Virkelig godt vandrevejr igen. I går mødte jeg en utrolig venlig og glad østriger vel omkring de 60 år, meget talende og tiltalende. Så vi slog følge i dag. Han fortalte at han har kræft, men ved at han vandre, kan han holde den nede. Utroligt.
Dagens og vandringens højdepunkt er mødet med Arco de Cáparra, den utrolige flotte romerske æresport opført i år 100 e.c. af Marcus Fidibus Marcer til ære for hans forældre. Æresporten er stort set det eneste resterede bygningsværk i denne romerske by Cáppara, hvor resten kun er fundamenter. Man vandre af Cazada Romana ind gennem porten og det er et fantastisk syn, der møder en - når man vandre gennem den 13 m høje port, der har stået i snart 2000 år. Resten af dagens vandring er på Calzada Romana - det skal nævnes, at den oprindelige belægning ikke længere eksisterer, men man kan se forløbet af cazadaen og vandre på traceet. En anden sjov oplevelse i dag var, at vi skulle forcere flere vandløb. Sædvanligvis er det ikke så besværligt, enten ligger der sten som man kan træde på, på mere eller mindre god måde uden at få våde sko, men på grund af den megen regn dagene før, var en af åerne svulmet ganske betydeligt op så selv de store trædesten var under vand.
Vi skulle jo videre, så der var såmen ikke så meget andet end tage sko, strømper og enten smøge eller tage bukserne af og vandre over med sko og bukser og rygsæk. Vandet var rent og faktisk ganske lunt og trædestene var OK, da strømmen havde gjort dem rene. Strømper og sko og bukser på igen og så videre.
 
Vi orkede ikke at gå de sidste 4 km til Aldeanueva del Camino og besluttede at overnatte på et motorvejsmotel Asturias, som en række lastbilchauføre benytter til overnatning. Virkelig pænt og udmærket overnatning til billig penge.