pløjede marker, skiftende med vinmarker og senere på dagen olivenlunde.
Der er et stort irritationsmoment og det er fluer. Der er h.... mange fluer og de er nærgående. De vil gerne sidde i næsen eller i håret og man vifter med hænderne hele tiden for at holde dem væk. Så man kan godt blive lidt irriteret i løbet af dagen.
Dagens slutmål er Zafra, der har en gammel bymidte.
Jeg gik ind i byen efter at have gået på det lokale jernbaneterræn, hvor der er opmagasineret jeg ved ikke hvor mange kilometer jernbaneskinner. Det er nærmest en hel spøgelsesby med række efter række af skinner - det dækker et kæmpe område.
Lige før byens meget flotte park fik jeg overnatning på et hotel. Det mærkelig var at både hotel og restaurant ville lukke kl. 18.00, da der var en eller anden fest i byen. Det gik ikke op for mig hvad det var for en fest.
Så alt var lukket - udtagen den lokale kineser restaurant - den var åben - nok fordi de både øjnene en chance for lidt omsætning og fordi de ikke er spanier. Så det blev kinesisk mad og som altid ganske udmærket og hurtig ekspedition.
Så aftenliv blev der ikke meget af og jeg kunne ikke få købt proviant ind til næste dags vandring.
Zafra
Zafra er pæn stor stationsby. Den har en meget smuk park og så har den en ældre meget smuk bydel. Zafra er handelsby, men også en by som turister kommer til.
Byens gamle bydel har et skønt lille torv, hvor alle bygninger har overdækket kolonnader og der er et stort palmetræ på pladsen.
Byen har en stor middelalderborg, der er et Parador (den spanske stats luksushotelkæde i gamle historiske bygninger).
Jeg havde en ret dårlig nat, ikke på grund af overnatningsstedet. Jeg havde bare ondt igen alle steder. Enten er det af at gå for meget eller også ligge for meget.
Overnatningsstedet var som taget ud af en dårlig amerikansk gangster film med et nedslidt 50'er hotel i provinsen. OK til de 20 Euros jeg måtte give til bestyreren, der stak pengene i lommen (??).
Igen ud at få morgenmad i nærmest bar i mørke og så ellers ud gennem denne lange by. Gik flere kilometer langs et vandløb og derefter på grusvej med stengærder langs siderne. Terrænet var i dag bakket men bestemt ikke ubekvemt. Det var derimod den tykke kolde tåge, som herskede her i landskabet.
Igen ud i Dehesaen, som nu er blevet mere sparsom bevokset og uden græs nok til at dyr kan græsse derude.
Så nogle små smukke violette blomster, nærmest som krokus. Virkelig skønt at se på.
Hvor jeg skulle krydse et vandløb, kom en hyrde med sin hund og vel omkring 500 får, som han ville have over vandløbet.
Det var lidt af en forestilling mellem hyrde, hund og får, men til sidst fik han fårene over.
Samtidig skulle 2 tyske cyklende pilgrimme og 2 tyske vandrende pilgrimme også over, så der var godt med trafik.
Det er de første pilgrimme jeg nu har set i flere dage.
Jeg overnatter i dag i et Casa Rual midt i Fuente de Cantos som er dagens slutmål.
En underlig sjov by med en masse smalle gader og gyder som ligger i et virvar, så det næsten er nødvendigt med et nogle snor for at finde hjem igen,
Overnatningsstedet er et Casa Rual i 2 etager med stor terrasse, swimmingpool og en skøn have med springvand. Rigtig sydspansk stil.
Fuente de Cantos
Byen ligger på en bakkeside. Putter sig i bakken. Har små gader, gyder og stræder. Man kan meget nemt fare vild i virvaret. Men har sin egen charme. Byen har ca. 5.000 indbyggere, så lille er den ikke.
Byen er kendt for en person. Zubarán. Hvem er så Zubarán? Jo, han er Spaniens mest kendte maler fra barokken. Har malet mange religiøse billeder og blev udnævnt til hofmaler i 1600 tallet.
