Det er en af de lidt lange vandredage. Da udgangen fra Mèrida er gennem byen og ud på en forbindelsvej til et rekreativt område, kunne jeg starte tidligt. Så jeg var ude kl. 7.00 i mørke. Vandringen gik først til en stor kunstig sø uden for byen, som bruges dels som rekreativt område og dels er vandreserve til Mèrida. Derefter ud på Dehesaen som nærmest er en savanne med spredt beplantning og klipper med græssende dyr.
Vejret var rigtig godt vandrevejr og mine ben var gode.
Havde bestemt at jeg ikke ville bo på det lokale albergue, der er et gammelt kloster og har ikke de bedste faciliteter.
På vejen før klosteret var der malet et stort grønt H og en grøn pil. Jeg tog den vej. Der stod 1.800 m. Vejret var skiftet over dagen og havde truet med at regne flere gange og det så ret mørkt ud og det var begyndt at tordne. Så på med de lange ben og følge den grønne pil.
Netop som jeg fik rumpen indendøres på et motellignende sted med en trucker bar lukkede himmelen alle sluser op og det blev skybrud. Det væltede ned med vand. Så jeg var 
heldig.

Alcuescar (?)

Fik et værelse med håndvask og brusekabine og med toilet på gangen. 20 Euros OK.
Her mødte jeg 2 ældre hollændere og spiste aftensmad med dem. De var rigtig vandringsmænd. Den ene 65 og den anden 79 (!!!!). Caminos flere gange og meget andet.
Meget hyggelige mennesker. Det blev faktisk en rigtig god aften på et truckermotel ude i jeg ved ikke hvor, for det fandt jeg aldrig ud af.

Jeg ved faktisk ikke om jeg nogen sinde kom til denne by, der efter beskrivelsen skulle have et gammelt kloster (konvent) og skulle have 3.000 indbyggere. Jeg kom nemlig aldrig til byen og så den aldrig.
Og der hvor jeg overnattede hed motellet Los Olives og var i en rædselsfuld neongrøn og gulgrøn farve og lå ved et vejkryds, hvor truckere fik brændstof på deres lastvogne og selv fik mad og evt. overnatning.