VIA DE LA PLATA – DAG 7

Start byZafra til Villafranca de los Barros
Dato7. oktober 2014
Vejr+23 – + 25C –let overskyet
Højdemeter op220 m
Højdemeter ned420 m
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt179 km
Da dagens vandring ikke er så lang, kom jeg først afsted omkring kl. 8.00 også fordi jeg måtte vente på at hotellets bar blev åben, så jeg kunne få morgenmad.

Den traditionelle morgenmad består af 1 eller 2 stk. toastet brød afhængig af størrelse, smør, marmelade, 1 kop te og en Zumo - friskpresset appelsinsaft.
På den måde får du et godt måltid, der kan holde mange kilometer, der er kulhydrater, fyld i maven og væske nok til de første kilometer.
Igen vandring i landbrugsland. Ikke de store indtryk og ned fra et lille pas med en hældning på 14%. Det er faktisk stejlt. Resten af turen er faktisk flad.
Spurgte på vejen inde i byen efter hvor der var et hotel. Fik åbenbart kontaktet en person, som havde noget at gøre med pilgrimsarbejdet, for han var meget ihærdig for at overbevise mig om, at jeg burde bo på det lokale albergue.
Men han viste dog vej til hotellet. Det lå så i øvrigt på det næste hjørne.
Fik i dag købt ind til morgenmad og frokost, da der ikke er nogen muligheder for at få noget som helst mellem start og slut.

Villafranca de los Barros
 
Byen er en moderne handelsby uden de store seværdigheder bortset fra en smuk hvid kirke, der ligger ved udgangen fra byen.
Byen har 13.000 indbyggere og ligger lige midt i Extemaduras vinområde og olivenområde.
Byen har flere store vin fabrikker og olivenoliefabrikker og er områdets centrum for handel med vin og olivenolie.

VIA DE LA PLATA I – DAG 6

Start byFuente de Cantos til Zafra
Dato7. oktober 2014
Vejr+18 – + 31C – tåge / sol
Højdemeter op130 m
Højdemeter ned190 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt158 km
Vi startede ud tidligt - før det blev lyst.
Det første stykke vandrede jeg med de franskmænd og den tyske dame jeg mødte på casa rual dagen før.
Selve vandringen gik igen gennem efterårs pløjede marker, skiftende med vinmarker og senere på dagen olivenlunde.
Der er et stort irritationsmoment og det er fluer. Der er h.... mange fluer og de er nærgående. De vil gerne sidde i næsen eller i håret og man vifter med hænderne hele tiden for at holde dem væk. Så man kan godt blive lidt irriteret i løbet af dagen.
Dagens slutmål er Zafra, der har en gammel bymidte.
Jeg gik ind i byen efter at have gået på det lokale jernbaneterræn, hvor der er opmagasineret jeg ved ikke hvor mange kilometer jernbaneskinner. Det er nærmest en hel spøgelsesby med række efter række af skinner - det dækker et kæmpe område.
Lige før byens meget flotte park fik jeg overnatning på et hotel. Det mærkelig var at både hotel og restaurant ville lukke kl. 18.00, da der var en eller anden fest i byen. Det gik ikke op for mig hvad det var for en fest.
Så alt var lukket - udtagen den lokale kineser restaurant - den var åben - nok fordi de både øjnene en chance for lidt omsætning og fordi de ikke er spanier. Så det blev kinesisk mad og som altid ganske udmærket og hurtig ekspedition.
Så aftenliv blev der ikke meget af og jeg kunne ikke få købt proviant ind til næste dags vandring.

Zafra
 
Zafra er pæn stor stationsby. Den har en meget smuk park og så har den en ældre meget smuk bydel. Zafra er handelsby, men også en by som turister kommer til.
Byens gamle bydel har et skønt lille torv, hvor alle bygninger har overdækket kolonnader og der er et stort palmetræ på pladsen.
Byen har en stor middelalderborg, der er et Parador (den spanske stats luksushotelkæde i gamle historiske bygninger).