Dagens vandring er en oplevelse i sig selv, da  den nu kun går op og ikke ret meget ned. Vi skal til og op på en meget stort platau - Terra Cha - der er en højslette som ligger mellem  højdedragene som jeg senere skal over når jeg går mod sydvest.
Heroppe hersker et helt andet mere tørt klima, men med en strid norden vind.
Jeg har ikke fortalt om de pilgrimme jeg har mødt på vandringen. For nu er det faktisk "rigtige" pilgrimme jeg vandre med på caminoen. Det er pilgrimme på min egen alder jeg møder og får en snak med.
Igennem nogen tid var det et tysk ægtepar fra Ulm jeg fulgtes med og som rejste tilbage til Ulm fra Ribadeo.  Så har jeg mødt et fransk ægtepar, hvor manden har været ingeniør hos Volvo i Gøteborg. Verden er lille.  Til gengæld er verden stor for ham og konen, de har vandret Frankrig tyndt og er nu på 5 gang til Santiago. En tynd østrigsk dame mødte jeg, der var vandret fra Wien og nu var på vej til Santiago og havde været til Rom og Jerusalem på pilgrimsvandring !!!!! Jeg har mødt familien Østrig - mor og  søn og dennes kæreste og  morderens veninde. De 4 vandrede fra Aviels til Santiago, fordi det var moderens sidste strækning efter at hun på godt nok 8 år har vandret fra Wien til Santiago
Danmark stå op af sofaen og få fodtøjet på. 
Tyskere, franskmænd, østrigere en englænder jeg mødte har alle vandret europas vandreveje tynde. Jeg er den glade amatør blandt disse vandrings mænd og kvinder.
Det er mænd og kvinder + 50 der går Europa tynd.
Når men vi skal jo videre så der er en dag i morgen.
Jeg har mange gange skrevet at udfordringen er bakkerne og dagens vandring var ingen udtagelse. Jeg er snart slidt op af at vandre opad. Det tager på lårmuskler og knæ Nu hvor vejret er blevet mindre varmt har jeg kun 1 liter vand med. Men til gængæld har jeg nu mad med. Der er optil 16-20 km mellem de barer der er på vejen. Så et lille brød, en tomat og lille dåse tun udgør nødration på vejen. Æbler, pærer og anden frugt er tilgængelig på træer. Brombær er der alle vegne og de er moden nu. Man skal bare tage de højeste, som dyr ikke har tisset på.
Oplevelsen er, alt klimaet og naturen igen er skiftet til en lidt mere kedelig natur og mindre bakket natur. Der virker mere trist og på en eller anden måde beskidt fordi der er blæst som har støv og andet med i vinden.
Gotán har et nydeligt nyt albergue, men alligevel er jeg krybet i ly hos barejeren ned paa hjørnet i et af hans værelser med bad. Byen her har til forskel fra andre et posthus.
Det er meget vigtigt fordi, det er der jeg i morgen tidlig skal vandre ud af byen for at komme på Caminoen. Det står i guiden.
Der er i mellemtiden sket det at posthuset er nedlagt. Men??
Som altid har der været en lille mand/dame med en dåse gul maling, der er cyklet/vandret i forvejen og malet en gule pile ud for det nedlagte posthus.