CAMINO PRIMITIVO – DAG 2

Start ByPola de Seiro til Oviedo
Dato25. maj 2014
Vejr+10C – +15C overskyet / regn
Højdemeter op80 m
Højdemeter ned100 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt49 km
I dag vandrede jeg fra Pola de Seiro til den gamle katedralby Oviedo.
Midt i Oviedo mødte jeg Thea - min hollandske med pilgrim fra gårsdagen - og hun stod og talte med 4 andre franske pilgrimme hun tidligere havde mødt, om hvor man kunne bo til fornuftige penge. Så vi overtog de 4 franske pilgrimmes værelser i en pension midt i byen og kunne indtage værelserne efter de var rengjort. Rent lykketræf, men sådan er caminoen.
Thea og jeg gik ud for at spise og gik efterfølgende til messe i Katedralen i Oviedo. Thea er katolik
Aftenmessen blev forrettet af en meget gammel præst, der måtte sidde ned under hele messen og uddele nadveren siddende. Det var lidt pudsigt.
Som nævnt var det en kort vandring, ikke særlig interessant fordi Oviedo er på størrelse med Århus og man vandre igennem forstæderne og industriområderne.
Jeg var rundt i den gamle bydel af Oviedo og havde på forhånd fået det indtryk, at byen var meget spændende. Desværre levede byen ikke op til det forventede indtryk og katedralen var heller ikke den oplevelse jeg havde forventet
Vejret var der heller ikke meget ved. Igen overskyet og disse 10-15C og sidst på dagen og aften var det regn.