Vandringen går fra Sobrado dos Munxes til Arzua. men jeg vælger at gå nogle kilometer længere til A Peroxa, hvor der et godt lille og billigt hotel. Og så er jeg nogle kilometer nærmere Santiago.
Vandringen fra Sobrado og til Arzua er ikke så lang men til gengæld er vandringen igen meget op og ned af bakke og så er den fortrinsvis på asfalt. Så den er ikke særlig spændende.
Jeg startede med at vandre med et østrisk ægtepar der var gået på pension og havde voksne børn, så vi fik en snak og alt muligt, som man nu gør når man går nogle timer sammen . men som så ofte får man ikke navne på de pilgrimme man taler med - det er ikke så almindeligt at der formelt hilses på hind anden.
Men når jeg snakker med folk fra andre lande, så er der ikke så stor forskel på begrundelserne for at gå pilgrimsvandring, når der er tale om mennesker + 50. 
Man vil gerne opleve verden på en anden måde, man vil gerne have sin sjæl med, man vil være fri og ubekymret, man har tid, man har overskud, man har råd til oplevelsen, man har god fysisk form, og vil gerne være sammen med sin partner om noget andet end hverdagen.
Nu begynder udfordringerne at blive belønnet. Jeg kan godt mærke i kroppen at jeg har været på farten i over en måned.
Jeg har ondt snart sagt alle steder i muskler og led. Og så har mine storetæer den tilbøjelighed at blive flade, når jeg går op, så det sider på tåen ved siden af. Plaster er så resultatet, så der ikke kommer vabler.
Musklerne i lårene er ved at være ømme. Men de er stadigvæk upåvirkede af at gå op og ned. Det begynder at gøre ondt i mit højere knæ, især når jeg går nedad.
Jeg er nu så langt på ruten, at de sidste dage godt kan klares, men med forsigtighed når jeg skal gå ned og gå på trappetrin. Så får knæene jo stød.
Oplevelsen er, at der nu nok kun er 1 dag tilbage til Santiago.
Caminoen er i dag meget op og ned men ikke særlig lang og den er aldeles uinteressant.
Der er nu ingen problemer med at finde caminoen selv om det er mørkt når jeg starter ud om morgenen. Den er vel afmærket med de sædvanlige sten med muslingeskal og gule pile, hvor der skal ændring i ruten.
Jeg har nu mødt 2 danske damer i + 50, som også forventer at komme til Santiago i morgen. Det er et par seje damer, der har vandret mindst 3 og 4 caminos.