Jeg tilbagelagde i dag 26 km for at havne i det jeg mener er Spaniens grimmeste by.
Byen ligger naturskønt med bakker og bjerge til alle sider, men jeg tror at samtlige Spaniens dårligste arkitekter har fundet sammen for at bygge den grimmeste by. Der er ingen plan og ingen har interesseret sig for arkitektur og de enkelte nogenlunde pæne huse syner overhovedet intet. Det er som om byens ledelse har sagt vi er da ligeglade med hvordan der bygges og hvordan det ser ud. Det er det værste betonbyggeri med mærkelige proportioner og underlige beliggenheder mellem de rædselsfulde bygninger.
Når nok om byen, der i øvrigt er på størrelse med f. eks. Nykøbing Sj. Det startede med regnvejr. Hvorfor ikke? Igen en dag med en hård og barsk vandring i højderne. Jeg skulle vandre over passet - Alto de Acebo - og det skete igen i tåge og småregn. Tågen er igen så tyk at vindmøllerne 25 m væk igen ikke kan ses - men kun høres.
Det er smadder ærgerligt fordi, der i guidebogen står at der også her er en fantastisk udsigt. Godnat min bare ..... det blev bare ikke for mig denne gang.
Nedstigningen er også en barsk tur, den er stejl og flere steder sker nedstigningen ret stejlt på en sti hvor der er sten på størrelse fra en knyttet hård til en velvoksen fodbold. At gå ned gennem de sten og samtidig holde balancen og det er vådt og klamt og med poncho på, er lidt af en opgave. Men det gik, når man bare tager sin tid til det.
Belønningen blev først på eftermiddagen at solen kom frem og det endelig lykkes at se lidt af de sceneri jeg havde vandret igennem ved at vende mig om og kikke mod nordøst. Og dagens vandringen kunne afsluttes på et helt nyt privat albergue.
Meget fine forhold med nye senge, flotte toiletter og badeværelser og så mange, at der ikke er kamp om at komme i bad eller sidde på toilettet. Tro det men engang imellem er det stressende, at vide at der er andre som også skal bruge faciliteterne og står og tripper.
Vaskemaskine og tørretumbler - så alt tøj kunne blive vasket og tørret - selv uldsokkerne var for en gangs skyld rigtige tørre at tage på næste morgen. Hvilken luksus.
Reinhard, Niels og jeg gik op i denne verdens grimmeste by - indtil nu - og fandt et fantastisk sted en dejlig bar med udsigt ud over bjergene, moderne design og en meget søde og hjælpsom værtinde. Vi fik den traditionelle pilgrimsmenu bestående at en lokal kålsuppe med kartofler og kød.
Rigtig god. Stegt revlsben med for en gangs skyld kogte kartoftler og som deseert Tarta de Santiago, der nærmest et stykke marcipankage. Bedre kan jeg ikke beskrive den.
Vi fik vin og vand til maden som sædvanligt. Da det er et privat albergue vi bor på skal vi først vare på sovesalen kl. 23.00. Og vi nåde det lige - i ikke særlig sober tilstand. Vi fik konsumeret et par flasker vin og fik os nogle af de lokale snaps - som jeg lige må finde ud af hvad hedder lidt senere. Vi havde en fantastik hyggelig aften sammen - i denne verdens grimmeste by.
Så vi har nok irriteret de andre pilgrimme med vores snorken. Vi faldt i hver fald i søvn hurtigt og havde intet at tænke på med at skulle op næste morgen for at stå i kø til at vaske sig og børste tænder eller tænke på at få klamt men dog rent tøj på. Alt var jo på plads.
